Op gennem dannelsens epoke fra det 18. til 20. århundrede har kunsten haft sin naturlige plads på lystavlen, og velhavere og siden offentlige myndigheder har købt ind til forskønnelse, og til formidling af samfundets kulturelle værdier. I den postmodernistiske, fragmentariske epoke, som vi står i nu, ser det noget anderledes ud med interessen. I hvert fald i en del kommuner, hvor kompetente nøglepersoner er en kritisk ressource.
Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år
Som kulturjournalist og kunstformidler har jeg netop været med til at skrive bogen: Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år sammen med kunsthistoriker Tina Bech Nørregaard og historiker Dorete Dandanell, der er dykket ned i kommunens arkiver for at kunne formidle Lyngby-Taarbæk Kommunes kunstsamling til offentligheden. Bogen er udgivet af Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune.
– Vi fortæller om de 50 bedste værker i samlingen, der indeholder omkring 1600 værker fra 1700-tallet og frem til årtusindskiftet, heraf en del grafik, men absolut også nogle maleriske perler.
Verdenskunst i forstaden
Lyngby-Taarbæk området har med sit smukke, kuperede landskab omkring Mølleåen og Furesøen og de mange slotte og landsteder – samt Kunstnerbyen i Hjortekær – tiltrukket mange billedkunstnere, og kommunen har gennem tiden erhvervet værker bl.a. af C.W. Eckersberg, P.C. Skovgaard, Kr. Zahrtmann, Harald Giersing og Theodor Philipsen.
– De kvindelige kunstnere er i fåtal, men Bodil Kaalund er eksempelvis opvokset i kommunen og er repræsenteret i bogen.
Takket være 1960’ernes initiativrige borgmester Paul Fenneberg kom også værker af nyere internationale kunstnere, som Joan Miró og Andy Warhol til at indgå i samlingen, da han og andre ildsjæle, meget bevidst, satte Lyngby-Taarbæk Kommune på den internationale kunstscene til glæde for borgere, gæster og fagfolk – med internationale udstillinger, endnu nogle år før Louisiana eksisterede i Humlebæk.
– Borgerne skulle møde verdenskunst, også i en forstadskommune!
– Det er lidt exceptionelt, at det er en kommune, der ejer en sådan samling. Værkerne fortjener derfor at blive set af en større kreds end blot som nu, hvor størstedelen står i magasin. Vi ønsker at formidle en række af de fine kunstværker, så borgerne både opdager noget nyt om kunsten og om stederne i kommunen.
– Ja, her er må gerne udbrydes: Hold da op, hvor flot. Har kommunen virkelig det billede!, siger Dorete Dandanell, der dog ærgrer sig på borgernes vegne over, at kommunen netop har solgt sin ikoniske Warhol-litografi af Marilyn på auktion for 750.000 kr.
Det er bekymrende. Arvesølvet sættes til salg. Der burde stadig være et udsyn til at bevare og fremvise sådan en perle.
Tak til A-kæden af kunstbibliotekarer
Samlingen blev i sin tid omhyggeligt registreret, opbevaret og udbygget i hænderne på daværende stadsbibliotekar, Jeppe Tønsberg (1950-2021). Ham kan vi takke for den fyldige registrant, der har dannet grundlag for udvælgelsen af de 50 værker til bogen. Ham var det også, der indkøbte Marilyn-litografiet i 1969 for knap 4.000 kroner.
Bibliotekets ansatte bestod af en A-kæde af kunstkyndige, som bl.a. stiftede og betjente det navnkundige Kunstbibliotek i Lyngby (1969-2004), hvor lånerne kunne hente og have et billede til låns for en afmålt periode. Kunstbibliotekar Ingerlise Koefoed (MF) var en af de kyndige vejledere, og derpå Benedicte Bojesen, som rykkede til en stilling som leder på Sophienholm, og her løftede ansvaret for kommunens udstillingssted frem til 2020.
Hyldest til Cobra-loftet
Bogen om Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år er udkommet her i 2024, hvor det er 75 år siden, at kunstnergruppen CoBrA malede det berømte Cobra-loft i de arkitektstuderendes hytte i Bregnerød.
Loftet blev flyttet til Sophienholm i 1969, installeret i et ydmygt portrum, som efterfølgende, visionært, blev restaureret, så det mimer loftets oprindelige, skråtstillede ophængning, belyst af et stort vinduesparti.
Dette foregik i et nært samspil mellem lokale ildsjæle, bl.a. lægen og samleren Erik Andreasen, og folk på det politiske niveau i kommunen.
– Cobra-loftet kom i 1969 først i Fennebergs private eje, men har siden 1984 indgået i Lyngby-Taarbæk Kommunes Samling.
Hvor bliver kunsten af?
Undervejs i bogens tilblivelseproces har vi fået værdifuld hjælp fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, som er samlingsanvarlige i dag. Værkerne er digitaliseret på Arkiv.dk.
– Desværre er visse originale værker også forsvundet; Paul Fischers motiv fra Dyrehaven er eksempelvis tyvstjålet, og mange har skiftet plads i tidens løb.
Det rejser et spørgsmål hen imod en mulig efterfølger til bogen, der samtidig godt kan stilles generelt til alle kommuner:
– Hvad sker der, og hvad er der løbende sket med de værker og udsmykninger, som er blevet placeret på eller udlånt til kommunernes institutioner?
– Hvor bliver kunsten af i kommunen – og hvordan passes der på værkerne, som er indkøbt for offentlige kroner?
Institutioner og organisationer ændres, sammenlægninger og ombygninger er en del af udviklingen.
– Som forfattere mener vi ikke, at tiden skal sættes i stå, og at alt skal blive, hvor det var. Men tværtimod, at kunsten skal formidles, vises frem! – registreres og gøres tilgængelig for nuet og eftertiden.
Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år
Tina Bech Nørregaard, cand.mag. i kunsthistorie og dansk
Inge Schjødt, kulturjournalist, BA i religion og virksomhedskommunikation
Dorete Dandanell, cand.mag. i historie og dansk
Udgiver: Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune
Greens Forlag, 128 sider
Pris. 139 kr.
Fås hos Greens Boghandel, Sorgenfri Torv 20, 2830 Virum
BOG&IDÉ, Lyngby Storcenter, 2800 Lyngby og på
www.lyngbytaarbaekhistorie.dk (send mail til kontakt@lyngbytaarbaekhistorie.dk)
