Portræt af Holger Drachmann.

Holger Drachman indtager Skifersalen på Skagens Museum

Af Grethe Hagensen - 19. Oct 2019

Jeg kunne vel være en Mølledam
Og male for Folk på Kværne;
Ja, kunde jeg, skulde jeg gerne.
Men jeg er nu engang ikke så tam;
Man kan gerne skælde på Vandet:
Jeg er hav. Jeg kan ikke andet.

Sådan skrev Holger Drachmann (1846 – 1908) i digtsamlingen ”Sange ved havet” i 1877. Han malede havet, og han skrev om havet, men han følte sig også som hav. Og det er denne usædvanlige samhørighed mellem kunstner og motiv, som særudstillingen ”JEG ER HAV – Holger Drachmann med pen og pensel” stiller skarpt på. Havets uberegnelige og ustadige natur var noget, Drachmann kunne genkende i sig selv. Som kunstner var han kompromisløs og altid i bevægelse.

Rekonstruktion af Drachmanns atelier med skrivebord og stol, staffeli og ateliervindue. Foto: Bent Jakobsen.

Rejser

Drachmann var en nomade. Han var altid på farten væk fra borgerskabets strammende greb og de forargelser, der fulgte i kølvandet på hans bohemeliv med mange elskerinder og skiftende hustruer. Interessen for hans 196 cm høje statelige person med slængkappe og bredskygget hat var stor hele livet. Med tog over land eller med damper til Hamborg, London eller Oslo, skjulte han sig i Europas storbyer. Hans rejseaktivitet var overmåde stor, og på rejserne tegnede han og tog notater. Derfor er rejsen også et fremtrædende tema i den flot opbyggede og oplysende udstilling, hvor især værker fra Drachmanns store rejse til Nordatlanten, USA og Canada er velrepræsenteret. Havet ses på dem alle og forandrer sig ikke meget fra sted til sted. Gennem årene gennemgik han derimod en kunstnerisk udvikling fra naturalisme til mere romantiske billeder for til sidst i sin karriere at eksperimentere med symbolisme og et mere ekspressivt udtryk.

Holger Drachmann: Skagens Rev. 1902. Olie på pap. Skagens Kunstmuseer.
Drachmanns Hus. Foto: Bent Jakobsen.

Skagen

Som ung var Holger Drachmann elev af den ældre marinemaler C.F. Sørensen, og han uddannede sig på Kunstakademiet dog uden at tage afgang. I 1869 debuterede han på Forårsudstillingen med to mindre billeder, det ene med et bornholmsk og det andet med et skotsk kystmotiv. Men C.F. Sørensen anbefalede ham at tage til Skagen, for det skulle være det ideelle sted for en marinemaler med to have og masser af skibe. En forsommerdag i 1872 kom Drachmann så til Skagen, og byen og hele området blev i mange år et tilbagevendende motiv i både hans billedkunst og forfatterskab.
I 1902 købte han af bager Høm et hus, som blev ombygget til Villa Pax og slog sig ned efter et helt liv på farten. På udstillingen kan man se hans kæmpestore arbejdsbord med tilhørende stol, staffeli og ateliervindue. Ved renoveringen af Drachmanns Hus i 2010 fandt man en række mere eller mindre ufærdige værker, som havde været gemt væk i en slagbænk. De er blevet konserveret og kan ses på Skagens Museum. Efter fusionen i 2014 mellem Skagens Museum og Drachmanns Hus råder museet nu over en omfattende samling af Drachmanns værker, hvoraf en stor del indgår i udstillingen.

Holger Drachmann døde i 1908 og ligger begravet på Grenen.
P.S. Krøyer tegnede denne originale egetræsportal til graven.
Foto: Bent Jakobsen.

Multitalent

Holger Drachmann var et multitalent. Som ung valgte han først billedkunsten, men det var jo især hans digtning, der gjorde ham til folkeeje. I dag er han da også mest kendt som forfatter til midsommervisen ”Vi elsker vort land”. Drachmann var en del af det moderne gennembrud, men endte med at gå sine egne veje. Sammenlagt består hans produktion af ca. 60 bøger og utallige mindre publikationer, der dækker stort set samtlige litterære genrer fra poesi, drama, romaner, historier, essays, rejsebeskrivelser og journalistik til oversættelser og meget mere. Herudover var han en produktiv billedkunstner. Han var en af de første kunstnere, der kom til Skagen, og hans besøg inspirerede andre malere til at følge efter.

I Skagens Museums oprindelige samling fandtes der kun få værker af Drachmann, måske fordi Karl Madsen, som var museets første direktør, ikke var synderligt begejstret for Drachmanns malerier på trods af, at de var venner og malede sammen i ungdommen. Udstillingen på Skagens Museum er den første soloudstilling af Drachmanns værker i mere end 20 år, og den suppleres med en fin, illustreret publikation med artikler om Drachmann og havet samt Drachmanns egen kunsthistoriske afhandling om dansk sømaleris historie.

I Drachmanns digt ”Kan du forklare mig, Hav” lyder afslutningsordene: ”Jeg er hav. Jeg kan ikke andet.” Maler – digteren og havet kan ikke adskilles!

Skagens Museum
Brøndumsvej 4, Skagen
Frem til 24. maj 2020

Artikel fra: Nr. 09 / 2019 – Oktober /November