Moesgaard Museum for forhistorien og antropologi – har åbnet en ny utrolig udstilling om det gamle Ægyptens dødekultur og religion. Denne kultur eksisterede med forskellige former for justeringer og ændringer i mere end 3000 år og er dermed den kultur, der har varet længst. Og det er en kultur der sender sine tråde langt ud i f.eks. den græske kultur og ind i den kristne.
Efterlivet skal leves
Det handler om forholdet mellem liv og død – eller måske mere korrekt om forholdet mellem livet og det, som måtte komme efter, for ægypterne defineret som ’efterlivet’. En rejse ind i en tilstand, hvor man fra den kendte levende verden først blev balsameret og mumificeret og så blev udstyret med en slags visum (en dødebog) og kuffert (private ting og miniaturekopier af møbler og tjenestefolk) til en nedstigning i en underverden, hvorfra ens liv (sandhed og retfærdighed) blev vejet på en vægt med en fjer som symbol. Hvis man bestod, indgik man i en ny tilstand, hvor man var med til at opretholde livet, også hos ens efterkommere, som så til gengæld skulle huske at besøge ens graven og bringe ofre. Grækerne fik senere deres Hades, og den kristne tro overtog også en tilstand efter døden som den 7. Himmel. Det var også en ægyptisk farao, Akhenaton, der introducerede monoteismen, troen på den eneste gud, men hans søn Tutankamon gik tilbage til mangfoldigheden af guder. Det er også fra oldægypterne, vi har myterne om dyr og mennesker, der er ét væsen med særlige egenskaber og vilje. Noget der også udvikles hos grækerne – tænk bare på myten om kentaurerne – halvt hest og halvt menneske.
Billedsproget
Som kunstinteresseret kan man også få et gigantisk kick, hvis man går ind i Sennedjems genskabte grav fra Det Nye Rige 1292-1189 f.v.t. Han var ikke farao, men stod for templets mange ceremonier, og hans kone var sanger samme sted. Her ser man hvor fantastisk udviklet flademaleriet (og murmaleriet) var kommet til. Man kan sige, at det såkaldte naivistiske maleri er opfundet af ægypterne og senere overtaget af den katolske kirke og dens ikonmaleri. Tilsvarende kan man se de langt tidligere hulemalerier både fra Frankrig, Spanien og Indonesien som forløberne for et ekspressionistisk-naturalistisk maleri.
Mumificering
Vi ser forskellige tableauer, f.eks. om hvordan man dyrkede og høstede, hvordan man bliver belært om guderne, hvordan Anubis, sjakalguden for balsamering arbejder, hvordan man hylder solen i processioner, hvor gaver og ofrer bæres frem og hvordan man sejler på Nilen eller går på jagt, osv. Der er også de mange fugle og dyr, der både er sig selv eller indgår som del af guderne og derfor også blev balsameret og mumificeret. Eksperter anslår, at det drejede sig om måske 70 mio. dyremumier, som også blev handlet og brugt som substitut for f.eks. børn, der var døde. Et centralt element er ’KA’ livskraften, som er en cyklisk kraft fra generation til generation, og som kun bevares, hvis forfædrenes efterliv opretholdes. I mine øjne er dette en af de meste givende kunstudstillinger i år Den må man se.
Moesgaard Museum
Moesgård Allé 15, Højbjerg
Frem til 18. august 2024
