Af Erik Meistrup
meistrup.erik@gmail.com
Glasmuseet har netop nu to eksperimenterende udstillinger med henholdsvis Alison Lowry fra Belfast i Nordirland og Damien Francois fra Frankrig. Sidstnævnte har dog været stationeret på Bornholm en tid for at deltage i Keramik- og Glas-skolens uddannelser.
Begge er blevet inviteret til at vise, hvad de kan og hvor de står lige nu i deres arbejde med glasset. Begge arbejder med støbte glasudsagn, som så bliver bearbejdet på forskellig vis. Resultaterne er meget forskellige, men glasset lyser begge steder.
Alison Lowry
Alison Lowry bor i Belfast, Nord-irland. Hun tog afgang i Art and Design fra University of Ulster i 2009 og har siden vundet adskillige priser, heriblandt Royal Ulster Aca-demys Sølvmedalje i 2010 og "the Warm Glass Prize" i 2010 og 2011. Alison Lowry har også baggrund indenfor tekstil med en håndværksmæssig uddannelse i kreativt broderi og har hidtil kombineret interessen for tekstil og historisk broderi med sit arbejde i glas.
Under et arbejdsophold ved Corning Museum of Glass i USA begyndte hun at undersøge det psykologiske fænomen, "Repetition Compulsion". Et begreb, som blev udviklet af Freud i 1920erne og som beskriver en trang til igen og igen at gentage en traumatisk begivenhed eller de omstændigheder, der omgav den. Kollektive irske og nordirske erindringer er der jo nok at tage af fra kolonitiden under England, Den store Hungersnød, der tvang irere i store mænger til at udvandre til USA og, specifikt for Nordirland, kampen mellem de katolske og det protestantiske og mellem irske nationalister og tilhængere af fortsat deltagelse i United Kingdom. Alle konflikter med store menneskelige omkostninger, men også med personlige handlingsmønstre, der ligner tvangs gentagelser.
Denne interesse blev startskuddet til en undersøgelse af, hvor den traumatiske erindring er placeret i hjernen, og hvordan vores fortid kan holde os fanget. Alison Lowry samarbejder i øjeblikket med Tony Gee, professor ved PET Chemistry fra Kings College London og håber, at denne nye research vil føre hendes arbejde i nye retninger.
Hendes udspil handler meget om hjernen som formsprog, altså selve måden, en hjerne kan se ud på, når den er et isoleret fænomen. Hun så at sige broderer hjerneformer frem, som havde det været muligt at opleve, at begivenheder skulle have ændret dens fysiske fremtræden. Når hun arbejder videre, vil det basere sig på hjernescanninger og deres neurologiske mønstre. Man kan sige, at udstillingen i Ebeltoft er formsprog på den døde hjerne, mens fortsættelsen vil være på den levende hjerne og dens måde at arbejde på, og derved måske i højere grad forholde sig til det freudianske udgangspunkt. Der er nogle flotte og indimellem meget delikate værker, der viser hendes evne til at fabulere ved hjælp af sin tekstile baggrund og omsætte det til et nyt formsprog.
Damien Francois
Damien Francois indgang er iflg. ham selv langt mere ’lavpraksis’, idet han ønsker at undersøge glassets muligheder under temaet uvished og indviklede tilstande.
Han viser forskellige resultater af dette arbejde, hvor han f.eks. har standset en proces før dens færdiggørelse for at se, hvad den medfører. Nogle af disse værker, der består at færdige og halvfærdige dele sat sammen, er blevet meget udtryksfulde og stærke. Hans glaskompositioner er som musikstykker med rytme og tempo.
Francois har eksperimenteret med at ”slumpe” blæste glasskiver i flere farver og derefter gået i gang med en proces, hvor han sliber på overfladen for at skabe struktur og dybdevirkninger. De forskellige typer teknik formår han at samle til en helhed, der giver det færdige resultat en grafisk 3-dimensionel form og udtryk. Det er spændende værker, han er nået frem til på nuværende tidspunkt, og det kan blive interessant at følge, hvad der må komme fra hans hånd i årene fremover. I udstillingen viser han også en slags abstrakte miniaturelandskaber bestående af mange nåle med små støbte glashoveder (skovagtige). I kraft af deres udstrækning i det enkelte værk og det, at der er flere sideløbende værker, gør, at det virker som et interessant forsøg, hvor en omsætning til stort format i f.eks. et udendørsarrangement, kunne opnå en meget stærk virk-ning. Museets egen gård ville være et udmærket sted til en sådan afprøvning.
Strandvejen 8,Ebeltoft
Frem til 15. marts
