Der har været arkitekter til stede. Det er helt tydeligt, når man træder indenfor på udstillingen SPOR i Køge Kunstforening, der kan fejre sit 80 års Jubilæum i den gamle lagerhal, kaldet Togvognen på Søndre Allé.
På den ene langvæg er placeret otte store værker i ens formater, mens ni mindre værker i ens formater er placeret på vinduesvæggen overfor. Der imellem optager kubiske, hvidmalede podier rummets midte. Sølvfarvede spor er klæbet på gulvet, og fører som guidelines fra værk til værk. Undervejs passeres et podie, som bærer præsentationen for netop denne linjes kunstner.
Udstillingens to kuratorer, Heidi Stibæk Kaiser og Holger Bak er begge erfarne arkitekter, og har helt naturligt taget udgangspunkt i bygningens udtryk, proportioner og i formatet på de høje, jernsprossede vinduer til det stedspecifikke udstillingsdesign for GANG galleri, den veletablerede kunstnersammenslutning fra Københavns Nordvestkvarter, de begge er medlemmer af. Derved har de skabt et på én gang stramt og samtidig åbent, livgivende spillerum med god plads til den enkelte i gruppen.
Sammen med Heidi Stibæk Kaiser og Holger Bak, møder vi Anne Prytz Schaldemose, Christine Lyhne, Janne Mikkelsen, Linda Falkesgaard, Linda Sandbjerg, Louise Simony, Sophie Klerk og Ulla Pedersen.
Iscenesættelser
Sophie Klerk arbejder scenografisk med pap, træ og tekstil, og komponerer sine collageagtige billeder lag-på-lag i afbalancerede farvekombinationer. Ulla Pedersen maler konkret, stramt og skaber uendelige rum med semigeometriske farveflader, der inviterer indenfor – se blot den blå farve, der!
Louise Simony bruger ligeledes stumper og stykker af historier om menneskeliv, som hun maler frem med skift imellem lethed og tyngde. Et sted indgår pålimede elementer, sider af et udløbet pas med stempler og datoer, der fortæller om levet liv, mens ansigter kalejdoskopisk passerer revue omkring en kvindelig hovedperson.
Linda Falkesgaard er inspireret af barokke opstillinger, og har med motivet VAR sat os til bords i en festlig stund, hvor vi genkender den gyldne lysestage og de såkaldte Römerglas med den grønne stilk, som enhver i 1970-erne skulle have til et veldækket bord. En verselinje af Billy Joel – “A bottle of white, a bottle of red / Perhaps a bottle of rosé instead” – træder stemningsfuldt frem i hukommelsen ved synet af måltidet. I det modstående værk ER ser vi en efterladt samling af mest tomme flasker, der ligeledes danner afsæt for et narrativ. Stærke fortællinger er det, som overlader slutningen til betragteren.
Linda Sandbjerg – SPOR#1. Foto Inge SchjødtLinda Sandbjerg tryller abstrakte refleksionsrum frem med fotocollager af velkendte bygningselementer. Her er det vandrør i forskellige dimensioner, der har fanget kunstnerens blik og saks, sandsynligvis inspireret af Køge-lokationen, som er del af et gammelt vandværk. Det er meditativt at arbejde med fotocollagens gentagne elementer på fladen, hvor rummet opløses i et drillende, surrealistisk perspektiv, sådan som vores egen tid kan føles ind imellem, når vi zoomer ud i verdenspolitikkens rivende strøm. Rør er ikke bare rør!
Anne Prytz Schaldemose fotograferer blandt meget andet kulturelle interiører, tavler fyldte af matematiske formler, skriblet i kridt, måske til en forelæsning eller videnskabelig diskussion. Værkerne, hun viser her, kommer fra bogudgivelsen Unity of Knowledge, hvortil hun gennem flere år besøgte Niels Bohr Instituttet med sit kamera. I udstillingen har to af værkerne fået plads over hinanden på den ene endevæg, flankeret af de typiske sprossevinduer, og de forankrer med deres mørke billedrum under det hvælvede loft hele husets tyngde. Det er godt valgt.
Transparens, farve og lys
Janne Mikkelsen maler med tynde, transparente lag af stof. Sådan beskriver hun selv processen, hvori hun lægger tekstile former i lag og skaber tredimensionelle værker eller flade tekstilbilleder med en forgrund, mellemgrund og baggrund. Her er tale om en langstrakt proces med mange forsøg, før den ønskede lys- og farvevirkning fremkommer. – Det ser så let ud, men det gør i hvert fald sindet let at se derpå!
Christine Lyhne fremkalder ligeledes lys og farvevirkninger, men med tråd, symaskine og farvet papir, som hendes specielt udvalgte medier. I hovedværket Glassine Envelope Collage er hundreder af små, arkivkuverter taglagte og syet sammen, nogle med stempler, numre eller påførte notater i håndskrift, som ophæver det monotone og bidrager til den levende flade, der emmer af tid.
– Tid til at ordne, tid til at passe på noget værdifuldt, tid til at tænke på eftertidens mennesker, der træder ind i rækken. Spørgsmål om fortidens bevæggrunde sitrer i luften i mødet med det delikate papirarbejde.
Farve, pensler og lærredets billedrum har gennem de senere år budt Heidi Stibæk Kaiser op til en dans. Her udfordres hun af det kropslige forløb undervejs, og går i dialog med maleriet i et nonfigurativt, eksperimenterende formsprog, der alene har maleriet som mål i sig selv.
Holger Bak går mere målrettet efter lyset og dets virkninger, både ved nat og ved dag. Som udstillingens sidste værk hænger hans store billede af et vindue med et let gardin, og på god afstand fremtræder det poetisk overbevisende, levende, og sætter tankerne i gang om inde og ude, og om andre af livets modsætningspar. De er dejligt forskellige kunstnerne, men de klæder hinanden, og med udstillingen her viser GANG galleri endnu engang et substantielt bidrag til tidens kunstscene. Tillykke til Køge Kunstforening med et flot jubilæum.
Køge Kunstforening – Togvognen
Søndre Allé 6 – Køge
Frem til 2. august – NB Kun kort tid
Serviceoplysning
På udstillingens sidste dag starter 5. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt på Torvet i Køge kl. 12.30, og afskærer derfor adgangen for biltrafik den første del af åbningstiden. Men, når karavanen er lettet, er der god tid til at opleve den flotte udstillings sidste dag – frem til kl. 16.
