Med fantasi og original brug af materialer, løfter Anna Stahn Heerups kunst til nye højder
Noget af det første man møder på denne udstilling er en amagerhylde! Er der noget der passer bedre til vores forestilling om den folkelige kunstner Henry Heerup? Han var hele livet optaget af at være i øjenhøjde med sit publikum gennem linoleumssnit, Irma-dåser, morsdags-platter og plakater. Han havde ikke berøringsangst med det kommercielle, så længe det kunne få hans kunst ud til det publikum der elskede hans ting og stadigvæk gør det. Han skildrede ofte den jævne danskers hverdag og kom selv fra små kår. I hans motiv verden bliver familien meget central med far, mor og børn som udtryk for harmoni. Lige netop denne optagethed af hverdagens skønhed har for Anna Stahn været en kilde til både mod- og medspil i forhold til Heerups kunst.
Amagerhylden
Amagerhylden, der også viser sig at være en kvindefigur, har på hylderne forskellige referencer til nutidens store spørgsmål. Figurer der svæver mellem at engagere sig eller resignere overfor tidens store problemer. Hun prøver at vise et alternativ til den side af Heerups kunst der fastholder familien i centrum, for idag presser der sig store spørgsmål på, som fx. miljø, krig og meget andet. Det skal retfærdigvis nævnes at Heerup også beskæftigede ret meget med de mere alvorlige sider af hverdagen.
Heerup Museum
Talartist
Når man skriver og tegner med kridt på en tavle er man tilstede i det øjeblik det sker, man arbejder ofte mere uformelt på tavlen, fordi tanken om at det let kan viskes ud gør os mere frie. Heerups linoleumssnit „Tal-artisterne“ er i Stahns hænder blevet til en humoristisk skolestue, hvor hun har bemalet træ-silhuetter med tavlelak og tegnet med kridt på dem. Eleverne sidder med absolut ikke-digitale tavler og skriver. Lærerinden viser sine pointer på tavlen, Det hvide kridt på den sorte tavle bliver en kommentar til både Heerups linoleumssnit og den digitale flodbølge der rammer os.
Avanceret genbrug
På udstilingen er der tre store træsnit af Anna Stahn. Træsnittet „Frk Verden“ er præcis i sin form og rå i sin udførelse og inspireret af Heerups „Pyramidecyklisten“. De flossede kanter fra den råt skårne træplade har noget genbrugsagtigt over sig, noget der hænger sammen med Heerups hang til at arbejde på kasserede knækkede litografiske sten. Han har skabt mange fine og meget velkendte farvelitografier, og i dem har Stahn fundet inspiration til sine grafiske værker. Ved at genbruge materialer har begge kunstnere fået noget foræret både i billeder og skulpturer, de små fejl og former er har ledt kunstnerne frem til ofte overraskende udtryk.
Mere end Heerup
Enkeltmands museets plage er ofte at man siger „der har jeg været“, den tanke er ekstra synd denne gang, fordi dette er en virkelig fin udstilling, der tvister mange af Heerups tilgange til det kunstneriske udtryk. Den lykkelige familie bliver konfronteret med LGBT og den hårde realitet som verden også består af. Stauhs værker giver også på forunderlig vis Heerups kunst nyt liv. Hans nogen gange lidt for direkte symbolisme glider nemmere ned sammen med alle disse nytænkninger af hans livssyn.
Heerup Museum
Kirkesvinget 1, Rødovre
Frem til 31. august
