Amerikanske Lee Miller omfavnede livet og kunsten i krig og fred. Bevæbnet med eventyrlyst, skønhed og kamera gik hun løs på det 20. århundrede. Nu kan vi se mange af hendes berømte fotografier i Den Sorte Diamant
Man skal forestille sig scenen. De amerikanske tropper i jeeps triller gennem Münchens gader om morgenen den 30. april 1945. De befrier den udbombede by uden ret meget modstand. Anden Verdenskrig er næsten forbi.
Den amerikanske fotograf Lee Miller følger med soldaterne. Ugen før er hun fyldt 38 år. Hun er sammen med sin elsker og kollega LIFE-fotografen David Scherman.
München er til fri afbenyttelse. Og var det ikke her, Hitler boede i en lejlighed? Lad os tage derhen og befri den, er deres dristige indskydelse. De får adgang til den 8-værelses store lejlighed på Prinzregentenplatz 16 og inspicerer lokalerne. Undervejs undersøger og fotograferer de malerier, bøger, glaskunst og sølvtøj med monogrammet A. H. i de ellers ret ordinære stuer.
Fra kz-lejr til badekar
I det fornemme badeværelse med kar beslutter Lee Miller sig for at besætte Førerens rum. Hun tager et bad og David Scherman tager årtiers scoop af et billede.
Med en blanding af frækhed og hævntørst renser hun sig symbolsk og kropsligt for nazismens uhyrligheder. De beskidte støvler foran badekarret fortæller historien fra fire dage før.
Den 16. april 1945 var de amerikanske styrker nået frem til kz-lejren Dachau udenfor München, hvor over 65.000 fanger opholdt sig. Til en artikel i Vogue med titlen ”Believe it!” fotograferede hun de udhungrede kz-fanger og bunker af lig.
De dramatiske dage i München sammenfatter på en måde Lee Millers personlighed.
Tilfældets eventyr
Med en ufattelig impulsivitet kaster hun sig ud i livet. Nysgerrighed og eventyrlyst driver hende frem. Og med journalistisk flair for nyheder og visuelle motiver går hun i clinch med krig, gru, kunst og kærlighed.
Hele dette legendariske liv begyndte tilfældigt på en gade i New York City, da den 19-årige Lee Miller blev reddet fra et trafikuheld af forlæggeren Condé Nast, der øjeblikkeligt så hendes skønhed. Han foreslog hende at kontakte redaktøren på sit modemagasin Vogue.
I de næste to år var hun en af de mest glamourøse fotomodeller i USA. Undervejs blev hun selv fascineret af selve fotokunsten og dens muligheder.
Og hvad gjorde så dette livslystne menneske? Hun tog selvfølgelig til Paris og opsøgte den meste feterede kunstner i den nye kunstgenre, surrealisten Man Ray. De to begyndte en kortere affære og et livslangt samarbejde.
Lee Miller fandt tøvende frem til sin egen version af kunstfotografiet, hvor hun så og indfangede byens rum og flere af sine kunstnerkollegaer i sort-hvide intense værker.
Stor portrætkunst
I Det Kgl. Biblioteks store udstilling Lee Miller – Fotograf. Ikon. Surrealist vises hendes liv og værk gennem 100 fotografier fra perioden 1929-1964 samt breve, dokumenter og magasiner, som ikke tidligere har været vist i Danmark.
Der er fire afdelinger fra fire forskellige perioder. Der er portræt- og modefotografi fra New York og Paris, landskabsfotografi fra Ægypten, de gruopvækkende billeder fra krigen, såvel som fotografier af Millers kunstnervenner og bekendtskabskreds – Man Ray, Pablo Picasso, Colette, Max Ernst, Dora Maar med flere.
I tilfældet Lee Miller er liv og værk fusioneret. Der er ingen afstand. Hendes liv er et stykke performance art.
Udstillingen begynder med et foto af et kvindehoved set bagfra. Så kommer et sløret portræt af en kvinde under en glasklokke, med titlen ”Tanja Ramm under a bell jar” (1931).
Et tænksomt nærbillede af Man Ray fra 1931 følger, før vi ser et foto af Charlie Chaplin med et lysarmatur på hovedet, taget i St. Moritz i 1932. I det hele taget er hendes portrætter oftest mere vellykkede end de lidt famlende kunstfotos.
Fra Ægypten til England
Et indfølende fotografi af ”Collette, France’s Greatest Living Woman Writer” (1944) som titlen lyder, er i særklasse. Den aldrende forfatter ser med aristokratisk ynde ned mod sit manuskript. Fra samme år står Picasso i et foto med forførerens blik på den høje flotte Lee. Han malede faktisk seks portrætter af hende i løbet af 1937. Og hun fotograferede ham over tusind gange. En gensidig fortryllelse var begyndt.
De frygtindgydende fotos fra kz-lejrene er kliniske og enkle: stakke af knogler og et foto med den lakoniske titel ”Detalje af befriede fanger i stribede fangedragter ved siden af en bunke knoglerester fra lig brændt i krematoriet. Buchenwald.”
Før krigen i 1934 havde hun giftet sig med en hovedrig egyptisk forretningsmand Aziz Eloui Bey og rejst med ham til Cairo. Vi kan nu se flere af hendes smukke landskabsfotos fra Egypten. Efter 3 års ægteskab flygtede hun til England, hvor hun havde mødt den surrealistiske kunstner Sir Roland Penrose. Her fandt hun endelig lidt ro, også efter krigen.
I 1949 købte parret landstedet Farley Farm House i East Sussex, der i 1950’erne og 1960’erne blev et Mekka for kunstnere som Picasso, Man Ray, Henry Moore, Eileen Agar, Jean Dubuffet og Max Ernst.
Hun dør i 1977, syg af kræft og slidt af livet.
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaard Plads 1, København K
Frem til 14. januar 2023
