»Forvandlinger«

13. Oct 2011

Af Mette Trolle Rasmussen

Samtidskunst og kvindekunst. Det lyder som en snæver udstilling. Går Museet for Religiøs Kunst mod strømmen af brede udstillinger og store publikumsucceser, med denne udstilling af Kathrine Ærtebjerg og Lilibeth Cuenca Rasmussen.
Nej. Lilibeth Cuenca Rasmussen søger med sin performance- og videokunst netop at komme mere direkte i dialog med et bredere publikum og også at nå andre end de sædvanlige museumsgæster. Det er evigt relevante spørgsmål om køn, identitet, individet og samfundet og religionens rolle i tiden og i forhold til forskellige kulturer de to kunstnere arbejder med. Det er vedkommende for alle.
Kathrine Ærtebjerg og Lilibeth Cuenca Rasmussen er kvinder og det er deres udgangspunkt, men de skal først og fremmest ses som to store kunstnere. Den efterhånden store anerkendelse de har fået nationalt og internationalt er fortjent.
Kathrine Ærtebjerg trækker os ind i et magisk univers, en eventyrlig billedbog med poesi, skønhed og uhygge. Sådan er livet også og de mange transitioner mennesket gennemgår, er både store og til tider skræmmende. De to kunstneres værker tematiserer forvandling som et eksistentielt vilkår. Når Ærtebjerg beskæftiger sig med identitet er det i bred forstand og hendes mål er at gøre udtrykket almen gyldigt. Flere figurer har en androgyn fremtræden. Det handler om det enkelte menneske i forhold til sig selv og sin omverden. Kønsmodning, forplantning, overgangsfaser er svære, smukke, uhyggelige og almengyldige. Når man bevæger sig fra Ærtebjerg til Cuenca Rasmussen er det som om Ærtebjergs figurer bliver overført til et andet univers og træder ud i virkeligheden. Cuenca Rasmussen bruger performence- og videokunsten kombineret med dokumentarismen på en intelligent og overraskende måde. Popkulturens elementer inddrages på forførende vis. I glimt genkender jeg noget af mig selv i en fremmed kultur – overraskende. Lilibeth Cuenca Rasmussen er mere eksplicit og politisk i sit bidrag til forvandlingstemaet og identitets- og kønsdebatten. Krestina Skirl skriver meget dækkende (s. 24 i kataloget), at hvor Ærtebjerg gransker de elementære identitetsbilleder, som f.eks. mand, kvinde, moderskab, barn og voksen, er Cuenca Rasmussen optaget af den sociokulturelle ramme, der omgiver individet og dennes betydning for den enkeltes identitet. Kan vi bryde ud af disse rammer hvis vi vil?
Disse spørgsmål er ikke kun for kvinder, men absolut vedkommende spørgsmål stillet af 2 dygtige samtidskunstnere. En spændende sammensætning.

Museet for Religiøs Kunst
Strandvejen 13, Lemvig
Frem til den 11. december

Artikel fra: Nr. 09 / 2011 – Okt. / nov.