På keramikmuseet CLAY i Middelfart præsenteres keramik i topkvalitet af gruppen Keramiske Veje. Gruppen blev skabt i 1985. Dengang var der ni medlemmer. I dag er der seks tilbage. Alle arbejder med det, der betegnes: studiokeramik. Et begreb, der var det egentlige afsæt for museets tilblivelse: keramik skabt af uddannede keramikere, der på egne værksteder arbejder kunstnerisk med materialet.
Keramiske Veje består af Beate Andersen, Bente Hansen, Sten Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz og Gunhild Aaberg. Alle er uddannet på Kunsthåndvær-kerskolen (nu Danmarks Designskole) i 1960’erne. Præsentationen rummer også en fin lille særudstilling til minde om Jane Reumert (1942-2016), der var med til at stifte KERAMISKE VEJE.
Udstillingens scenografi
Udstillingens arkitekt – Uffe Black Nielsen – har inddraget udstillingsrummets arkitektur som en del af scenografien. Resultatet er vellykket. Der er skabt en helhed bestående af et langt ret lavt placeret podium, der kan symbolisere gruppens fællesskab. Ud fra denne akse skyder runde lave sokler af forskellig størrelse. På fællesskabspodiet vises et retrospektivt udvalg af medlemmernes værker. Mens de også lavt placerede runde podier bruges til præsentation af den enkelte udstiller. Her ses også helt nye værker af hver kunstner.
Fra Beate Andersen til Sten Lykke Madsen
Alle keramikerne er præsenteret sprudlende. Beate An-dersen, f. 1942 viser en række forfinede krukker. Hun nævner i katalogteksten, at hun selv er mest fascineret af at dekorere det keramiske materiale. Det kræver en uhyre stor tålmodighed og en sikker hånd. Hun overfører med få sorte penselstrøg geometriske mønstre, udtænkt og skitseret på papir, til krukkens tredimensionelle form. Alt skal passe perfekt første gang, da stregerne ikke kan ændres, jf. hendes Ufo. Leg med dimensioner, 2016 (drejet stentøj, dekoration med pensel, D: 35 cm) og Tern og striber, 2017 også i drejet stentøj, dekoration med pensel. Yderst elegant.
Bente Hansen
Bente Hansen, f. 1943 nævner selv, at hun under hele den keramiske proces, nok holder mest af at modellere. I den senere tid har hun drejet krukkerne, formet dem ovale og raffineret kanten og hele formen. Her kommer så dekorationen, hvor Bente Hansen arbejder med transferfarver. Hendes nyeste værker sprudler af guld, sølv og kobber. Krukkerne er dekoreret med rektangulære felter påført med transferdekoration, der er en særlig form for overføringsark med farver, der ikke forsvinder i brændingen. Indvendigt er krukkerne glaseret sorte, hvilket bevirker at krukkerne får en svævende karakter. Dekorationerne får mig til at tænke på neo-plasticismen (Piet Mondrian og Theo van Doesburg) og suprematismen (Kasimir Malevitj). Bente Hansen nævner selv fascination også af Brancusi og mæanderborter.
Alle kunstnerne fortjener at blive nævnt og behandlet indgående. Fælles er deres interesse for materialerne.
Bodil Manz
Bodil Manz, f. 1943 er meget optaget af cylinder-formen i porcelæn, som hun kan lide at betragte som et stykke papir, dvs. gennemsigtigheden op-tager hende, jf. hendes krukke: Rain, 2018 og Last Sum-mer, 2018, Cylinder no 2, porcelæn, H: 10 cm, D: 11 cm. Der er en fin poesi til stede, ligesom man kan fornemme det i Malene Müllertz fortryllende univers.
Malene Müllertz
Materialet ler og de forskellige arbejdsprocesser er konstant udfordrende for kunstneren. Det samme gælder naturen og forfinet bearbejdning og mønstre som ses i Art Deco og dens inspiration i japanske former. På spørgsmålet om hvad keramikken kan give os i vor samtid, svarer Malene Müllertz f. 1949: RO og fordybelse. Jf. hendes: To bladrankenet, 2016 i stentøj, (H: 15 cm x D: 18 cm).
Gunhild Aaberg
Det er spændende, at se det særegne skulpturelle udtryk, der findes i Gunhild Aabergs værker. Gunhild Aaberg, f. 1939 er mest optaget af leret og dets iboende muligheder. Hendes optagethed af rå bygninger og musik nævner hun også som inspirationskilder. I det hele taget er en søgen efter balance et karaktertræk, der kan ses i hendes værker, jf. fx Balance, 2018, modelleret stentøj, H: 30 cm.
Sten Lykke Madsen
Sten Lykke Madsen, f. 1937 viser sprudlende blå værker i stentøj eller stentøj og porcelæn. Materialemæssigt er det netop det taktile element, der optager ham meget, dvs. leret og den stoflighed, der opstår med fx soda-glasur. Fabeldyr og fantasivæsener ses bl.a. som motiver. Det rå og spontane får frit løb og kan resultere i faretruende næsehorn. Der er – også ifølge kunstneren – inspiration fra Max Ernst og Joan Miró. De legende elementer med referencer til surrealismen er tydelige.
Jane Reumert (1942-2016) er fint repræsenteret i mindeopstillingen. Der er lagt vægt på at vise hendes værkers lethed og renhed, der netop fornemmes så fint i hendes anvendelse af porcelænsler med dets mulighed for gennemsigtighed. Hun var dybt inspireret af naturen og især af fuglenes liv og fjerdragt. Udstillingen med de skrøbelige porcelænsskaller, der gennemlyses, er fyldt med stor poesi.
Der er grund til at opsøge denne spændende og smukt tilrettelagte udstilling. Der er udgivet et smukt billedrigt katalog med interviews med Keramiske Veje. Interviews v. Karen Harsbo. Udstillings-kurator er Susanne Bruhn, kunsthistoriker. Gruppen Keramiske Vejes medlemmer blev af Statens Kunstfond præmieret på i alt 60.000 kr. med udstillingen for ”vedholdende og fortsat at udvikle keramikkens potentiale med stort håndværksmæssigt ov-erskud til kunstnerisk frihed”.
Keramikmuseet CLAY
Kongebrovej 42, Middelfart
Frem til 30. september
