Sydfynske kunstnere og Peder Stougaard på SAK i Svendborg
Kunstnersammenslutningen, ”Sydfynske kunstnere”, har efterhånden mange år på bagen, og traditionen tro udstiller de en gang om året på SAK. Kunstnerne er en skøn blanding af uddannede og selvlærte, men de besidder alle en uhæmmet trang til at udtrykke sig kunstnerisk i meget forskellige udtryksformer. Hans Kjær har med god humor en hel trofævæg med elefanthoveder lavet i genbrugsmaterialer, Ellen Margrethe Andersen har små bronzeskulpturer i naturalistisk stil, Els Cools maler naturalistiske malerier med stærke fortællinger, Søren West hugger abstrakte figurer i granit, Alfi Bonnano har en stærk afdeling med fotoprints og tankevækkende værker med pilleblistre, Gitte Buch og Jørgen Mogensen med landskabsabstraktioner, Lene Jelling Holm med fine grafiske arbejder, Sabine Jensen med symbolladede bronzeskulpturer og Søren J. Søndergaard med stærke menneskeskildringer.
I udstillingshusets ovenlyssal har Nana Agger fået lov at boltre sig med nogle store naturstudier, som kredser om dagsrytmen og årstidernes skiften.
Nana Agger eksperimenterer og bevæger sig ud på nye udtryksmåder. Værket med fuldmåne og fugle har som udgangspunkt en oliemalet baggrund, hvor kunstneren, efter at have lagt lærredet på gulvet, har trampet og drejet rundt med sine støvler i den våde maling. Enkelte, brede penselstrøg er påført senere, så kontrasten til den lysende måne og de trykte fugle bliver endnu tydeligere. Når Nana Agger arbejder på denne måde, kommer hun stemningsmæssigt mere i kontakt med de følelser, som naturen giver hende, fordi hun rent kropsligt med tramp og bevægelse har lagt en grund for hele motivet.
Gæsteudstillere
Der er også tradition for, at ”Sydfynske kunstnere” inviterer gæster med. Denne gang er det Lisbeth Krag Olsen, som er billedhugger og har nogle meget formbevidste og smukke, abstrakte marmorskulpturer, Trine Anderschou med fine, detaljerede grafiske arbejder mest med dyremotiver og Jens Uffe Rasmussen med sit yndlingsmotiv: landskaber.
Jens Uffe Rasmussen er repræsenteret med både litografier og oliebilleder. Han har en klassisk tilgang til sine værker, hvor komposition og farver er vigtige. I litografien, ”Orange”, er der en kystlinje og en mørk lodret streg i de gyldne snits linjer, og det giver en meget harmonisk komposition. Værkets titel understreger kunstnerens interesse for farven, hvor strandbreddens gule og orange toner står fornemt i kontrast til det blå vand. Helt elegant er brugen af den sorte farve, som i den grad styrker de andre farver. Jens Uffe Rasmussens skildringer af naturen er i et meget forenklet formsprog, hvor han har fokus på det helt basale i naturen: farven og måden, den kompositionsmæssigt fæstner sig hos den, der oplever den.
Den stædige jyde debuterede i 1969
Det er meget sjældent at møde en så stædig og engageret kunstner som Peder Stougaard. Stougaard er sikkert mest kendt som plakatmanden, der endelig med sin ihærdighed og vedholdenhed har fået et museum i Aarhus til sine mere end 200.000 plakater. Men Stougaard er mere end plakatmanden. I 1969 havde han som 22-årig sin debut som kunstner i ovenlyssalen på SAK. Det var med absolut nonfigurative værker, hvor søm, rør, træstumper og lignende ble samlet i en collageform. Nu er Stougaard flyttet fra ovenlyssalen til ”Den private” på SAK. Her udstiller han en lille del af sin plakatsamling, men også egne værker, hvor ansigter er motivet.
Stougaards ansigter er ikke så enkle endda. I første omgang virker det som en stregtegning, men kunstneren lægger flere lag på. Det store ansigt fylder trefjerdedel af billedet. Konturlinjerne udviskes af en blå farve med indridsede hvide, diagonale streger og en lysebrun med samme skrå linjer i øverste del af ansigtet. Inde i det store ansigt, er der med konturstreger et nyt, mindre ansigt, som stirrer intenst ud på beskueren. Det er de primære og sekundære farve, gul, blå og grøn, der dominerer, men de røde munde har sikkert også en betydning. Stougaard arbejder i sine værker med at finde frem til ansigtet bag ansigtet for at vise, at det man umiddelbart ser, måske ikke er den skinbarlige sandhed.
Det er lidt pudsigt, at Peder Stougaard efter sin debut i 1969, hvor han blev sat sammen med andre erfarne fynboer, nu igen er i Svendborg, denne gang sammen med nogle helt andre erfarne fynboer. I 1969 fik han en fin anmeldelse, selvom der stod, at han ”absolut ikke er ”færdig” i sin kunst”. Men fra at have været en vildt eksperimenterende kunstner viser han nu en form for sindbilleder på det skrøbelige menneske i sine værker.
SAK kunstbygning
Vestergade 31, Svendborg
Frem til 23.oktober
