Da jeg, efter at have set udstillingen Alene hjemme på Ordrupgaard, postede en video på Facebook og skrev ”verdensklasse” var ikke alle enige. Faktisk deler Tal R stadig vandene, til trods for stor international succes og snart talrige store soloudstillinger ”de rigtige steder” herhjemme. Engang tilhørte jeg den gruppe, der synes at han faktisk er opreklameret, for simpel og generelt uinteressant; nu tilhører jeg den gruppe, der næsegrus for hans enorme talent bryder ud i jubel når jeg ser hans kunst, i hvert fald som den folder sig ud på denne udstilling.
Hvad er der sket? Jeg ved det ikke helt, udover at min egen kunstsmag selvfølgelig ændrer sig med årene, jo mere kunst jeg ser. Måske har det noget at gøre med, at man skal vænne sig til ham Tal R, for han har hele vejen igennem været så eksklusivt anderledes og sin egen i sit, til tider meget naive, kunstneriske sprog, at det har været svært at placere ham, som andet end Tal R. Den Tal R der nu om dage nævnes som en af de allerstørste inspirationskilder for en lang række samtidskunstnere.
Tredelingen på Ordrupgaard
Udstillingen falder i tre tematiske afsnit, der aktualiserer motiver i Ordrupgaards egen samling og samtidig forholder sig til kunsthistoriens klassiske temaer. Tal R har skabt tre serier, som folder sig ud i både tegning og maleri: Fugle i bur, blomster i vase og husfacader.
I den første serie ses overdimensionerede fugle i små bure, hvor de slet ikke kan være. Ofte er deres øjne fortvivlede eller sorgfulde. I den anden serie fabulerer Tal R over et klassisk forgængelighedstema, hvor de afskårne blomsters flygtige skønhed fastholdes i vasens form i det traditionelle Stilleben. Her er vaserne så overdimensionerede, at blomsterne til tider slet ikke kan være der. I den sidste serie om huse gentages et tema, Tal R før har arbejdet med, hvor husenes vinduer er øjne og døren er munden, så hele huset ses som en parafrase over et ansigt eller et jeg.
Proportionsforskydning
I alle tre serier ses en væsentlig proportionsforskydning, hvor virkelighedens målestok helt ophæves. Fuglene er alt for store til deres bure, vingerne stikker ud og fylder af og til hele maleriet og man får indtryk af et fangenskab fuglene virkelig gerne vil ud af. Disse værker gør ondt, synes jeg.
Vasestudierne viser, at for Tal R er vasen og dens form og ornamentik lige så vigtig som blomsterne, idet også de er så store at der på barnlig vis lige akkurat er plads til en lille skæv blomst øverst; og ligeledes er husfacaderne med deres forgrund og baggrund heller ikke i realistisk målestok.
Tal R forholder sig frit, og kunstnerisk suverænt, til virkelighedens forlæg, og fremhæver det, han finder interessant i motivet, uden skelen til hvad konformiteten kræver.
Hans motiver er tegn. Virkelighed ophævet eller destilleret til tegn – en art kunstneriske piktogrammer. Han broderer ikke på emnet, eller fordyber sig i detaljer – det er løst, let og hurtigt skitseret, med så sikker hånd at man forbløffes.
Et herligt overload
Jeg vil især fremhæve det første rum i udstillingen, hvor Tal R´s sort/hvide papirværker af blomster, facader og fugle hænger fra gulv til loft. Det er et vanvittig fedt rum, total overload til alle sanser, med en ophobning, der fungerer, i hvert fald for mig – det er et rum, man aldrig bliver træt af. Jeg brugte meget lang tid i dette rum. Hvert enkelt værk overrasker på den ene eller den anden måde, og det er nok især her jeg tyer til ordet ”verdensklasse”.
Ofte er papirværker og skitser på en udstilling det ”kedelige”, jeg springer over til sidst, når jeg er ved at være træt, på Alene hjemme er det hovedattraktionen. Og den skaberkraft og vitalitet rummet formelig strutter af er helt vidunderlig!
Ikke at de imposante, kæmpestore malerier skuffer. De er at finde på to niveauer når du går ned ad den smalle trappe i tilbygningen. Nogle af malerierne i mellemfarver og douche jordfarver er over 4 meter høje og har et helt andet udtryk end de malerier jeg så på Louisiana i 2017 på udstillingen Academy of Tal R.
Formatet kombineret med enkelheden er fræk og tiltrækkende – de er simpelthen så lækre, disse malerier, der synes at sende en hilsen til de gamle ekspressionister som f.eks. Matisse, selv om farvevalget ikke helt matcher. Selve det, at male det, man ser, ud fra sin egen oplevelse og ophæve form, flade og farve passer i hvert fald meget godt.
Film og bogudgivelse
Udstillingen ledsages af filmen Gyldne Dages Tårer skabt af kunstnerens hustru, filminstruktøren Emma Rosenzweig. Endvidere har Tal R udsmykket børnerummets vægge under navnet Sol står op. Fugl falder ned.
Der er udgivet et meget smukt katalog til udstillingen, hvor kunstkritikeren Lisbeth Bonde beskriver Tal R´s motiver og arbejdsmetode rigtig godt. Derimod er teksten af Kristian Vistrup Madsen en helt unødig intellektualisering af Tal R´s værk, for mig nærmest uforståelig i indhold, et show-off. Men køb kataloget for de mange smukke værkers skyld, de er værd at kigge på når du er alene hjemme.
Ordrupgaard
Vilvordevej 110, Charlottenlund
Frem til 19. september
