Suzanne Valadon – malede modellerne ud fra sin helt egen vinkel
Glyptoteket har ikke et eneste værk af Suzanne Valadon i sin samling, men til gengæld har de et meget fint portræt som Toulouse Lautrec malede af hende i 1885. Et enkelt ord i titlen på dette portræt er værd at lægge mærke til: “Portræt af maleren Suzanne Valadon”. Hun blev på det tidspunkt betragtet som maler, men begyndte sin karriere som model. Hun poserede for en lang række af tidens store kunstnere som fx Renoir og førnævnte Lautrec, samt flere andre. Valadon var kendt som en model der forstod malernes intentioner og hun kunne klare de ofte ret anstrengende lange sessioner. Selvom modelfaget på den tid ikke var omgivet med stor respekt, så var det et velbetalt job der gav Valadon mulighed for at udleve sine egne kunstneriske ambitioner.
En kvindes syn på kroppen
Hun skildrede og komponerede den kvindelige krop i sine billeder som kun en person der selv har været model kan gøre det. Et eksempel er maleriet “Nøgen kvinde på sofa”, hvor man fornemmer dobbeltheden i det at være model. Det er ikke bare rart at være objekt for interesse, men også nogen gange ubehageligt. Et andet maleri som “Ung pige med spejl” er meget mere end et modelstudie – det er fortællingen om en ung piges spirende seksualitet. Det er en meget intim skildring af en mor der holder et spejl op foran sin datter der er i begyndelsen af puberteten, hvor moderen implicit videregiver sine egne oplevelser og erfaringer til pigen.
Tegneren Valadon
Valadon var en god tegner, hvilket på udstillingen er bedst repræsenteret i et selvportræt i rødkridt fra 1903. Hun var på det tidspunkt godt gift og man fornemmer en ro i ansigtet, men også et ansigt der afspejler erfaring og en bevidsthed om egne evner. Brugen af rødkridt kan ses som en måde at købe sig autoritet på, dermed læner hun sig op ad renæssancens mestre der også brugte det røde kridt. Edgar Degas, der værdsatte hendes kunstneriske evner meget, beskrev hendes tegninger som “hårde og smidige”. Han var den der gav hende indblik i forskellige grafiske trykteknikker, teknikker som hun lærte sig at beherske og kombinere ganske suverænt. Hun var også i stand til at bruge sine evner som tegner i portrætmaleriet, her transponerer hun naturalistiske tegninger over i et mere abstrakt portrætmaleri. Udstillingen har flere af disse værker med, bl.a. et portræt af hendes søn maleren Maurice Utrillo. Et stærkt portræt hvor man ser hendes arbejde med det abstrakte. Hun var meget stolt af sønnens fremgang, han blev i sin tid meget mere kendt end hende.
Avancerede grafiske teknikker
Selvom Suzanne Valadon var sammen med impressionisterne og arbejdede meget med farven, så præsenterer udstillingen også nogle af hendes grafiske ting. Et grafisk blad med titlen “Nøgen Louise på sofaen” er en blødgrunds-radering fra 1895, her ses Valadons hushjælp på en sofa i en ganske udfordrende positur. Lige i dette fine grafiske blad er det ikke direkte tydeligt at kunstneren bag billedet er en kvinde, snarere tværtimod, måske fordi hun har villet lave motivet i tidens stil. Blødgrund er en teknik hvor blyantsstregens karakter ætses ned i kobberpladen. I dette billede ses blyantsstregen anvendt især i skyggeskraveringerne. Selve pigens krop ser med sin kraftige optegnede kontur ud til at være lavet i stregætsning. Kroppen er meget præcist optegnet med spænstige streger der giver formen yderligere fokus. Det er et stærkt erotisk billede, men samtidig viser det bortvendte ansigt også modellens blufærdighed.
Skønne model studier
Der er på udstillingen medtaget værker med huse og opstillinger, men der er ingen tvivl om at det modelbillederne der er de mest interessante. Der er skønne billeder som “Nøgenfigur på en rød sofa” og “Den nøgne Gilberte sætter sit hår” og mange flere. Det er disse billeder hun er mest kendt for, de har en vinkel der viser en ny og friere kvinde, glad for sin krop og seksualitet. Hun mestrer at komponere kroppen sammen med mønstre og former på en fri måde, hvor de enkelte elementer kompletterer hinanden og gør malerierne til helheder. I 1920erne var disse malerier ganske provokerende for mange, men Valadon opnåede dog inden sin død at blive alment anerkendt og hun solgte til såvel den franske stat som store samlere.
En oplevelse
Der er på udstilingen mange gode værker, men det hele vil nok ikke falde i alles smag. Det er en oplevelse at se en kvindelig kunstner fra en tid hvor hovedparten af kunstnerne var mænd. Hun ville dog det meste af livet ikke udstille sammen med andre kvindelige kunstnere, måske ud fra en ide om at hun var lige så god som mændene, noget udstillingen også klart beviser.
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7, København V
Frem til 31. juli
