Af Karen Hammer
hammer.karen@gmail.com
Robert Storm Pedersen er en vigtig del af dansk kulturarv. Men det er der nok ikke så mange, der ved. Nivaagaard oplyser med udstillingen ”HUMSTI BUMSTI. Storm P. og malerierne” os alle om, hvilke oplevelser, man kan få, hvis man sætter sig lidt ind i tingene og begynder at tage Storm P. alvorligt. Hans vit-tige og meget sarkastiske tegninger af vagabonder, præster og klovne er allemandseje. Vi har glædet os over dem, slået os på lårene af grin og diskuteret dem i snart 100 år. Han lavede op mod 60.000 bladtegninger og tegneserier i form af politiske satirer og karikaturer, mens han er mindre kendt for sine fine akvareller og op mod 150 oliemalerier. Hans få meget tidlige animationsfilm ”Gåsetyven” og ”De tre små mænd og Nummermanden” fra 1920 er næsten ukendte og slet ikke nævnt i det fine katalog fra Nivaagaard.
Robert Storm Pedersen (1882-1949) var søn af en slagtermester og skulle selvfølgelig overtage butikken, men han holdt meget af at tegne og male og stiftede allerede i 1899 sammen med et par venner amerikanerklubben Oncle Sam, hvor han kunne komme af med sine kreative udskejelser, og han klarede samtidigt med sin lærlingeuddannelse at gå til tegneundervisning hos Valde-mar Neiiendam og få opmuntrende skulderklap af Thor-vald Bindesbøll. I 1906 fik han som skuespiller et rejselegat og drog til Paris, hvor han i den grad blev betaget af kunstnermiljøet, af Mont-martre, af Toulouse Lautrec og alle de løse damer, at han glemte alt om at udvikle sig som skuespiller. Hans malerier fra årene 1906-10 viser tydeligt hans inspiration fra Edvard Munchs ”Kys” og ”Absintdrankeren” og fra Tou-louse Lautrecs ”Pige på Bou-levarden”, ”Salome”, ”Moulin Rouge” og Portræt af fransk skuespillerinde”.
Kæmper for at blive taget alvorligt
Nivaagaards store udstilling giver os et godt indblik i Storms produktion og hans kamp for at gøre sig gældende som kunstner og ikke bare karikaturmaler. Han var hele sit liv splittet mellem at være en ”seriøs” kunstner og en populær tegner. Han lod sig inspirere fra mange sider: Hans forvrængede menneskeskildringer minder om James Ensors (1860-1949) og Edvard Munchs, ligesom hans smukke symbolske blomstertegninger tydeligt er inspireret af Jens Lund og Johannes Holbek. I en af udstillingens glasmontrer ses et par pudsige tegninger bl.a. med fisk. Storm P. kæmpede for blive taget alvorlig, men turde og kunne ikke slippe kariakaturtegningerne, der holdt ham i live. Hans dilemma var, at hans tegninger gjorde ham så berømt, at ingen opdagede hans fine og stærke malerier. Han blev dog anerkendt, da han i 1909 havde sin første separatudstilling: ”Så fantastisk en kunstner har vi aldrig ejet herhjemme”, skrev Ekstra Bladet, og i 1912 indlemmer den tyske komponist, forfatter og kritiker Herwarth Walden Storm P. i den gruppe kunstnere (Kandinsky, Koko-schka, Klee) som han præsenterer i sit tidskrift ”Der Sturm”. I 1930 bliver han medlem af ”Den Frie Udstil-ling”. Hans vidunderlige klovne, der hører hjemme i tegningernes univers, krydser over i hans mere seriøse værker: det betagende ”Gøglere i manegen” fra 1925 er det første, siden kommer ”Grøn klovn”, 1940, ”Klovnen og Nattergalen”, ”Humsti Bum-sti”, 1945 og ”Klovnen” 1946; alle værker, der burde have gjort ham meget berømt og anerkendt. Hans allersidste, ikke fuldendte, maleri ”Klov-nens begravelse” er et muntert og farvesprudlende be-gravelsesoptog fyldt med musikere, klovne og gøglere. Storm P.s klovneego står midt i det hele smilende.
Den meget righoldige udstilling har også fået plads til at præsentere hele Esbjergs Biblioteks fejende flotte og farverige fantasier i børnebiblioteks afdelingen.
Storm P. VAR en stor kunstner – beviset er her!!
Nivaagaard
Gammel Strandvej 2, Nivå
Frem til 12. marts 2017
