Af Erik Meistrup
meistrup.erik@gmail.com
Konceptet YOUNG GLASS er blevet hver 10. år siden 1987. Glaskunst-nere under 35 år kan søge om deltagelse i konkurrencen, som med årene blevet, hvad man må betegne et internationalt hit. Der var 326 ansøgere, og censurkomiteen har så udvalgt 57 kunstnere, der repræsenterer 18 forskellige lande. Fra de hjemlige strande er der kun tre med, mens Japan stiller med seks og USA med hele 14 deltagere. Som noget helt nyt er der en deltager fra Kina med for første gang. Der er ellers repræsentanter fra Tjekkiet, Fin-land, Sverige, Litauen, Tyskland, Slovakiet, New Zealand, Canada, Estland, Irland, UK og Frankrig – flere af landene har en stærk glastradition at bygge på. Udstillingen følges af et engelsksproget katalog, da den skal videre til Sverige inden den ender i The National Glas-scentre i UK i 2018.
Markant udvikling
Det er blevet en stærk og spændende udstilling, og hvis man tænker tilbage, kan man se, hvordan de mange tekniske eksperimenter, som også Glasmuseet har vist løbende, har sat sig afgørende spor i de muligheder, de unge glasmagere har haft for hånden. Glasset som kunstform har for længst haft sit gennembrud, men det er godt at se, at det stadig udvikler sig. Her er udelukkende koncepter, altså værker, der er tænkt som kunstværker, skulpturelle udtryk baseret på glas, og variationen er bred, og resultaterne meget forskellige.
Værkernes historie
Der er værker nok at tage af, fra det mærkelige værk af Leah Kudel, Canada, med titlen ”A moment of negative space”, 2015, hvor hun har skabt en glasklokke med en åbning i begge sider, hvor man stikker ansigtet ind og fører en lukket samtale med en anden. Umiddelbart bare specielt, men det indskriver sig faktisk i den heftige debat, vi fører om teknologier og sociale medier. Her er et sted for en intens analog samtale uden overvågning. Der er faktisk et større potentiale i værket ud over det glasagtige.
Der er Victoria Ahmadizadeh, USA, med et værk, der består af en cowboyjakke, som vi kalder det, hvoraf der er ’vokset’ små skarpe glasstykker, men som ligner noget fjeragtigt. Titlen ”The Most Unkind Morsels og Self Removed”, 2016, er hendes leg med et beklædningsstykke (demin-jakke), der bruges over hele verden, altså undtagen denne.
Et af de værker, man stopper op ved, er Carina Cheung, USA, med værket ”When Kingdom was lowered down to Earth from Heaven”, 2016. Hun har i månedsvis arbejdet med at lave de over 400 sirligt korrekte glasgengivelser af hvedeaks i forskellige stadier, der hænger ned i en tynd snøre fra en metalplade. Det skal illudere en up-side-down hvedemark, og hendes inspiration er en GMO-fri hvedemark i Italien sammenlignet med en genmodificeret mark i USA. Hun ønsker, at vi skal overveje, hvordan vi behandler den natur, vi lever af, og som hun ser som en gave fra himlen. Værket ville glimrende have kunnet være med på ARoS ”The Garden”. Det er utrolig smukt, men også tankevækkende, hvis man kigger nærmere på de enkelte aks og opdager, at nogle er underviklede eller syge, mens andre er fuldtudviklede.
Claire Deleurme, Frankrig viser sit værk ”The Genealogy og Pain”, hvor to hænder holder et broderi, men på en af fingrene er et fingerbøl med en blodstribe, der repræsenterer bedstemoderens arbejde som kjolesyerske med de smerter, der følger med. Erin Dickson, UK, viser to bylandskaber skabt på en ny måde med en med ’vandjet’ lavede tynde rør, der smeltes sammen til 3-D-agtigt udtryk, hvor hun reflekterer over begrebet hjem. Evelina Dovsten, Sverige, kommer med et todelt værk ”Ruben 10”, hvor der er en hyldest med stort foto af de glasmagere, der var i ”Boda Glasbruk” i 1964. Fotoet spejler sig i glasbord, hvor der står nogle stupa-agtige former. Det er blevet et utrolig smukt værk.
Andre har lavet et fåreskind af glasaffald, en rejsegrammofon, et kassettebånd eller en oplevelse af et griseslagteri, en drøm af en kjole, et kamera på stativ, osv. Alle har en historie at fortælle, mange seriøse og eftertænksomme. Der mangler måske lidt mere løssluppenhed og humor, men det samlede resultat er flot og imponerende og lover godt for fremtidens glaskunstnere. Måske derfor er Glasmuseet også ude med planer om en udvidelse, der kan rumme mere af samlingen og skabe bedre plads til udstillinger og formidling. Man må håbe, det kan lykkedes.
Glasmuseet i Ebeltoft
Strandvejen 8, Ebeltoft
Frem til 29. oktober
