Installationsbillede.

El Greco og nordisk modernisme på Willumsens Museum

Af Arne Bremmelgaard - 29. Apr 2023

Inspirationskilder og påvirkningsfaktorer for forskellige perioder og retninger inden for billedkunsten er ofte vanskelig at beskrive eksakt, idet der fra kunstnere eller kunstmiljøet ikke altid findes direkte tilkendegivelser, der klart beskriver konkrete forhold. Ud fra tids-, indholds- og stilmæssige relationer kan der drages nogle om end ganske usikre slutninger. Der er dog tilfælde, hvor påvirkningernes art og retning ser ud til at være klare, og et eksempel herpå er indflydelsen, som den græsk-italiensk-spanske renæssance maler Domenikos Theotokopoulos – kaldet El Greco, udøvede på den nordiske modernisme omkring forrige århundredskifte. El Grecos stærkt manierede kropsfremstilling, hans farvedissonanser og teatralske figurkompositioner blev underkastet nøje granskning af flere af kunstnerne i det nybrud, som billedkunsten undergik i den periode.

Helene Schjerfbeck. Blå Madonna, 1943. Olie på lærred, 48×45,5 cm, Privateje, Stockholm.

På Willumsen Museet i Frederikssund vises nu en udstilling, som langt hen ad vejen demonstrerer og dokumenterer den påvirkning, som El Grecos kunst havde på den nordiske modernisme. Udstillingen inddrager 20 nordiske kunstnere, hvor der ses mere eller mindre klare påvirkninger. Blandt disse kunstnere er først og fremmest J. F. Willumsen, som selv erhvervede værker af eller tilskrevet El Greco. Af de øvrige kunstnere kan fremhæves Franciska Clausen, Helene Schjerfbeck, Jens Adolf Jerichau, Vilhelm Lundstrøm, Edvard Munch og Kai Nielsen. Der vises værker såvel af disse 20 kunstnere som af El Greco, og det vises, hvordan hans formsprog er taget ind af, inspirerede og påvirkede disse kunstnere, og i nogen grad mere bredt påvirkede den nordiske kunst, som på det tidspunkt tog en markant drejning bort fra det detaillerede naturalistiske 1800-tals billedsprog.

Mange af modernismens kunstnere tog detaljer fra El Greco og anvendte dem frit og legende i egne værker, ”klippede og samlede” dem for at skabe et nyt billede, ligesom El Greco selv gjorde. El Greco var delvist miskendt i sin samtid og fik kritik for sine ”ufærdige” billeder. Det samme skete på en måde for den nordiske modernismes kunstnere, bl.a. gennem den kunstinteresserede bakteriolog Salomonsens karakteristik af disse kunstnere som lidende af en slags smitsom sindssygdom. I begge tilfælde har eftertiden haft et noget andet syn på sagen.

El Greco. Béebudelsen, ca. 1600. Olie på lærred, 91 x 66,5 cm. Szépmüvészeti Muzeum, Budapest.

El Grecos popularitet i Norden kan i væsentlig grad tilskrives de karakteristika i hans malemåde, som blev kritiseret gennem det 17. og 18. århundrede. El Greco blev på sin vis skrevet ud af kunsthistorien som gal. Netop denne kritik af hans ufærdige detaljer, kontrasterende og ekspressive farvevalg, og hans forvredne, unaturlige kropsformer og dimensioner regnedes imidlertid senere i Nordeuropa og Skandinavien som tegn på hans modernitet og anakronisme, som gav næringen til begejstringen for hans kunst hos det moderne gennembruds malere.

Tre hundrede år efter El Grecos virke som maler fik han stor betydning for ikke alene billedkunsten i Norden, men også bl.a. for digtningen. Udstillingen på Willumsen Museet er smuk og lærerig, og giver et godt indtryk af receptionen af hans usædvanlige kunst og dens virkning på nutidens kunsthistorie.

Willumsen Museet
Jenriksvej 4, Frederikssund
Frem til 4. juni

Artikel fra: Nr. 04 / 2023 – April / Maj