Udstillingen dækker fra 1800-årene til nutiden. Den viser malerier, skulpturer og tegninger, der tilhører Hendes Majestæt Dronning Margrethe, samt enkelte værker fra hendes egen hånd. Det er første gang, en større del af Dronning Margrethes omfattende kunstsamling vises frem for offentligheden på en samlet udstilling. Det var daværende Dronning Ingrid, som tog Prinsesse Margrethe ud at se på kunst og lære hende om stilarter og navne.
Det er dronningen selv – der på invitation fra Randers Kunstmuseum – har udvalgt de godt 60 værker, som indgår i udstillingen. Museumsdirektør Lise Jeppesen udtaler: ”Vi er dybt beærede over, at Dronning Margrethe har indvilliget i at udstille sin private kunstsamling og med så stor tillid og dedikation har realiseret udstillingens grundtanke ved gennem udstillingen at dele sin kærlighed til kunsten; glæden ved at se på og beskæftige sig med kunst.”
Familien står stærkt
De udvalgte værker repræsenterer flere århundreder og mange stilarter. Der vises naturalistiske og figurative landskaber, portrætter og abstrakte kompositioner. Museet har valgt at gruppere værkerne i tre temaer: Portrætter – Landskab – Farve. Portrætterne omfatter eksempler på de mange portrætter, der er blevet malet af dronningen bl.a. af Lars Physant, Jørgen Boberg og Niels Strøbek, samt en samling bronzehoveder af familien far, mor og sønner af Hans Pauli Olsen fra 1997. Der er to portrætter af Dronning Ingrid bl.a. et meget fint af Isaac Grünewald. Hun har også ønsket at vise værker af familiemedlemmerne som f.eks. den lille perle af Dronning Louise (1817-1898) med blå og hvide violer samt den svenske Kronprinsesse Margareta (mor til afdøde dronning Ingrid) og veninden dronning Sonja fra Norge (med en akvarel ’Fjeldspids’), måske for at vise, hvordan den kunstneriske åre er noget centralt for familien eller også for at vise kvindernes lidt skjulte styrke. I den forbindelse savner jer svenske Prins Eugen, som hun har haft en fremragende udstilling med i Stockholm.
Færøerne og Grønland
I afsnittet for landskaber bemærker jeg, at det dramatiske er blevet udvalgt. Det gælder Olaf Rude med ’Pålandsstorm, Bornholm’ 1930 og ikke mindst Sven Havsteen-Mikkelsens ’Havet’ (1980-1990), som samtidig er en indgang til dronningens særlige optagethed af Færøerne med eksempler som Albert Berthelsens ’Fjeldlys’ fra 1980 og Trondur Paturssons fremragende og stærke værk ’Naturinspirationer’ fra 1997. På væggen er der også et citat af dronningens tale til Lagtinget i Thorshavn i 1990. Det sat overfor, at Grønland kun er repræsenteret af de tre mindre tupilakker, der stod på dronningens skriveborg under nytårstalerne. Det er overraskende svagt, når man kender til Grønlands betydning for kongehuset og for os andre. Hvor er bare en af de centrale grønlandske kunstnere som f.eks. Aka Høegh henne? Det er uforståeligt og ubetænksomt.
Kirken og troen
Farver spiller en stadig større rolle for Dronning Margrethe, og det dækker over tre malerier af Preben Hornung herunder en sart Opstilling, blomsterbuket fra 1988, der nærmest direkte peger over på dronningens egen akvarel som 7-årig i 1947 ’Morgenfruer i glasskål’. Men ellers er det værker af Per Kirkeby – især Rød abstraktion fra 2000, Mogens Andersen, Maja Lisa Engelhardt, Oluf Høst og så også det stærkt religiøse værk af Arne Haugen-Sørensen ’Korsbæring’. Dronningen har jo altid været optaget af kirken og troen – som citatet på væggen også angiver ”Trosliv er alt, og det er meningen, at man skal bruge alt, hvad man har i sig.”. Det religiøse findes også i Bjørn Nørgaards forgyldte porcelænsskulptur ’Sara tager afsked med Abraham og Isak’ fra 1992.
Overraskende værker
På en lidt skæv måde på føres man forbi Peter Brandes portrætter af ’Homer’ til et overraskende politisk billede af Michael Kvium (jeg har ikke set det før – og alt ved ham er jo politisk) ’uden titel (birkestammer og kaktus)’ fra 2010. To vækster, der er hinandens modsætninger og afskilt af et højt stengærde. Skal vi forstå, at det nordiske beskytter sig mod det sydlige? Ved siden af hænger en mindre befriende grotesk tegning af Prins Henrik med den be-synderlige titel ’ Tegning af en vred trebenet kinesisk frø’ (1981), der placerer ham i den neo-surrealistisk strøm. I Feng Shui ses frøen som symbol på velstand, står der i kataloget. Men det kan ikke være for dette aggressive bæst! Prins Henrik er også repræsenteret af et lille muntert fabeldyr i bronze på en granitsten. Dronningen er i den fine katalog citeret for, at det ”vidner om min mands arbejde om musikalitet og rytmisk sans, men først og fremmest glæden ved at skabe”.
Kærligheden til kunst er jo blevet en livsvilkår for Dronning Margrethe, og det ser man afspejlet af det udvalg på 60, hun har valgt at vise. Museet har ikke kunnet vælge, men har stået for at arrangere og opsætte, så værket hvert for sig står klart og rent, hvilket er afgørende, når der ikke er en særlig sammenhæng for udvalget. Fin udstilling, hvor det familiemæssige åbenbart er centralt, men også med enkelte markante mangler.
Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2, Randers
Frem til 14. december
