Sjældent har jeg vandret igennem et så bundløst sort land som det Haugen Sørensen præsenterer i dialogudstillingen “Tiden møder tiden”, hvor hans kunstneriske udråb og opråb er sat til at møde mange af J.F. Willumsens kendte værker.
Knuget ser man Haugen Sørensen beskrive det dyriske i menneskets endeløse kamp om overmagt. I et stort tableau i bronze ser vi frådende og rasende kæmpende hunde, der hæmningsløse flænser hinanden. Nogle dør, nogle underkaster sig, andre vinder og ligger mætte på ryggen med kæmpe agressive erigerede hundepikke. Eller letter ben. Hver eneste hund er en spejling af dette livs vanvid, hvor hundenes kamp i kondenseret form udstiller menneskets tåbelighed, nådesløshed, empatiforladthed og egoisme…
Haugen Sørensen vender gang på gang tematisk tilbage til den driftstyrede brutalitet, der er iboende mennesket. Og indbegrebet af det groteske og absurde udfolder sig på karikerende vis i skulpturen “The mother of stupidity – dumhedens mor”, som er en stor fødende, lyserød udflydende klump. Uden hoved eller ben, blot en dum masse.
I min fortolkning er det Haugen Sørensens kommentar til livet, som værende retningsløst, tilfældigt, uforklarligt og ubegribeligt. At vi mennesker som har set og fattet krigens gru alligevel vedbliver med at poste penge i krig og kaos. Vi er alle hovedløse.
I den store sal i Willumsens museum møder vi en række af Haugen Sørensens nyeste arbejder – fra 2018 og 19. En række mennesker, der ser ud som om de er formet med hurtige, grove og rasende bevægelser, dystert og ekspressivt.
Ansigterne er lerklumper som nærmest er bokset frem. Hulheder opstår. Tilsyneladende tilfældigt og i hvert fald skræmmende. Man ser for eksempel et menneske, der er krummet sammen med hænderne for ørerne. Skulpturen hedder “Dronelyd”. Hvor er vi på vej hen? Møder verden lige om lidt sin egen undergang?
De korresponderende værker af Willumsen har ikke helt samme apokalypse over sig, men til fælles har de to kunstnere ønsket om at dyrke og vise det groteske og nådesløse karikerende ved mennesket.
Udstillingen vækker ubehag. Den er begsort og dystopisk. Og skræmmende. Retfærdighed og en god Gud eksisterer ikke.
Netop derfor oplever jeg udstillingen som væsentlig. Den fortæller med al tydelighed, at drifterne har taget overhånd og er det primært styrende for menneskets vilje.. Og i det ligger der vel implicit et opråb til den kommende generation om at bekæmpe vores vanvid. Lad alle skolebørn komme en tur igennem “Tiden møder tiden”. Det kan måske regulere fremtiden.
Willumsens museum
Jenriksvej 4, Frederikssund
Frem til 30. december
