Af Erik Meistrup
meistrup.erik@gmail.com
Joana Vasconcelos fra Portu-gal indtager ARoS på en måde, som ingen af de forrige soloudstillinger har kunnet eller fået lov til. Hele midtergangen er overtaget af ét kæmpemæssigt værk ”Valkyrien Rán”, der er skabt med danske tekstiler fra Kvadrat og er kommet til huset for at blive der. Det er dermed det største enkelt værk i ARoS samling. Det er 50 m langt og snor og vrider sig gennem alle etager lavet af tekstiler, perledekorationer og LED-lys. Kvadrat oplyser, at man har sponseret 2,1 km stof i 550 forskellige varianter og farver.
Vasconcelos udtaler om sit hovedværk:
“Valkyrie Rán er designet og skabt med øje for arkitekturen på ARoS. Efter at have arbejdet i 12 år med Valkyrie-serien er jeg stolt af og glad for at føre serien tilbage til sine nordiske rødder. Jeg er taknemmelig for, at et bemærkelsesværdigt museum som ARoS viser mit værk så stor tillid og anerkendelse. Valkyrie Rán er det mest ambitiøse værk i Valkyrie-serien”. Hun tilføjer, at hun har ladet sig inspirere af Olafur Eliassons store tagkonstruktion ”Your Rainbow Panorama”.
Ready Mades og frugtbarhed
Ud over det nye specifikke værk til stedet er udstillingen bygget retrospektiv op med en række af hendes mest be-tydende værker siden 1996. Vasconcelos tilgang til skabelse af værker beror i høj grad på disse elementer: a) brugen af almindelige materialer til nye formål – dyrkelsen af ready mades (fra Duchamp til Pop Art og til Ny (radikal) Realisme) – b) materialernes behandling tekstilt, altså en kærlighed og lyst til at arbejde med materialerne som netop materialer. Mest sublimt udformet i værket ”Marilyn” (2011), der forestiller en forstørret udgave af Marilyn Monroes stiletter, men udformet af spejlblanke kasseroller og låg, en henvisning til kvindens traditionelle placering som madmor overfor sexsymbolikken i skoen – c) en kulturel og politisk stillingtagen i udformningen af flere værker. Mest radikalt i værket ”Burka” (2002), hvor et tøjbundt hejses op, så man ser, det er kvindedragt, hvorefter den dratter ned som efter en hængning (en metode, man anvender i Iran) – og endelig d) inddragelse af publikum i værkerne og deres hensigt, f.eks. i ”Spin” (2001), hvor man skal træde op på et podie, se ind i spejlet og blive føntørret.
Et værk som ”Wash and Go” (1998) er udformet efter principperne fra bilvaskeautomat, men her passerer man gennem snurrende kulørte nylonstrømmer. Pudsigt nok er netop nylonstrømper også centralt på 5. sal hos The Ice-land Love Corporation. Ny-lonstrømper som noget af det mest kvindelige, hvor det kulørte repræsenterer personlig frihed, som Joana påpeger.
Værket ”The Bride” (2001-2005) minder umiddelbart om en gammeldags gigantisk lysekrone, men går man nærmere, opdager man, at kæ-derne er utallige obtamponer. Kvindens frugtbarhed skyldes jo menstruationen, men også en irritationstid for mange kvinder, hvor man skal bruge tamponer for at holde på blodet. Endelig vil jeg nævne værket ”Call Center” (2014-16) udformet af gammeldags sorte telefonapparater (168) som en kæmpe revolver. En påmindelse om, at man gennem elektronisk kommunikation bogstaveligt og symbolsk kan blive skudt på og overvåget. Værket spiller en slags symfoni af ringetoner, som om man ringes op.
Baggrunden
Joana Vasconcelos er født i 1971. Hun har en stor international karriere, der rækker tilbage til 1996 og laver ca. 20 shows/udstillinger om året i alle verdensdele og på nogle af de største kunstmuseer og udstillingssteder. Hun udstillede bl.a. i 2012 i Chateau de Versailles som den til dato eneste kvindelige kunstner. Hun har også to gange repræsenteret Portugal på Venedig Biennalen, i 2005 med værket ”Bruden”, der også er med i Århus. Noget, der betød, at den store verden for alvor åbnede sig for hende med udstillinger I Istanbul, Moskva, Brasilien, Japan, etc. I 2011 gæstede hun Kunsthal Brandts med udstillingen Magic Kingdom, så hun er ikke helt ubekendt med danske forhold.
Kunsthistorisk placering
Vasconcelos arbejde handler om sociale og politiske emner parret med en stærk undertone af noget feministiske, uden der dog er tale om at være talerør for en bevægelse. Hun arbejder ud fra begrebet ’apporopriates’, alt-så at tilegne sig noget (nyt/ anderledes) og indføje det i hensigtsmæssige sammenhænge. Det omfatter andre kunstbegreber som dekonstruktion (af materialer) og inddragelse af eksisterende objekter og hverdagens realiteter og omsætte det til et skulpturelt udtryk, installationer, performances m.v. Det handler om gennem ændrede skalaforhold og farvesammensætninger i værkerne at skabe en ny materialisering, der udfordrer vores syn på dagligdagen.
Kunsthistorisk set bruger hun skønsomt fra kategorierne Ready made, Ny realisme og Pop, men hele tiden med et kritisk samfundssyn på vores kulturelle idiosynkrasier (udtrykke afstandtagen fra noget), kollektive identitet og specielt kvindernes status og rolle. Men også med vægt på at fastholde en kulturel arv med vægt på det håndgjorte og på kvalitet. En farvestrålende, involverende og fremragende udstilling, som får topkarakter á la 6 ”Call Center” revolver.
ARoS
Aros Allé 2, Aarhus
Frem til 19. februar 2017
