Toulouse-Lautrec - La Clowness assise. Mademoiselle Cha-U-Kao. 1896.

Den royale skattekiste på SMK linder på låget

Af Orla Schantz - 25. Jan 2020

Dér sidder hun. Udslidt og nedslået. Et mismodigt smil kruser læberne. Hun er træt og alt for gammel til rollen som smidig kvindelig klovn i et cabaret-show. Hun har set alt, fra fejring til fornedrelse. Dengang som ung var hun en adræt gymnast. Nu er hun tung og udmattet. De gamle lemmer værker. Med skrævende ben i de sorte silkestrømper har hun fundet en kasse at hvile sig på efter endnu en forestilling for mændene. Hun savner en cigaret og et glas absint. Det påtrængende maskuline begær har længe fyldt hende med væmmelse. Henri de Toulouse-Lautrec indfangede dette øjeblik i ”La Clowness assise.

Mademoiselle Cha-U-Kao” i sit berømte litografi fra 1896. Her er dekadence midt i den franske La Belle Époque. Toulouse-Lautrecs fascination af menneskelig forfald, men også indre storhed udtrykkes præcist i denne livstrætte klovnefigur, der engang var feterede danserinde på Moulin Rouge.

Litografiet findes i Statens Museum for Kunsts fine udstilling ”Hovedværker fra Den Kongelige Kobberstik-samling”.

Den melankolske Christian 2. ville knap tro sine egne øjne, hvis han for knap 500 år siden kunne se, hvordan hans netop begyndte kunstsamling ville vokse, både i kvantitet og kvalitet. Han ville sikkert også gispe over, hvilke dristige værker der senere kom til.

Han havde netop selv fået overdraget et portræt, skabt af en af Europas betydeligste kunstnere Albrecht Dürer, der i sin dagbog fra 1524 noterede, at han også skænkede den danske konge adskillige af sine grafiske værker.

Portrættet af Christian 2. er gået tabt, men noget af Dürers uerstattelige kunst kan nu ses. Det var nemlig begyndelsen på, hvad der senere blev til Den Kongelige Kobberstiksamling. Over en kvart million værker fylder i dag et skatkammer uden lige.

Der er kobberstik, tegninger, raderinger, træsnit, akvareller, litografiske værker og andre former for kunst på papir.

Både Christian 4. og Frederik 5. udvidede samlingen med hundredevis af kunstværker. De var kongernes private ejendom indtil 1849, hvor den nye grundlov og dermed demokratiet blev indført. Samlingen blev følgelig overdraget til staten og blev alle danskeres kunstsamling. Siden 1835 har den haft til huse i SMKs magasiner.

Mange af papirværkerne er dog så skrøbelige, at de ikke kan tåle at hænge fremme hele tiden. Men en gang imellem hentes nogle af dem op fra magasinerne – og sikke et kosteligt skue.

Albrecht Dürer – Adam og Eva, 1504.

Lystvandring gennem tiderne

At gå gennem lokalerne er en lystvandring gennem fem hundrede års kunsthistorie, og ligegyldigt hvor man vender hovedet, rammer blikket det ene mesterværk efter det andet.

I alt har de omsorgsfulde inspektører fra samlingen udvalgt omkring 65 værker fra 1500-tallet og op til i dag. Det drejer sig både om pasteller, tegninger, træsnit, akvareller, collager og fotografier.

Det er også et vue over flere seklers langsomme løsning af bånd og regler indenfor kunstnerisk frembringelse. Vi bevæger os fra teknikkens og håndværkets absolutte dominans til flyvske streger og farver, over abstraktioner i motiv til fotografiets zoom og fokus, indtil vi når konceptkunstens opfindsomhed, den politiske happening og performance art.

Man kan undervejs begynde med for eksempel at studere forskellen mellem, hvordan Albrecht Dürer og Rembrandt hver for sig med hundrede år imellem afbildede Adam og Eva. De er tegnere i absolut mesterklasse med en akkuratesse uden lige.

Erich Heckel – Liebespaar, 1910.

Fra højdepunkt til højdepunkt

Derefter falder blikket på blandt andre engelske Wil-liam Hogarths kobberstik, der skildrer en ”moderne” midnatskonversation i 1733, hvilket vil sige druk, tobak og sanseløs fuldskab. Franske Jean-Baptiste Greuze maler indfølende ansigtet af en lam mand i 1763. Spanske Fran-cisco de Goya udmaler gyselige syner i ”Fornuftens søvn, der fostrer uhyrer” fra 1798.

Danske C. W. Eckersberg tyr til myterne is”Odysseus flugt fra Polyfem” i 1812. Schweiziske Paul Klee indvarsler moderniteten med sin kubistiske tegning af ”Haus der Firma Z” fra 1922.

Den tyske ekspressionist Erich Heckels ”Liebespaar” viser en tæt erotisk forening i skarpskårne kanter i sit træsnit fra 1910. Det er også udstillingens blikfang.

Georgia O’Keefe – Flowering plant, efter 1920.
Amerikanske Georgia O’Keeffe maler sine kendte erotiske blomster i ”Flowering Plant” i 1920. Picasso er her også med sin tegning fra 1918 af Pjerrot. Emil Nolde lader de stærke farver flyde i akvarellen ”Hav og solbelyste skyer” fra før 1950.

Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens happening og originale fotografi af den nøgne ”Kvindelige Kristus” fra Børsen 29/5/1969 hænger der som et minde fra de rebelske tressere. Den tyske performancekunstner Jonathan Meeses kæmpe collage fra 2008, der forestiller nutidens kitsch som diktatur, afslutter udstillingen i det sidste lokale.

Den slags ville Christian 2. nok ikke bryde sig om. Vi andre kan bare måbe og være taknemmelige over, hvad han uforvarende påbegyndte for et halvt årtusinde siden.

Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50, København
Frem til 10. maj

Artikel fra: Nr. 01 / 2020 – Januar / Februar