1. Slesvigske krig
1848 er et centralt årstal i Danmarks historie. 21.marts afskaffes enevælden og kongen, Frederik 7., accepterer efter opfordring fra nationalliberale politikere, at der skal nedsættes en grundlovgivende forsamling for at give Danmark en fri forfatning.
Da Slesvig-holstenerne hører det, løsriver de sig for blive selvstændige. De får hjælp af medlemmer af Det tyske Forbund, bl.a. Preussen. Hermed er der udbrudt revolution i Danmark, og mobilisering igangsættes. Bønderne bliver indkaldt til krigstjeneste i marts 1848 og bliver et vigtigt element i krigens resultat.
Preussiske styrker når frem for at hjælpe Slesvig-holstener rykker op i Jylland. Den danske hær slår tyskerne tilbage og sejrer ved Dybbøl. Stormagterne blander sig og pålægger de stridende parter våbenhvile til 3. april 1849, hvor krigen starter igen og varer ved indtil udgangen af 1850. 2. juli samme år har Preussen, Danmark og Det tyske Forbund dog sluttet fred, så fra juli og året ud har Slesvig-holstenerne måttet kæmpe alene mod den danske hær.
Demokratiet og kunsten
Enevældens afskaffelse er i sig selv samfundsomvæltende og yderligere betyder krigens pres nye sociale prioriteringer. Når samfundet ændrer sig, så ændrer kunsten sig. Udstillingens mest centrale kunstværk, Landsoldaten, af billedhuggeren Bissen er en hyldest til den menige soldat fra bondesamfundet, som med selvbevidsthed og rank ryg bærer Dannebrog og forsvarer gud, konge og fædreland, et nyt menneskesyn som udtryk for den politiske udvikling. Skulpturen bliver dog først sat op i Fredericia nogle år efter, men en skillingsvise af Peter Faber og melodi af Emil Hornemann, Dengang jeg drog afsted, med illustrationer af landsoldaten bliver populær og sunget som slagsang af både soldater og den almene befolkning. Kleinkunsten i form af litografier og træsnit ses overalt med illustrationer af krigen og med overskrifter og navne. Folk vil gerne følge med i de seneste nyheder, så der er et stort marked for dette. Især den anonyme landsoldat, som et symbol for det gode og tapre, går igen i trykkene. En række af disse tryk kan ses på udstillingen.
Mange af tidens etablerede kunstnere ændrer deres motiver, så de handler om krigen. Her er hovedpersonerne ikke officerer og generaler, men folket, der fylder kunsten, både i slagscener, men også i motiver fra hverdagen hjemme på gården, hvor familien får brev fra fronten eller modtager et såret familiemedlem.
Tre år varer krigen, og Danmark står som sejrherre, hvilket primært skyldes, at slesvig-holstenerne ikke kan klare kampen alene, da Preussen pga. indre uro må trække sig tilbage. Slesvig-Holsten er igen tvunget til at være en del af det danske rige. Ingen problemer er løst, men Danmark er ændret efter treårskrigen. Den skubber til en demokratisering af landet, men også til en ny bevidsthed om tilhørsforhold til sprog og nation, da den danske stat trues sydfra.
2. slesvigske Krig 1864-Nederlaget
En række forhandlinger mellem Danmark og stormagterne i perioden 1850-1864 bringer ikke et resultat nærmere. Stormagterne ønsker ikke en deling af Slesvig og Holsten. Da Danmark skiller Slesvig og Holsten ad, og gør Slesvig til en del af den danske stat, kommer forfatningen til at gælde for både Slesvig og Danmark. Det medfører, at Preussen og Østrig går ind i Slesvig og dermed er 2. slesvigske krig brudt ud. Efter en række danske nederlag, værst under slaget ved Dybbøl, erobrer fjenden hele Als d. 29.juni. Ved fredsforhandlingerne i oktober må Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig.
Udstillingens opsætning
Udstillingen på Den Hirschsprungske Samling viser i det første rum en gipskopi i original størrelse af Bissens Landsoldat. Forestillingen om den krumbøjede, forslidte bonde er væk. Det er en flot, sejrrig mand, der folder sig ud – en hyldest til den danske bondesoldat.
Alle udstillingsrummene er malet grønne, også dørkarme og paneler, men ikke samme grønne farve. Den starter kronologisk som lysegrøn, men visner mere og mere undervejs. Det gør håbet om en god løsning for Danmark også. I rummet med Elisabeth Jerichau Baumanns maleri, som forestiller en såret soldat og hans hustru ved sengelejet fra 1864 er stemningen helt i mol, understreget af vægfarven i matteret mørkegrøn.
I det lysegrønne rum vises borde med billeder og pædagogiske forklaringer på bl.a. uniformer og våben fra et Jørgen Sonne billede malet 1849, et udmærket indslag for at forstå datidens måde at føre krig på.
I næste store rum vises en række fine små tegninger, på spanske vægge, af krigen, bl.a. udført af Th. Lundbye, Carlo Dalgas, F. C. Lund og østrigeren Louis Braun. Louis Braun var med på tysk side og var vist den eneste, der tegnede døde danske soldater. På de faste vægge vises malerier af række kendte kunstnere, som alle slår over i bataljemaleri, da krigen bryder ud. Sonne maler både slagscener af krigstummel med menige soldater, men også genrebilleder fra livet derhjemme med vemodige pointer.
Niels Simonsen, maler i sort/hvidt og med masser af skrålinjer for at understrege anstrengelsen for de danske soldater ved rømningen af Dannevirke i 1864, som er begyndelsen til enden, da næste slag er det totale nederlag ved Dybbøl.
Efter 1864
Den danske nation er traumatiseret og kunstnerne, der har illustreret krigene, flygter hurtigt til andre motiver. Efter et par år, er krigen væk i kunsten, men ikke i Danmarks virkelighed som stat, hvor den medfører en reduktion af Danmark med en tredjedel. Først i 1920 får vi en bid af det tabte land tilbage og opnår den nuværende grænse.
En spændende og grundig tilrettelagt udstilling med centrale værker og et meget givende katalog skrevet af Rasmus Kjærboe, udstillingens tilrettelægger.
Den Hirschsprungske Samling
Stockholmsgade 20, København Ø
Frem til 28. juli
