Kunstforeninger findes der heldigvis en god stribe af landet over, stadigvæk. En del lever i virksomhedsregi, stadigvæk, en del kunstforeninger findes der også rundt i købstæder og kommuner. Og nogle gallerier har ligefrem tilknyttet deres egen kunstcirkel eller -forening.
Lokale kunstforeninger gør et uvurderligt, frivilligt og demokratisk foreningsarbejde i kunstens og kulturens tjeneste, og de skaber ofte historie, hvor de er. Forudsætningen er en kombination af ildsjæle, lokalpolitisk format og samarbejde med lokale virksomheder, som udgør trofaste og uundværlige sponsorer.
Flere steder har kunstforeningerne lykkedes med at skabe liv i gamle huse, som af konjunkturmæssige årsager har måttet skifte funktion. Ved at lade kunstforeningerne komme til, og få brugsretten overdraget, så har rammerne kunnet åbnes som nye kulturelle samlingspunkter. Men det er ikke kommet af sig selv.
Kvadrat har vist format i Ebeltoft
På Torvet i Ebeltoft ligger Tinghuset, en gammel retsbygning og tidligere politistation, der blev nedlagt i 2010, hvorpå Syddjurs Kommune satte bygningen til salg. Takket være en visionær og generøs aftale med tekstilvirksomheden Kvadrat, danner Tinghuset i dag rammen om Ebeltoft Kunstforenings aktiviteter. Byens store designvirksomhed valgte at købe Tinghuset og udleje det for et symbolsk beløb i en tiårig periode til Ebeltoft Kunstforening, der i dag tæller op mod 300 medlemmer, og sørger for et varieret program af udstillinger, billedskole, musikliv og mødeaktiviteter i den gamle, centralt beliggende bygnings smukke, højloftede rum.
Æglageret i Holbæk
I Holbæk kom en udtjent lagerbygning til ære og værdighed. Siden 1980 har Holbæk Kunstforening huseret i den historiske bygning Æglageret, som foruden anerkendte udstillinger også danner ramme om billedskole, butik, workshops og Ægmuseum på fundamentet af den hedengangne Odense Ægforretning. Bygningen er renoveret, bl.a. via midler fra Realdania, og Æglageret er etableret som selvejende institution, som lejer lokalerne ud til Holbæk Kunstforening, der i dag tæller ca. 500 medlemmer.
Kunstforeningen stammer tilbage fra 1933, hvor bl.a. de lokale malersøstre Karen og Ellen Margrethe Jensen, den lokale holbækker Albert Thomsen, samt maleren Sigurd Swane var med blandt initiativtagerne til byens kunstforening.
I begyndelsen holdt kunstforeningen til på Holbæk Museum, men, den slags alliancer har, som vi kender det fra Charlottenborg og andre steder, begrænset levetid.
– Heldigvis lykkedes det at overbevise beslutningstagere og fonde om at Æglageret var værd at satse på, og i dag er et af flagskibene den censurerede VK-udstilling, der finder sted ved årets begyndelse.
Nat på museet i Randers
I Randers finder vi landets tredjeældste kunstforening udenfor København, der stammer tilbage fra 1851. En epoke, hvor der blev lagt vægt på dannelse og åndsliv, også i provinsen. Gennem de mange år har kunstforeningen stået bag en række prominente udstillinger, gerne med værker af provokerende kunstnerisk karakter. I moderne tid blandt andre bysbarnet Sven Dalsgaard, Vilhelm Freddie, Poul Pedersen, Stig Brøgger, Claus Carstensen, Viera Collaro, Merete Barker, Michael Kvium, Per Arnoldi, Poul Janus Ipsen, Nina Kleivan, Martin Bigum, og mange flere.
Navnene er i dag helt selvfølgelige på landets museer, men det var ofte hos kunstforeningen, de først kom på væggene.
Bestyrelsens personkreds blev i 1893 initiativtagere til Randers Kunstmuseum, men siden kom det til en ulykkelig skilsmisse, da museet af styringsmæssige årsager blev pålagt at opsige aftalen om at lægge hus til kunstforeningens udstillinger. Det var ikke spor rart at blive skubbet ud af egen rede for ildsjælene i Randers Kunstforening, som siden har haft til huse forskellige steder.
I 1967 åbnede Randers Kunstforening i samarbejde med Discontobanken en pop-up udstilling i bankens lokaler, der blev et tilløbsstykke, den weekend, den varede. Den spændende historie findes ganske levende beskrevet på foreningens hjemmeside med en artikel af Lise Jeppesen.
– I Randers er kunstforeningens ildsjæle fortsat ikke særlig bange for at eksperimentere.
Det demokratiske og sociale aspekt
– Dengang, som nu er formålet for kunstforeningerne at lave udstillinger, afholde foredrag og indkøbe kunst til bortlodninger. Bestyrelserne mødes, debatterer og træffer beslutninger på medlemmernes vegne. Også her lever demokratiet med alle dets facetter af magtspil og primadonnanykker side om side med de lange seje træk.
Blandt vandbærerne, alle de mange trofaste frivillige vagter, som passer udstillingerne rundt i landet, der danner arbejdet for kunstforeninger og museer gerne grobund for en aktiv fritid med nye netværk.
Dengang, som nu, gælder det om at menneskelig idérigdom mødes med velvilje, forskellige nøglepersoner imellem, og at erhvervslivet samarbejder med kulturlivet om at gøre plads for kunstnerisk berigende oplevelser i lokalskabte rammer.