Dansk Graffitti 1984-2013

25. Apr 2013

Af Kristian Jensen

Mon ikke de fleste af os har siddet i et tog og passeret graffitti på togvogne, husgavle etc. – og nok haft ord som svineri, hærværk i tankerne. Men måske også oplevet, at man pludselig passerede noget, man godt ville have set nærmere på! Nu er chancen for at opleve graffitti med et hav af forskellige udtryk på den store udstilling pa KUNSTEN i Aal-borg. Da jeg besøgte udstillingen summede det af liv i udstillingssalene. Gæsterne var i alle aldersgrupper.

Uden for museet så man en grafittibemalet vogn. På udstillingen stod en dekoreret varebil og et modeltog med grafitti, der kørte rundt på et ret stort netværk.

Udstillingen omfatter ca. 200 værker – store og mindre-på lærred, dertil kommer tegninger og skitsebøger. Det er spændende at gå rundt på udstillingen og opleve, hvor forskelligt de enkelte grafitti tegnere, malere, kunstnere udtrykker sig. En række værker er indrammede – altså langt fra den umiddelbare graffitti, men dog stadig tydeligt grafitti-inspireret.
Det er ikke hverdagskost at se graffitti på et kunstmuseum. Muse-ets direktør Gitte Ørskou udtaler bl.a. herom: Graffitiens enorme indflydelse på vores blik på billeder og vores lyst til at skabe billeder er en af de væsentligste grunde til , at KUNSTEN har sat sig for vise næsten 30 års dansk graffitti på et kunstmuseum. Udstillingen sætter spot på en kunstart, der for rigtig mange mennesker er en indgang til hele det visuelle felt. Mange billed-kunstnere har trådt deres barnesko i graffittimiljøet og har fået interessen for at male billeder. Og for især børn og unge udgør graffittien en indgang til kunsten og en legitim platform for kreativ udfoldelse."

Udstillingen forsøger at trække en linie på 10-års perioder og helt frem. Dens kurator er Jens-Peter Brask, der selv har været graffittimaler og nu fremtræder som kunstsamler og restauratør. På mange måder er kendskabet til graffitti meget begrænset, derfor er det meget væsentligt, at der i forbindelse med udstillingen er udgivet en bog i stort format på 238 sider. Her er der artikler om graffittiens historie, om mur og rum og en oversigtsartikel 1984-2013. Bogen er forsynet med et hav af vellykkede fotos, heraf ses en del på udstillingen. Et særlig afsnit slutter bogen med en række interviews foretaget af Lars Ulrich Tarp Hansen og Jakob Vengberg Svel. Her får man et meget spændende indblik i nogle af graffittiudøvernes tanker om dette at udføre graffitti.

KUNSTEN – Museum of Moderne Art
Kg. Christans Alle 50, Aalborg
Frem til 26. juni
Artikel fra: Nr. 04 / 2013 – April / Maj