Tilbage i 2010 havde Randers Kunstmuseum en udstilling om vand, hvor Katja Bjørn var repræsenteret med ”Udslag”. To firkantede vaske, der hele tiden fyldes med vand, samtidig med at en person forsøger at bryde vandfladen nedefra. Et andet sted stod tre store olietønder, der rummede værket ”Canned Mermaid” (fra 2009), altså havfrue på dåse. Det er også det værk, man først møder på vej til den store mørkelagte sal, hvor tre forskellige videoer omgiver en på alle væggene. I december 2022 møder 40 frivillige kvinder i alle aldre og med enkelte børn op til videooptagelse. De bliver stillet på en række, holder hinanden i hånden og under vejledning begynde de en gammel nordisk kædedans – af den slags, man stadig kan se på Færøerne. Musikken er skabt af Jens Balder til lejligheden, og sangeren Luna Ersahin synger rytmen frem, og så begynder kæden at bevæge sig frem med Katja Bjørn selv i spidsen i den ene ende af lokalet, og langsomt rykker rækken frem væg efter væg, indtil rummet er fuldstændigt fyldt med langsomt dansende skikkelser hele vejen rundt som et tidevand, der bærer en ny fremtid.
Generationers kroppe
Jeg synes, den på en måde viser tilbage til hendes tidligere værk ”Still Walking” fra 2011, hvor hun selv går nøgen på en landevej i Vestjylland og så med mellemrum bliver fulgt af en eller flere andre kvinder, der synes at vandre ud mod evigheden eller fremtiden. Tidevand er også en dans, der kan vare evigt. Når der så blændes af, kommer havet selv tilstede med sin brusende larm, og nogle mærkelige sole bryder næsten frem af mørket, samtidig med at nogle enorme æg hænger og svæver i luften, inden der blændes over til en række sortklædte figurer med ansigterne dækket af hår, der danser med de store æg eller prøver at samle dem. Æggene, der repræsenterer fertilitet og muligheden for genfødsel. For Katja Bjørn handler det netop om biologi, kultur, æstetik og ikke mindst kroppens tilstedeværelse og dens afspejling af alder som her, hvor hun som sædvanlig inddrager sig selv, men også sin egen familie med mor, datter og barnebarn. Generationernes kroppe, der afspejler forskellige tider og sammenhænge over tid. I et af rummene bag salen taler disse fire generationer sammen til hinanden med close up-nærbilleder og lyde, som overdøves af rummet med Tidevand, der fylder alt.
De ufortalte historier berettes
Katja Bjørn (1967) er oprindelig uddannet i religionsvidenskab og kunsthistorie fra Århus Universitet i 1999, inden hun begyndte at udfolde sit store feministiske projekt i forskellige videoskulpturer, der har vokset i omfang ikke mindst siden 2010. I 2013 havde hun en omfattende og på sin vis liges så imponerende udstilling ”Unspoken stories” på Kvindemuseet (nu KØN), hvor hun f.eks. havde et gammelt fint sort møbel ”Chatol” med skuffer, låger, skabe, skriveplads, hvor der var forskellige videoer, som jeg anmeldte under overskriften Seksualitet og Mytologi (09/13). Her var der også værker som ”Medicinskabet” og ”Dukkehuset” og et værk som ”Sov min elskede” (2012), hvor en række kvinder på lignende vis kædedanser gennem livet og derved danner historiske linjer. Udstillingen følges af et 232 siders katalog (kr. 249), hvor Bjørns praksis gennemgås fra forskellige vinkler.
Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2, Randers
Frem til 30. juli
