Damerne og dyrene

23. Jun 2011

Af Lars Svanholm

Hvis man betegner en anden person som et ”dyr”, er det langt fra nogen kompliment. Det er nok noget nær det nærmeste, man kommer den totale fornedrelse i beskrivelsen af et medmenneske.
Ikke desto mindre er vi som mennesker stærkt optaget af dyrevelfærd, hvilket for nogle år siden illustreredes, da ministeren for fødevareindustri stærkt oprevet og grædende oplevede et tv-klip af en svinetransport. Jeg er overbevist om, at der ikke var tale om krokodilletårer på trods af, at den daværende minister repræsenterer en politisk fløj, hvor målet ofte helliger midlet, når det drejer sig om omsætning i erhvervssammenhænge.
Hvis man skal anskue udstillingen DyreDamer på Kunstcentret Silkeborg Bad med et indigneret blik på dyrenes vegne, skal man dog se sig grundigt for.

Fotografi og fernis
Ganske vist rummer Lisa Strömbecks interessante fotografier og video noget, der kunne referere til pelsindustrien, men udtrykket er nærmere under- end overspillet. Ikke desto mindre iagttager man hendes kompositioner i en vis nysgerrig tilstand. Især et billede med sorte hunde, hænder og persianerpels står stærkt i helheden; men det er ikke mindst fordi, vi ved, hvad pelsen består af.
En lignende mystik, der dog er langt mere symbolsk anlagt, besidder svenske Anna-Karin Brus’ sært distancerende collage-malerier i gråtoner. Det forekommer, at kunstneren skaber en afstand til beskueren ved hjælp af – tilsyneladende – adskillige lag slutfernis på værkerne. Dette ”kapsler” dem så at sige inde og giver indtryk af et fremmedartet surreelt univers, der dog er befolket med dyr.
Der er en årsag til, at Lykke Andersen har valgt en fjern egn som afsæt for en serie fotografier, der viser et større antal køer, der står og græsser i et goldt og ørkenagtigt landskab. Forklaringen findes i udstillingens fine katalog; og religion samt de historiske sovjetrussiske undertrykkelser i området er blot nogle af symbolerne i disse scenarier med udgangspunkt i egnene omkring Georgien og Aserbajdsjan.

Eventyrligt porcelæn
På en udstilling med både highlights og det modsatte står Louise Hindsgavl stærkt. I en serie porcelænsskulpturer rammer hun noget stærkt eventyrligt, der samtidigt rummer mytologiske elementer. Det glatte porcelæn spiller i et næsten kollisionsagtigt modspil sammen med gule enheder i træ i de bedst fungerende værker.
Udstillingen DyreDamer viser værker, der alle refererer til dyr, af ni kvindelige kunstnere. Der er da også noget klart feminint over udstillingen, hvis man iagttager den under ét. F.eks. rummer Tanja K. Jensens collager et virvar af møstrede flader, som kunne være klippet ud af et dameblad, og netop dette grafiske kaos kunne man godt ønske sig suppleret med lidt monokromi.
Vibe Bredahls tegninger fungerer kun delvist i deres lidt afsøgende grafiske udtryk; men det virker dog som kunstneren ikke rigtigt får tingene til at hænge sammen i et kompositorisk forløb og problemet med udstillingen er faktisk, at mange af værkerne peger bagud i kunsthistorien, hvor det hele blot er gjort bedre; men når jeg alligevel anbefaler DyreDamer i Silkeborg Bads smukke Skovvilla, er det naturligvis med afsæt i de nævnte highlights.

Kunstcentret Silkeborg
Gjessøvej 40, Silkeborg
Frem til den 18. september
Artikel fra: Nr. 06 / 2011 – Juni / juli