Selv ser Christian Lemmerz sin udstilling gennem mørke briller med et indesluttet blik og en skælven. Værkerne antyder død, sår og fortvivlelse, og det er da også et dybt eksistentielt tema, der her bearbejdes. Vi er omme på skyggesiden, hvor udstillingstitlen ”Nacht” anslår temaet og indrammer budskabet. Og så alligevel lader han en dør stå på klem, hvor en lysstråle sniger sig ind og bringer håb. Det sker med sætningen: ”Overlevelsen ligger i selve kunsten, ikke i dens indhold”.
Selv om det er død, smerte og angst, der visualiseres, og som bibringer den besøgende en knugende og forstemmende følelse, så er der kunsten. Den er nærværende; den træder et skridt tilbage, ser sceneriet i et andet perspektiv og løfter det hele. Lyset lukkes ind i natterummet. Vi holder den i hånden, og den ledsager os gennem lokalerne som en god ven – for kunsten forløser.
Markant er den store bronzeskulptur The Last God, hvor en figur tager form gennem et draperi, der dækker den helt, og som minder om silende regn, hvor vandet strømmer ned. Armene er let løftede i en indbydende gestus, hovedet let foroverbøjet. Netop denne positur har Thorvaldsens marmorfigur af Kristus, men hvor denne åbner og indbyder, lukker og slukker Lemmerzs skulptur. Den synes at sige: ”der er ikke et liv efter dette”. Det er modellen til den 3. dødens gestalt: En skikkelse, hvor ligklædet bliver til et søjlelignende vandfald.
Pietà
En anden dominerende bronzeskulptur er Medea/Pietà. Fremstillet som en arketypisk madonna med barnet knuget til sin favn. Scenen er højdramatisk, for hun kæmper mellem moderkærlighed og hævntørst, og vi ved fra mytologien, at hun dræber sine sønner for at få hævn over den svigefulde Jason. Hele skulpturen sitrer. En anden pietà i bronze nemlig Annunciata er anderledes harmonisk i sit udtryk. Det er et madonnakranie med hul i stedet for det højre øre, som om hun afventer ærkeenglens budskab. Vi ved jo, at englen næsten altid kommer ind i billedet fra venstre, mens madonna vender ansigtet mod beskueren – så derfor hullet i den højre side – til budskabet.
Barnet og angsten får sin form i maleriet Kind. Det viser en spæd, der vågner op og skriger i et natligt mareridt. Et lignende motiv ligger bag billedet Girl With Cross, hvor angsten er malet i pigens ansigt. Bag hende et dominerende kors, der dækker over en menneskelignende skygge med en let truende adfærd. Både kristendommen, mytologien og kunsthistoriske ikoner er nærværende som arketyper i det samlede repertoire.
Det er en gribende udstilling, der får beskueren til at glemme sig selv for en stund, og man holder vejret. At Lemmerz i malerier, grafik og skulpturer er i stand til så overbevisende udtryk, viser hen til en stor banebrydende kunstner, der virkelig har noget på sinde. Et stærkt reflekterende subjekt hos et menneske, der vover pelsen, og ikke mindst tør sætte sin egen person til skue i sin søgen efter at afdække det almenmenneskelige. Udstillingen er vedkommende og absolut et besøg værd.
Kunsthal Holmen
Østergade 13, Løgumkloster
Frem til 16. november
