Ved parkeringspladsen på Dæmningen, Gl. Havn i Vejle går man forbi et butiksvindue, der er pyntet med hvide blomster og hvide kjoler. Går man tættere på og kigger ind, ser man, at kjolerne er ret små i størrelserne. De er fint designede, det er små brudekjoler med blonder og flæser. Men de er lavet af papir. På gulvet får man øje på et par Ballarina sko og en balje. I baljen er der rester af rødt, en væske? Er det mon blod? Uvægerligt må man vige tilbage ved det syn, hvor uskyld sådan forvandles i kunstinstallationen med navnet Den 7. Brud.
Hvert 7. sekund verden over bortgiftes et barn eller en ung pige under 15 år. Blandt FNs Verdensmål kan man læse målsætningen om, at alle lande inden 2030 får gjort op med den umenneskelige praksis, og at ”alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt omskæring af piger skal elimineres”. Men, hvad kommer det egentlig os ved i Vejle, vil nogen måske spørge.
Det vil sikkert overraske at høre, hvordan skikke med at arrangere ægteskaber og sikre kulturelt pålidelige alliancer stadig fylder blandt familier, der er kommet hertil med anden kulturel bagage, typisk fra områder med blandet etnicitet og ældgamle klaner. Familierne fortsætter i den kendte levevis så vidt muligt, og i disse familier opleves det ikke kontroversielt, at moderen og bedstemoderen spiller en betydelig rolle i valget af kæreste og ægtefælle til familiens unge voksne. For, det er jo i den gode sags tjeneste.
I den forgangne uge kunne man læse, hvordan unge kvinder med somalisk baggrund gør oprør mod de skikke, der handler om, at der skal være en betydelig medgift til kvinden og hendes familie, før der kan blive bryllup. Den norm gør mere skade end gavn mener de, for, i tilfælde af skilsmisse, bliver medgiften pludselig omdannet til en gæld, der skal betales tilbage. Og dermed stavnsbindes brudene i ulidelige forhold, hvis de ikke kan frigøre de store beløb og betale manden for friheden. Skikkene er nu landet i integrationsministerens indbakke.
De skadelige ægteskabsskikke findes altså også her omkring. Og kun ved at tale dem imod med de midler, der kan bringes i spil, som eksempelvis ved kunstneriske interventioner, kan budskabet sive ud og sive ind. Som det røde blod, der ikke sådan lige lader sig vaske af håndklædet i baljen.
Projekt ”Den 7. brud” er tredje og sidste del af Barnet Stemme Vejles 2020 trilogi om børns resiliens, børns modstandskraft. De sarte hvide kjoler i papir er skabt af designer og formidler Anne Sofie Bang Erbou, som også var med i projektets anden del i Vejle i år. Her var en serie Hjørnebørn at se på gader og stræder for at fortælle om projektet Barnets Stemme og lede ind til udstilling og debat på byens bibliotek.
Bagkvinderne er Sanne Juhler Hansen, projektkoordinator med socialfaglig baggrund, og søsteren, billedkunstner Lene Juhler med værksted på Borgvold. De to står ligeledes bag projektet Mælkebøttebørn, der i sin tid fandt vej helt til Christiansborg.
– Vi vil med kunstens sprog formidle de svære budskaber. Viden, der lander i hjertet, danner grobund for handling. En handling kunne være at støtte op om de organisationer, der gør et kæmpearbejde for børn og pigers rettigheder verden over, udtaler Sanne Juhler Hansen om projekterne.
De små hvide kjoler på Borgvold taler i hvert fald højt og tydeligt, så det er vanskeligt at vedblive med at være en, som er just passing by. Læs mere på www.barnetsstemme.dk
Borgvold 16A – Just passing by
Dæmningen – Vejle
Frem til 31. december