Brobyggeren Niels Larsen Stevns

21. Mar 2016

Af Peter Tiemroth
pt@bornholmstidende.dk

I sit store værk fra 1996 “Lysets tøven – Niels Larsen-Stevns og de store fortællinger« – hævder kunsthistorikeren Mikael Wivel, at tidens berøringsangst for det religiøse har skygget for storheden i hans livsværk.
Kunsthistorikere har vægret sig ved at se hans kristne livsholdning som forudsætning for den særlige klangstyrke, der præger hans farve og knytter ham til modernismen.
En sådan anerkendelse ville nemlig kræve accept af, at en stærk tro på kræfter eller størrelser udenfor almindelig fatteevne også i vor tid kan føre tidssvarende billeder med sig.
Synspunktet kan tyve år senere frem til 24. april efterprøves på Bornholms Kunstmuseum, hvor Mikael Wivel særdeles vel har tilrettelagt udstillingen ”Midt i modernismen – Niels Larsen Stevns og den danske avantgarde”.

International format
Her vises værker af Larsens Stevns og flere af samtidens kunstnere fordelt på to generationer – med ud-gangspunkt i Niels Larsen Stevns som ”brobygger” mellem kunsten i det 19. og det 20. århundrede.
Wivel har plæderet for, at Dan-mark med malere som Larsen-Stevns, Weie og Jerichau har formået at skabe en lokal – men kvalitativ høj – variant af den internationale modernisme med idealitet og lidenskab.
Og Wivel hævder, at Larsen-Stevns og Weie trods deres vidt forskellige livsholdninger – tro overfor tvivl – og udtryksmåder i “den store stil” betegner nok det mest interessante forløb overhovedet i dansk modernisme.
“For de var begge drevet frem af et ønske om og en vilje til at nå ind til en erkendelse, som lå hinsides fladen og farven og var vidt fjernet fra deres eget lille, ligegyldige jeg.”

Flere generationer
Larsen Stevns foldede sig først for alvor ud som kunstner, da han var omkring 40 år. Og han malede sine hovedværker, efter at han var fyldt de 70.
Men selv om han altså malede dybt religiøse billeder I en fundamentalt irreligiøs tidsalder, blev han også accepteret af den yngre avantgarde som en af de skikkelser, det var mest interessant at forholde sig til.
Derfor virker det – trods de store stilforskelle – helt naturligt, at ud-stillingen begynder med det ”mo-derne” religiøse maleri og kunstnere som Jerichau, Jerndorff og Rosen-berg samt Weie og Isakson.
Og den ender i den kreative dialog, Stevns førte med de unge malere Svend Johansen, Karl Larsen, Vilhelm Lundstrøm og Axel Salto, der på Christiansø omkring Første Verdenskrig indvarslede det moderne gennembrud herhjemme.

Bornholms Kunstmsueum
Otto Bruuns Plads 1, Gudhjem
Frem til 24. april 
Artikel fra: Nr. 03 / 2016 – Marts / April