Af Erik Meistrup
meistrup@webspeed.dk
Ikoniske billeder handler om de billeder, der på en eller anden måde kommer til at stå for noget særligt. Måske ikke detaljer og komposition som sådan, men man husker et eller andet, der står for noget specielt, og som er en kode til større mening.
Fortabelse og frelse
Svend Aage Madsen har arbejdet med ikoner i en moderne udgave i mange år. De ikoner, Svend Aage Madsen skaber, er moderne i den forstand, at han foretager en personlig udvælgelse og sammensætning af de symbolske elementer, han bruger i det givne billede. Ikonerne er genbrugsmaterialer forarbejdet i hånden, klippet, hamret, malet, boret, osv.
Religiøs satire
Det religiøse og ikke mindst det kirkelige fra 1700-tallet blev skydeskive for en satire, hvor hovedpointen var, at kirken og dens embeder stod i vejen for verdsliggørelse og dermed for den personlige frihed. Keld Moseholm deltager med værket: ”Den røde løber”, der indeholder denne type satire, men han har også andre værker. Hans små tykke mænd er på en måde noget af det mest ikoniske, man kan forestille sig for en skulptør.
Katastrofens skønhed
For maleren Mette Rishøj er det hypermoderne gennemindustrialiserede samfund i fokus med dets industrianlæg, kraftfulde maskiner, affald og forurening. Noget, der også kendetegner dette maleri Mette Rishøj: ”BACK IN THE USSR”. Vi ser en glohed rød kæmpefabrik med fire tårne, der er eksploderet i toppen og opløses i et farveorgie, nærmest som om de er blevet til store megafoner, der råber deres budskab eller smerte. Det hele er ved at gå i opløsning eller springe i luften. Der er en utrolig energi og kraft tilstede i Mette Rishøjs malerier som dette. Man fornemmer næsten fysisk, at der er sket noget afgørende og katastrofalt.
Den farlige natur
Kunstneren Heidi P tegner på lærredet og maler samtidig. Det er næsten altid små skæbnefortællinger, hvor frygt, død og udslettelse lurer lige om hjørnet som i værket: "The Beast, the Bird, the Man and the Tree" 2012.
Vi er i skoven, hvor uhyggen lurer lige bagved det næste træ, og afslører flagermusen, uglen og den stygge ulv – for at blive eventyrets verden med Rødhætte. Flagermusen forbindes tit med uhygge og vampyren. Det er et moderne vokseneventyr, der blev skabt i begyndelsen af 1800-tallet som en spøgelseshistorie, men senere har udviklet sig til en fortælling om det onde. Kranier bruges meget i disse år, hvor man har hentet den gamle nederlandske stillebens tradition frem med oplæg til moralske overvejelse om netop vores egen død.
Udstillingen spænder, som man kan se, meget vidt for netop at demonstrere bredden i den måde, vi i dag opfatter det ikoniske som et billedsprog, der hele tiden udvikler sig, men som hele tiden også er i stand til at bruge og fortolke og omfortolke fortidens mange billedsproglige elementer, der fylder vores kultursprog.
Gimsinghoved 1, Struer
Frem til 28. april
