Af Torben Weirup, kunstredaktør ved Berlingske Tidende
Astrid Kruse Jensens dårende smukke billeder er optaget under lang eksponeringstid i mørket, hvorved lyskilderne træder frem med en særlig intensitet – ligesom når man længe kigger på en nattehimmel med stjerner – og de peger på nuancerne i sort og på de forskellige former for blåt, der opstår, når dagen svinder, eller – modsat – når lyset snart bryder frem. Det er foruroligende billeder. Foruroligende er eksempelvis de kvinder, der dukker op i nogle af kunstnerens frosne og levende billeder. Det er kvinder klædt i rødt og undertiden i flok men ellers uden særlige kendetegn. Vi ser dem eksempelvis bevæge sig gennem mørket eller mødes i en park om natten, hvor de begynder at kaste en stor rød bold mellem sig som i en slags ritualiseret leg, der utvivlsomt har med erindring at gøre, men igen: Det er sælsomme og meget smukke billeder, der nok fordrer koncentration af næsten meditativ karakter men også gavmildt belønner beskueren.
