Har sport og politik noget med hinanden at gøre? I mange år sagde man, at det var og burde være uafhængige størrelser, men det viste sig efterhånden op gennem det 20. århundrede, at sådan var det langtfra
Har kunst og sport så også noget med hinanden at gøre? Ja, det har det i høj grad. Hvis man ikke har erkendt det før, kan man i hvert fald konstatere det meget klart på udstillingen Art of Sport, som man fra den 21. 4. kan se på Copenhagen Contemporary. Meget af den kunst, der vises, har faktisk nogle år på bagen, såsom mexicaneren Miguel Calderons film Mexico vs. Brasil fra 2004, der er en konstruktion af en kamp med det aldrig opnåede drømmescenarie 17-0 til Mexico. Sjovt, men også en påmindelse om, hvor let vi narres af filmiske sammenklip, som ikke umiddelbart er gennemskuelige. Man kan også se Hellmuth Costards meget ældre video Fussball wie noch nie fra 1971 med George Best, mens han spiller fodbold. Videoen er skabt med fokus på George Bests ansigt og krop. Kampen ser man ikke. Netop denne video har inspireret flere senere filmfolk for dens særegne vinkel på det særlige individs udstråling.
Man kan konstatere, at nogle kunstnere tidligt har haft antennerne ude efter den karismatiske og æstetiske fascination af sport.
En stor del af udstillingen er dog skabt inden for de senere år, og noget af det er lavet specielt til denne lejlighed, bla. Louka Anargyros med sine leatherboys, der udforsker kønsidentitet, styrke og skrøbelighed.
Foyer
Det første objekt, man møder allerede ved indgangen, er en glasmosaik af Erik A. Frandsen, som forestiller et par boksehandsker og et amerikansk flag, der hænger på et gelænder. Et kitschet motiv i en næsten klerikal indramning a la kirkerude, dog i et motiv, der ikke dyrker Gud, men sporten som en portal til udstillingen.
Hal 1: Skoen
Der er dog andre steder, som er fyldt med ord. På væggen omkring Olaf Nicolais sko, Big Sneaker fra 2001, er der skrevet en tæt tekst med alle de ting som forfatteren Zadie Smith kunne tænke sig at købe for at blive lykkelig. Teksten kan ses som en ironisk kommentar til vores behov for at forbruge, og det gælder også den udstillede grå sportssko.
Selve skoen er 9 meter lang og en kopi i overstørrelse af en Nike sko fra halvfemserne, hvor man i den ene ende kan gå ind og sætte sig og tænke over det at være en sko eller over teksten på væggen.
Maradona og det maskuline
Der er også spøg og ironi med, når man ser på Sarah Lucas`stærkt gule Gold Cup Maradona fra 2015, der gør grin med det virile handyr, fodboldspilleren Maradona, i en fremstilling, der domineres af en kæmpe fallos, der fylder betydeligt mere en den henslængte krop.
Kolibri og det feminine
Kønnet er også stærkt fremtrædende i skulpturen Kolibri af Cajsa von Zeipel. Det er en svævende eventyrkvinde, udstyret med nuttede bamser, sportsgrej, masser af high tech udstyr og en fantastisk dragt i vistnok silikone. Hendes hår er violet, hun har bøjle på tænderne og store læber med lyserød læbestift. Ansigtet udstråler stærk koncentration, men egentlig ser hun også lidt skrøbelig og barnlig ud. En futuristisk vision af den kvindelige sportsudøver. Kvinden, der kan det hele, men også er feminin og følsom.
Short Story
Efter den meget varierede udstilling i foyeren og Hal 1, passer Elmgreen og Dragsets installation Short Story rigtig godt ind og fylder hal 2. Det forestiller en netop afsluttet tenniskamp mellem to halvstore drenge. Tennisbanen er kridtet op og alle detaljer i banen er med.
Drengene er støbt i bronze, men måske er figurerne emaljerede, for de fremstår ensfarvet hvide.
Den ene står med et sejrstrofæ. Alligevel er han bortvendt og ser modløs ud. Den anden, lidt yngre dreng, ligger fladt på gulvet med hovedet nedad og ketsjeren kastet fra sig. Uden for banen sidder en gammel mand småsovende i en kørestol. Men der er noget, der ikke passer. Den gamle mand kan næppe have været dommer i det netop afsluttede spil. Er det i virkeligheden den gamle mands drøm om noget, der var engang, så det er hans erindringsbillede, der visualiseres. Årstallet på sejrstrofæet er 1969, så det kan pege hen på denne tolkning. Kunstnerduoen Elmgreen og Dragset er altid meget steril og poleret i sit udtryk, mens dramaet ligger i stilheden. Der følger ingen ord med. Dem skal man selv lave.
Stor satsning
Her er kun nævnt et lille udvalg af kunstværkerne , men udstillingen er en stor sag med mange internationale og enkelte danske kunstnere, ca. 40 i alt, som har arbejdet med vidt forskellige temaer og arbejdsmetoder omkring sport. Hele konglomeratet af film, skulptur, foto, glasmosaik, maleri, performance m.m. egner sig godt til CC´s rum, som oprindelig er bygget for B&W. Dengang blev der bygget skibe i hallerne og som følge heraf har rummene store dimensioner.
Der ligger et kæmpe kurateringsarbejde bag etableringen af en så stor og mangefacetteret visning af et tema i så mange udformninger, som der her er tale om.
Udstillingen er spændende og vel gennemarbejdet med et fantasifyldt katalogmateriale, hvor det ene, Sportsbladet, lægger op til aktiv medvirken fra beskuerens side i form af tegneopgaver, svar på spørgsmål, men også supplerende oplysninger om værkerne til at løse de stillede opgaver.
Det andet, Art of Sport, er mere katalogagtigt, men lavet som et sportsmagasin i sit layout. En sjov og velfungerende ide.
Herudover er der etableret et samarbejde med sportsklubben Skjold. Arrangementet har til huse i to omklædningsrum på Østerbro Stadion. I eksperimentet indgår fire kunstnere i udstillingen og med forskellige events.
Copenhagen Contemporary
Refshalevej 173A, København K
Frem til 24. oktober