Kunstnerhjemmet og udstillingsbygningen i Kerteminde er for de fleste forbundet med kunstneren, Johannes Larsen. Det er der en helt naturlig årsag til, for han var en af de fremmeste og mest karakteristiske blandt Fynbomalerne, og hans værker har derfor også en helt dominerende plads på museet. Men bag enhver stor mand står der en stærk kvinde, siger man. Det kunne være en af grundene til, at museet nu i anledning af Johannes Larsens hustru, Alhed Larsens 150års fødselsdag, har valgt at gøre opmærksom på og samtidig hylde hende med en udstilling af værker fra et særdeles virksomt liv. Hun levede fra 1872 til 1927.
Udstillingen viser fortællingen om Alhed Larsen som kvinde, kunstner og familiemenneske. Hun hørte absolut til inderkredsen i kunstnergruppen, Fynboerne, men hendes værker har ikke haft den største bevågenhed. Det råder denne udstilling imidlertid absolut bod på. Hendes produktion er ikke den største, og det har derfor været et stort arbejde at finde frem til de værker, som skulle præsenteres, fordi mange af dem var i privateje.
Kuratorer på udstillingen, Malene Linell Ipsen og Jeppe Priess Gersbøll, har i anledning af udstillingen også fået udgivet en biografi om Alhed Larsen. Den fungerer samtidigt som et udstillingskatalog. Det er et fornemt og velillustreret bogværk, hvor man kommer tæt på kunstneren og familie- og kunstnerhjemmet i Kerteminde blandt andet gennem et stort arbejde med at gennemgå et stort og spændende brevmateriale. Kæmpe cadeau til det store forskningsarbejde, der ligger bag for at fortælle historien om Alhed Larsens liv som kunstner, kunstnerhustru og familiemenneske. Biografien efterlader læseren med en fornemmelse af, at Alhed Larsen besad et stort kunstnerisk potentiale, som desværre ikke fik lov til at udvikle sig optimalt på grund af dårligt helbred og tidlig død. Selvom Alhed Larsen ikke kom ind på nogle kunstskoler eller kunstakademier og ikke fik nogen egentlig uddannelse som kunstner, var hun en vigtig person i kunstnermiljøet i Kerteminde. Hendes værker bærer præg af de impulser, som nok især kom fra ægtemanden, men også hans søster, Christine Swane, og ikke mindst Anna Syberg, der var gift med Frits Syberg.
Blomster
Alhed Larsens motiver var først og fremmest blomster. Det var ikke noget, der umiddelbart gav genlyd i datidens kunstverden, hvor det fortællende figurbillede var øverst i genrehierarkiet. Nogle har også ment, at det var typisk for den tids kvindelige kunstnere, som også skulle passe hus og børn, at deres motivverden skulle blive interiører med blomster i vindueskarme. Det afholder dog ikke Alhed Larsen fra i sine værker at eksperimentere med lys og farvers påvirkning af motivet. Som udgangspunkt maler hun naturalistisk, men med tiden er hun ikke bange for at forny sig i sin opfattelse af virkeligheden.
Maleriet af en buket Rhododendron er et godt eksempel på, hvor meget Alhed Larsen elsker legen med lys og farvespil. Buketten er placeret i venstre side af billedet med en rød baggrund. I højre side ses en vindueskarm og et solskinslys, som falder ind på blomsterne. Kompositionen er typisk for Alhed Larsen med den skrå vinkel på vindueskarmen og en baggrund til blomsterne, som styrker farvekvaliteterne. Lyset ind i stuen giver fine og sarte lysglimt i både blomster og blade og skyggerne tones i blålige toner. Samtidig er sollyset så stærkt, at enkelte kronblade bliver gennemsigtige i kanterne. Den røde baggrund giver en stærk komplementærkontrast til de grønne farver i blomsterbladene. Oliemalingen er lagt på i kraftige og tydelige penselstrøg, nogle steder pastost og andre steder i tynde lag, der afslører den underliggende farve. Rhododendron-maleriet viser Alhed Larsens meget fine forståelse for, hvordan sollyset kan påvirke farven, så værket ikke kun bliver en naturalistisk gengivelse af en blomsterbuket, men en eksperimenterende leg og udforskning af motivets maleriske muligheder.
I haven
Kunstnerhjemmet i Kerteminde er berømmet for det fine og specielle haveanlæg, som ægteparret Larsen skabte sammen. Det blev også et motiv i Alhed Larsens malerier.
I maleriet med havehuset skaber Alhed Larsen et meget stemningsfyldt billede. En sti fører fra nederste venstre hjørne skråt op til havehuset, som er centralt placeret og flankeret af to blomstrende kirsebærtræer, som også sender grene hen foran huset. Et stærkt forårslys sender skygger ind på murværket og der opstår på den måde et flimrende lys. Det grønne græs komplementeres af de rødbrune farver i husets dør.
Når Alhed Larsen bevæger sig uden for huset, bliver hendes malerier præget af et impressionistisk lys, som giver tab af tydelighed ved blandt andet at opløse konturlinjerne. Billedbeskæringen bliver også et vigtigt element for at skabe det autentiske øjebliksbillede.
Pasteller
Udstillingen præsenterer en lang række pastelmalerier af Alhed Larsen. Hun er vist den eneste af Fynbomalerne, som opdyrkede denne malemåde. Disse værker er fra kunstnerens sidste leveår og er med til at definere, hvordan hendes udtryksmåde var på vej mod nye muligheder. Motiverne blev endnu mere forenklede end tidligere. Pastellerne lægges som oftest på brunt papir, der får lov at være en form for undermaling i billedet. I ”Snelandskab med træer” er farvepaletten blevet helt forenklet med de kontrastfyldte blå og brune farver sammen med den hvide sne. På sin vis er det en videreudvikling af Havehusbilledet, men nu med en anden teknik. Det vides ikke, hvorfor Alhed Larsen fik interesse for pastelmaleriet, men man kunne gætte sig til, at den kunne understøtte det hurtige og spontane udtryk, som hun også søgte i sine senere oliemalerier.
Underkendt/anerkendt
I samtiden fik Alhed Larsen nok ikke den kunstneriske anerkendelse, som hun kunne fortjene. I kunstnerkredse, og også blandt Fynbomalerne var der en klar tendens til at overse de kvindelige malere. Således stemte Peter Hansen og Jens Birkholm imod antagelsen af arbejder af Alhed Larsen og Christine Swane til Faaborg Museums samling. Peter Hansen var ovenikøbet også imod indkøb af værker af Anna Syberg. Denne modstand mod de kvindelige kunstnere skal nok nærmere ses som en modstand mod kvindernes motivverden, for denne udstilling af Alhed Larsens værker overbeviser os om, at Alhed Larsen har nogle fine, maleriske kvaliteter, som ikke bare forbinder hende til Anna Syberg og Christine Swane, men også til Anna Ancher.
Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14, Kerteminde
Frem til 25. september
