Umiddelbart virker det naturstridigt at sætte Ulrik Møller med hans tusch af en tone ‘Hammershøi’ med let romantiske opløsninger af konturer sammen med Allan Otte og hans digitale og superrealistiske skildring af det moderne danske bondeland. Det virker dog rigtigt og ikke mindst fornyende, måske specielt i de modernistiske stramme hvide lokaler med højt til loftet.
Skive Kunstmuseum genopstår
Skive Kunstmuseum genopstod sidste efterår som egentligt kunstmuseum efter at have været lidt af et rodehus af historiske, kulturelle og lokaleelementer. Museet havde faktisk tidligere stået stærkt og har en god fast samling af kunst, der fortjener at komme frem igen. Så når man nu anlægger en linje med det realistiske og det landskabelige som strategi, er denne udstilling lige i øjet og noget, der er værd at besøge.
Det forandrede landskab
Danmark har siden 1950erne undergået enorme forandringer ikke mindst i landskabet. De store byer vokser, breder sig og skyder i vejret. Motorveje skærer landet op i dele, og landbruget er på den ene side som erhverv med ansatte stort set skrumpet til ingenting, samtidig med at man er gået op til stordrift med ensartede marker. Noget, der som afledt effekt har ført til affolkning af de mindre byer med tomme huse til følge. Samtidig er den politiske retorik om det særligt danske taget til. Man drømmer om det tabte som både et levende landbrugsland og en større natur. Begge er gået tabt, og Otte og Møller skildrer det hver på sin måde ubarmhjertigt og dog smukt med et stænk af længsel.
Fra hver sin side skildrer nordvestjyske Otte og fynske Møller denne udvikling, og når de bliver sat sammen, sker der noget næsten magisk med deres meget forskellige malerier, Otte i akryl (det moderne), og Møller i olie (det klassiske). Den ene superrealistisk med det digitale billedes fragmentering som grundlag (Otte). Den anden med et motiv, der synes næsten drømmeagtigt at være ved at forsvinde, hvad enten det er en landsbygade eller en færge (Møller). På udstillingen skifter malerierne, og nogle gange udgør et afsnit en særlig helhed – som et Møller-maleri af en tynd stribe land mellem himmel og hav og et Otte-billede af et par køer på en græsmark med en markering af en vandkant, samt maleriet “Adgang forbudt for uvedkommende”.
En molsymfoni af billeder
På trods af det realistiske, er der en slags tone af mol hos dem begge. Mennesket forsvinder næsten, eller er blevet en del af nogle maskiner, der undertvinger landet. Otte har et maleri, der måske indrammer det hele “Danmarks Vugge (Kornerup Å) 2024/25. Slår man det op får man nogle smukke å-billeder og viden om, at de er Nature2000 og et biologisk hotspot. Hos Otte er det en motorvej på pæle, i midten vokser et træ under vejen, og åen snor sig uden til siden. Stærk og yderst vedkommende udstilling.
Skive Kunstmuseum
Havnevej 14, Skive
Frem til 2. januar 2026
