Elementer og dimensioner skifter med lysskæret i Kaj Flemming Nielsens kunst på soloudstillingen Take Five hos Blaa Galleri på Nørrebro
Billedkunstneren Kaj Flemming Nielsen er et af de mennesker, man slet ikke skal skue på hårene. Nu viser han sin første soloudstilling hos Harald Holst i Blaa Galleri på Nørrebro, men kunstnerisk er han debuteret for længst med deltagelse på adskillige udstillinger af den censurerede slags. Han har malet autodidakt siden 18-års alderen, og er på stadig opdagelse.
Billederne er opbygget af et sindrigt system af geometriske former, spændt ud, helt konkret mellem tråde, der lagvis ligger synligt ovenpå lærrederne. I flere værker er der indlagt sølv og kobber som metalfolier, og det tilføjer nye dimensioner i lysets leg med overfladen. Billederne gives herved en forgrund, mellemgrund og dybde, der uafladeligt skaber nye virkeligheder.
Musik og gamle kirker, mystik og geometri interesserer kunstneren, der trækker på et vidt spekter af inspirationskilder. Til udstillingen her har Kaj Flemming Nielsen studeret femkanten indgående. Lige fra placeringen af de Bornholmske Rundkirker, udforsket af forfatter og filminstruktør Erling Haagensen og dennes kollega, Henry Lincoln i bogen Nøgle til det Hellige Mønster fra 1998. Hertil femkantens opdukken i geometriske mønstre helt andre steder i verden. Den findes fx som geometrisk basis i antikke ægyptiske vægudsmykninger, og den var et betydningsfuldt symbol for katharerne i Sydfrankrig, fortæller kunstneren.
Et symbol for menneske
På udstillingen danner fem-tallet et grundmønster. Hovedvæggen bærer fem billeder, og de to tilstødende afdelinger har hver fem billeder.
Pentagonen spiller hovedrollen i de fleste af kunstnerens nye motiver. For Kaj Flemming Nielsen er pentagonen et symbol for menneske – og menneskets Hus, set overfor Guds Hus. Femkanten kan ses som et symbol på det rum, hvor mennesket høster livets erfaringer og samler grundlag for at stille de store spørgsmål, som man kan søge svar på i Guds Hus. En dualistisk tankegang.
Femkanten finder vi også i naturen, fx i rosens grundrids. Den ses i matematikken, i Fibonacci-formlen og i Det Gyldne Snit.
– Særligt var det maleriet Hyrderne fra Arkadien af Nicolas Poussin (1594-1665), der fik mine øjne op for Det Gyldne Snit og den fantastiske visuelle virkning, disse enkle geometrisk figurer skaber, fortæller Kaj Flemming Nielsen.
– Geometri giver mig generelt en måde, at fortælle om verden på.
– Verden bygger på et punkt, som var uvirkeligt; men det var der! “Big Bang” skete, da punkt nr. to blev skabt. Det første punkt, var uvirkeligt, da det ikke havde nogen vægt, udbredelse eller hastighed. Først da punkt nr. 2 blev skabt, da blev nr. 1 virkeligt, for nu var der en afstand (og linie) og udbredelse, som produkt af vægt og tid = lys. Det er herfra, at den geometriske opbygning af mine billeder har sit udspring.
I andre motiver er det cirklen og kombinationen af flere cirkelslag, som vi genkender det fra gotikkens rosetvinduer med en hyldest til Notre Dame, der brændte i 2019.
Fordybelsens rum
Kaj Flemming Nielsen er født i Ruds Vedby på Sjælland i 1952, har godt fyrre års karriere i bankverdenen på bogen. Ser man på profilbilledet på sociale medier, som er taget af en dygtig fotograf i mit netværk, så stemmer det ret godt overens med den forestilling om bankverdenen, de fleste har. Men indeni Kaj Flemming Nielsen rører sig en helt anden sfære.
– I mit personlige tidsrum er kunsten skabt side om side med erfaringer fra et arbejdsliv uden for kunstkredse, dér, hvor de flestes dagligdag, og hvor det brede arbejde omkring vores materielle og åndelige tilværelse foregår.
– Jeg inspireres af en visdom, som nok er glemt, men alligevel kaster et skær over vores historie gennem tidens filter – det ubevidste måske?
Alkymisten spænder vidt
Ideen til overskriften på denne artikel kom af kunstnerens søgen efter det skønne og den skønneste orden, og af mødet med de skinnende metaller i værkerne. Alkymisten kender de fleste som den, der søger efter guldet i et jordisk materiale.
Men, et opslag udvider begrebet passende for denne sammenhæng:
– Alkymi er en esoterisk, videnskabelig, filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
– Jeg inspireres også af rockmusik og jazz, og musikken finder vej i nogle af billedtitlerne, nævner Kaj Flemming Nielsen.
Denne gang har musikken fået lov at sætte titlen på udstillingen – Take Five – inspireret af Dave Brubeck, som i nummeret lader saxofonen synge i jazzmusikkens 5/4-dels takt. Også den rummer dimensioner, der ikke lige lader sig gribe.
Det kan varmt anbefales at lægge vejen omkring Blaa Galleri og give sig god tid til at lade lyset skifte over udstillingen.
Blaa Galleri
Blågårds Plads 29
Frem til 14. maj