Omvisningen er ved at være slut en sommerdag i Riddersalen på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum, da en af gæsterne stiller et godt spørgsmål: Hvad skete der så bagefter?
Takket være Brygger J.C. Jacobsen, Carlsbergfamilien og en kreds af kulturbærere kan vi i dag stå i slottets pragtrum, som nedbrændte i 1859, men genopstod stokværk for stokværk – og som med omdannelsen fra kongebolig til Nationalhistorisk Museum i 1878 derved er kommet os alle til gode.
På sommerens udstilling præsenterer Frederiksborg et særligt udsnit af museets fornemme skatte, og bringer et interessant, men også overset kapitel frem i lyset. Imponerende er historien og udstillingen Gobelin – I tråd med tiden, der fortæller om intet mindre end 50 kvinders indsats for at genskabe Riddersalens gigantiske, historiske gobeliner gennem en proces, som varede hele 30 år fra 1898-1928.
Noget oversete er gobelinerne blevet som bagtæpper for rækken af gamle og nye, royale pragtportrætter.
– Men det råder gobelinudstillingen bod på med den velfremstillede præsentation, der samtidig byder på perspektivering til datidens kvindesyn og de manglende beskæftigelsesmuligheder for borgerligt fødte kvinder, som lå den bærende hovedkraft, Kristiane Konstantin-Hansen meget på sinde.
Udstillingen viser eksempler på datidens dekorative tekstiler, skabt af danske, norske, slesvigske og engelske vævere og designere, bl.a. William Morris (1834-1896), tekstilkunstneren Frida Hansen (1855-1931), og der fortælles om vævestueledernes forudgående studierejser til det franske Manufacture des Gobelins, der fortsat leverer gobeliner til DK.
– Et betydeligt aspekt i fortællingen på udstillingen handler om det sociale netværk og de faglige rettigheder, som væverne dannede omkring deres fællesskab. Det omfattede oprettelse af en sygekasse og en kollektiv varetagelse af løn- og arbejdsforhold med mere for kvinderne.
– Da væveprojektet var tilendebragt i 1928 var det vanskeligt at finde arbejde og et levegrundlag, og her sikredes en særskilt pensionsordning for de ældste af væverne i Frederiksborg-værkstederne.
Hvad skete der så bagefter?
Spørgsmålet fra gæsten fik timeglasset til at gå i stå, billedligt talt, hos dagens omviser. Historisk viden om fortsættelsen af tekstilkunstens videre udvikling i Danmark er i dag alt for få bekendt, men: gobelinkunsten overlevede, og den lever endnu – side om side med en række andre, forskellige anvendelser af tekstil som billedkunstnerisk medium.
Kunsthistoriker Tom Hermansen beretter om de videre hovedtræk i årene 1920-1950 i bogudgivelsen Tråde af tid, som er udgivet på Århus Universitetsforlag i forbindelse med Frederiksborg-udstillingen. Her redegøres i et kapitel for rækken af offentlige udsmykningsopgaver, samarbejdet mellem kunstnere og vævere, fonde og institutioner, der vedligeholder gobelinvævningen frem til Jorn // Pierre Wemäere // Inge Bjørn-gruppens samskabte vævning Den lange rejse (1958-1961) til Århus Statsgymnasium – et epokegørende værk, der sætter fokus på friheden til at skabe direkte på væven.
Tom Hermansen nævner slutteligt de nyere, franskvævede udsmykninger: Bjørn Nørgaard-gobelinerne og de helt nye tapeter på vej til Koldinghus, hvor Kongernes Samling i år præsenterer de første af 16 gobeliner, vævet efter forlæg af fire fremtrædende danske billedkunstnere.
Moderne tekstilkunst er underbelyst
Men ret stille er der i kunsthistorien, desværre, om den moderne tekstilkunst, som udvikler sig op gennem det 20. århundrede indenfor det friere kunstneriske felt, hvor væveren og kunstneren er én og samme person.
De frie kunstnere pibler frem af danske tekstile værksteder, selvstændige vævestuer og atelierer. Med opsvinget i 1960’erne kommer der efterspørgsel på udsmykninger til gymnasier, skoler, rådhuse, kirker, banker og andre større virksomheder – samt ikke mindst til Folketinget, hvor mange sikkert har Berit Hjelholts store værk på nethinden – Som en rejselysten flåde, der flammende levede bag talerstolen fra 1987-2016.
Tekstilkunstnerne udstiller rundt i Europa på Biennaler i Lausanne (1962-1995), på Nordiske Tekstiltriennaler (1976-1996), på European Art Tapestry fra 2005 samt i lokale sammenhænge. Flere kunstnersammen-slutninger har tekstilkunstnere i medlemskredsene, bl.a. Nanna Hertoft hos Koloristerne, Grete Balle hos CoBrA og Anna Thommesen på Marts-Udstillingen.
Dansk Gobelinkunst fra 1998
I Danmark dannedes gruppen Dansk Gobelinkunst med åbningsudstilling på Kunstindustrimuseet i 1998, som en replik til bestillingen af Bjørn Nørgaard-gobelinerne til Christiansborgs Riddersal hos det franske Manufacture des Gobelins. Gruppen af individuelle tekstilkunstnere har siden 1998 udstillet hvert 4. år rundt på museer i ind- og udland fra Royal Museum Edinburgh 1999, Eremitagemuseet i Skt. Petersborg 2015, til Kronborgs Riddersal, Rundetaarns Bibliotekssal, Sophienholm Kgs. Lyngby, Trapholt ved Kolding, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring, samt Kunstetagerne i Hobro 2023. Mere end 40 kunstnere har medvirket op gennem årene.
– Netop i 100-året for Frederiksborg-gobelinerne kan Dansk Gobelinkunst markere 30-års jubilæum.
Årbøgerne Tekstilkunst i Danmark 1960-1987, 1988-1998, 1998-2008 dokumenterer sideløbende med kunstnerbiografier og udstillingskataloger tekstilkunstens eksistens, og fremkomsten af mere eksperimenterende tekstile formsprog. Kunsthistoriker Lisbeth Tolstrup udfolder perspektiverne i bogen Tekstile udtryk – en introduktion, 2010, og senest i jubilæumsbogen Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstilhistorie, udgivet i samarbejde med redaktør og væver Gina Hedegaard Nielsen, her i 2026 – hvor Dansk Tekstillaug fejrer jubilæum.
Museer rundt i landet, bortset fra Designmuseet, har ikke meget decideret tekstilkunst at byde på. Dog har vi de seneste par år set vandreudstillingen Nål & Tråd i på museerne i Sorø, Brandts Fyn og Vendsyssel Kunstmuseum 2025, stoftrykkernes Trykkraft på Designmuseet 2025, siden Corona-tiden en række udstillinger af kollektive tekstilværker på Trapholt Kolding, den tilbagevendende Stof til eftertanke på Frederikshavn, Væveren Anna Thommesen på SMK 2026, samt Vævede Mesterværker på Koldinghus 2026. Desuden ses en strøm af større og mindre tekstile kunstværker på gallerier og kunstmesser – også internationalt.
Det taktile felt har fået førertrøjen i samtidskunstens talrige materialeundersøgelser samt, ikke mindst, i hænderne på publikum, der strikker, broderer og reparerer, så det giver ro i sjælen.
– Blandt tidens politikere bliver det sundhedsfremmende aspekt et funktionelt-rationelt argument, der kan få kulturbevillinger frem på forhandlingsbordet.
Tekstilkunsten er hjemløs
Men, tilbage til gæstens spørgsmål – for, hvor skal hun gå hen og få svar, og se på tekstilkunst, også fremover? Tekstilkunsten i Danmark er hjemløs. Det relevante fagmuseum mangler et sted, hvor samtidens tekstile udtryk kan finde fodfæste, og hvor forskning og konservering kan gå hånd i hånd med en offentligt tilgængelig samling af de skatte, som efter de store år med internationale udstillinger ligger hengemte på tekstilkunstnernes lofter og værksteder. Den skæbne gælder værker, der er blevet til under skiftende konjunkturforhold, ændrede erhvervsstrukturer med eksempelvis langt færre bankfilialer, skattestop og andre politiske prioriteringer på kulturområdet.
Måske står der endnu en fravalgt kongelig residens, og venter på at blive tilgængelig for offentligheden – fx i form af et kommende dansk Museum for Tekstilkunst? Tanken og visionen vokser støt og roligt, inspireret af både tidligere tekstilkunstnere og nye navne, samt en vifte af tekstile formsprog i stadig udvikling.
TAK til skatmestrene på Frederiksborgs Nationalhistoriske Museum for at hente gobelinkunsten frem i lyset. Det taktile felt er heldigvis kommet i fokus, ligesom anden billedkunst, som er skabt af kvindelige udøvere også er det. Det langsomme, det sanseligt håndgribelige vinder frem igen.
– Se lige den her litteraturliste, udbryder min ledsager, da vi sammen studerer bogudgivelsen Tråde af tid, som er udgivet på Århus Universitetsforlag i anledning af udstillingen. Alene noteapparatet løber op imod 15 tætskrevne sider. Der er meget, meget mere at studere i både fortidens og nutidens tekstilkunstneriske felt.
Gobelin ∙ I tråd med tiden
Frederiksborg – Hillerød
Frem til 6. september
Bogudgivelsen Tråde af tid ∙ Frederiksborgs Gobeliner
Af Tina Langholm Larsen, Lone Kølle Martinsen, Lene Bøgh Rønberg, Tore Leifer, Tom Hermansen, Hans Fabricius-Rahbek, Emma Gyldenlev Flø Pedersen. 236 sider, Århus Universitetsforlag, 2026.
Trykt i Danmark, Narayana Press, Gylling
ISBN: 978 877597 955 4
