Fuglsang Kunstmuseum afholder i øjeblikket en stor og smuk udstilling med ca. 150 værker af grafikeren Ingemann Andersen. Det er ikke tilfældigt, at det netop er her, for museet har opkøbt af ham siden 1950érne og har nu i deres besiddelse 163 værker fra hans hånd.
Ingemann Andersen var lollik, født og opvokset på egnen og efter sin uddannelse også bosat her, dog med senere ophold på klostret San Cataldo i Italien, indtil han sent i sit liv vendte endegyldig tilbage til Lolland.
Udstillingen hedder Dobbeltsyner og titlen går på, at Ingemann Andersen på en måde førte et dobbeltliv, delt mellem Lolland og Italien og med et kunstnerblik på begge steder.
Liv og levned
Han var husmandsdrengen fra et fattigt hjem, hvor man dyrkede roer og gravede tørv, der pludselig fandt på, at han skulle være kunstner og ret mirakuløst kom ind på Kunstakademiet med almueskolen og nogle tegnekurser i bagagen. Efter endt uddannelse tog han ikke ud i den store verden, men hjem til Lolland til sin far og mor, hvor han etablerede sig med et atelier. Han havde held med at skaffe sig stipendier for at komme sydpå og fik udvidet sin kunstneriske horisont. I 1966, da han var 37 år gammel, fik han et legat til et 3 måneders ophold i San Cataldo ved Amalfi. Her mødte han den jævnaldrende Anne Lise Brandt, stedets nye bestyrer. Godt et år efter blev de gift og fik et langt og lykkeligt ægteskab, delt mellem Lolland og Amalfi. Han overtog hjemmet i Ryde efter forældrene, og de måneder af året, hvor San Cataldo var lukket, boede de på Lolland, mens de den øvrige del af året arbejdede på refugiet, hvor han også etablerede et grafisk atelier.
Hans motiver udvidede sig. Fra de lollandske roer, kom der nu også vinstokke til. Den sort/hvide grafik udviklede sig til flerfarvetryk. Hans yndlingsmateriale blev fortsat ved at være træsnittet, men flerfarvetrykket kom til i mødet med sydens sol. I det hele taget lysnes der op i hans billeder.
Jeg besøgte ham i hans barndomshjem i Ryde i 1996, fordi jeg skulle skrive et afsnit om kunst i en bog om Lolland/Falster, der udkom hos Gyldendal og fik titlen Understrømmen. Han var en af de udvalgte kunstnere og et af de mest rolige og beskedne mennesker jeg har mødt.
Det blev en bl.a. en beretning om livet på landet i1930érne, og om hvordan hans handicappede mor- hun kunne vist kun kravle, ikke gå- uden at klynke havde klaret sine mange daglige arbejdsopgaver i et slidsomt arbejde på det lille husmandssted.
Inden jeg skulle gå, købte jeg et farvetræsnit med en to lollandske roer og et andet med nogle træer og en skovbund for at bruge dem som illustration og har været glad for dem lige siden. Især roerne udtrykker i deres knoldede form en enorm energi og grokraft.
Udstillingen
Udstillingen på Fuglsang er kronologisk bygget op og viser, når man træder ind i salen, de tidlige ret mørke træsnit med sorte silhuetter. Den forhenværende skovarbejder bevarede sin fornemmelse for træ og fremhævede ofte træårerne i trykket, så de blev en del af den billedmæssige form. Udstillingens æstetiske indtryk fremhæves af de spanske vægge, der er sorte og de faste vægge holdt i hvidt, så det grafiske pointeres. Også malerierne hører den tidlige tid til. Portrætterne af forældrene viser personer, som er helt lukkede sammen om sig selv uden meddelelser til omverdenen. Gradvis åbnes verden op, naturen får farver og skønheden spiller en rolle.
Billederne bliver lettere og lykkeligere.
Det er en flot kuratering, som på bedste vis får demonstreret en kunstner, hvor man skal finde det store i det små.
Ingemann Andersen kan til fulde opleves i sin ret som en virkelig fin grafisk kunstner af høj karat på Fuglsang Kunstmuseum.
Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71, Nysted
Frem til 22. august
