Kunsten at sætte ord på det umulige

Af Helene Høm - 21. Jan 2022

Karl Ove Knausgård formår at sætte ord på det ikke-erkendte med samme kunstneriske styrke og ydmyghed, som Munch gik til sine motiver med.

Udover at gøre læseren klog på Edvard Munchs liv og værker – Knausgård tager udgangspunkt i kurateringen af den Munch udstilling, som det daværende Munch Museum i Oslo i 2017 havde bedt ham om at foretage – manifesterer han sansningens kraft og evnen i det enkelte menneske, kunstner som beskuer, til at forstå og begribe verden med andre midler end de rationelle.

”Inger Munch i sort” har været et af mine yndlingsbilleder siden jeg så det første gang, uden at jeg nogensinde har kunnet indkredse præcis hvad det er der gør det så tiltalende, skriver Karl Ove Knausgård i sin perle af en kunstbog om Edvard Munchs billeder.

Bemærkelsesværdigt og som et eftertragtet åndehul i eftertidens Munch-fejring, der i 2021 manifesterede sig som et 13 etager stort Munch museum i Oslo, og som oftest kredser om de berømte: Skriget, Jalousi og Angst, tager Knausgård udgangspunkt i andre af Munchs mere end 1700 værker. Dem fra hverdagens mere subtile overdrev.

En kålmark, træstammer, huset set fra haven, månen, skikkelser. Eller portrætter, som det af søsteren Inger Munch fra 1884:
”Det som billedet kommunikerer, gør det tavst og ordløst, og det jeg forstod med det, er tilsvarende tavst og ordløst”, skriver Knausgård.

”Kan man da overhovedet tale om ”at forstå”? Ja, der findes en intuitiv viden, der findes en tavs visdom, der findes en instinktiv indsigt, og denne uformulerede forståelse af verden tror jeg udgør en langt større del af vores liv end vi selv normalt forestiller os. Netop det at den er baseret på anelser og fornemmelser, (…), gør at den undslipper det apparat vi ellers forstår verden med, fornuften og fornuftens sprog, og på den måde er næsten usynlig og ikke erkendt”, skriver han.

Med den tilgang går Knausgård på eksistentiel opdagelse med Munchs billeder som ferm fremkaldervæske, og som kunstbog løfter ”Så megen længsel på så lille en flade” sig ud af det kunstfaglige og bliver et selvstændigt litterært værk.

I en samtid præget af hurtige kliks og accelererende krav om at kunne håndtere utallige informationer og aktiviteter, helst med blikket stift rettet mod markedskræfterne, er Knausgårds utraditionelle dyk ind i Munchs stille, stærke univers fra forrige århundredeskifte et fuldstændigt tidløst stykke eksistentiel litteratur i verdensklasse.

Så megen længsel på så lille en flade
Karl Ove Knausgård
Lindhardt og Ringhof, 2017

”…denne uformulerede forståelse af verden tror jeg udgør en langt større del af vores liv end vi selv normalt forestiller os…”