Jeg indrømmer, at jeg var næsten grædefærdig, da jeg blev klar over kampens timing og den umulige konkurrence, det ville medføre. Håndboldherrernes OL-finalekamp. Den ville de fleste gerne se.
Kunstværker var blevet bragt på tværs af landet, en aktuel installation var kommet op. Selv synes jeg, udstillingens forvandlingsnu af rum og sted var lykkes, og virkelig værd at komme efter.
Og, jo, de to, plus fire, plus seks, som fandt vej til åbningen – to endda ret langvejsfra, de fik en stund med nærhed og forvandling, der nok kan måle sig med kampens sølverblanke resultat den dag.
Vi kom over syv, så vi var mange. Efter en stjernestund engang, en artisttalk med Leif Sylvester, så holdt jeg op med at måle publikum i mængder. De ti, der kom af 800 inviterede i kunstforeningsregi, de fik et sjældent indblik i et kunstnersind, og noget med til minde og til eftertanke. Jeg har aldrig glemt det, kunstnerens mod, mismod og konsekvente handling.
– Du kan ikke standse en bølge. Når folk vil hjem til fyraften i stedet for at lytte, så må man glædes ved nærværet af de, der møder frem. Men det er sandt, at jeg havde drømt om flere gæster. Også på den aktuelle udstilling i det vestjyske, hvor jeg har bidraget som medarrangør, og som heldigvis nu har nogle uger foran sig.
Sport Versus Kultur – eller ej
Mandag aften i Deadline på DR2 satte journalisten Jacob Rosenkrands fokus på sportssommerens tidsforbrug i samtale med sognepræst, tidligere sportsjournalist Sørine Godtfredsen og filosof Anders Fogh Jensen.
Et skøn lød på 55 timer, halvanden arbejdsuge foran skærmen, for de, der havde set et udvalg af de mest markante begivenheder fra EM i fodbold, Tour de France cykelløb og Olympiske Lege i Japan. Det var dog et betydeligt timetal. Hvor meningsfuldt er det, og blev vi så åndeligt rigere, lød spørgsmålet.
Sørine Godtfredsen købte ikke den gængse modstilling af sport og kultur, men pegede på nogle træk ved begge dele, som det er værd at forholde sig til.
– Sporten er en drømmeverden, sagde hun, og pegede på den intense fokus på det enkelte individ, der kan kamme over i en overdreven heltedyrkelse. Sportsfolkenes hverdag under den målrettede træning er ikke lige attråværdig, og går tit ud over de nærmeste. Omvendt kan deres præstationer godt indgyde mod til at gøre sig umage på det personlige plan. Men det er uomtvisteligt, at det er et indadrettet foretagende at træne sig op til en medalje.
– Sportsfolk er på banen for deres egen skyld. I kunsten er der en rækken ud til publikum for en samtale, lød det fra Sørine Godtfredsen.
TV Sport som tidsrøver
Kunstnerne viser os eksistensen, dråbevis, er min erfaring. Men, har vi tid til det? Har vi lyst og energi til fordybelsen? Tør vi åbne os for de frø for sansning og nærvær, vi her tilbydes?
Filosoffen Anders Fogh Jensen nævnte som det første, at TID er en af vores knappeste ressourcer. Ind imellem smutter den fra os, fx når vi åbner fjernsynet for dels at blive opdaterede og dels slappe af en stund. Så går der tid med det, masser af tid.
Og her kommer den gode bog i klemme, den bliver udsat. Han nævnte, at han gerne rejste med en bog i tasken, men at den ofte forblev lukket, når han landede på hotelværelset, og bare lige skulle tjekke, hvad der var på tv. Det var så let at blive hængende. Tit kan vi ikke huske ret meget af det bagefter. Måske kunne vi have trænet selv, eller været sammen om noget med nogle andre.
– De kollektive oplevelser, en stolthed ved EM holdånden, det har værdi, ikke mindst ovenpå en trængt tid.
Men det omfang, hvormed sporten har tiltaget sig opmærksomheden og magten over sendefladen, nævnte Anders Fogh Jensen, det er problematisk. Man forventer snart også sportslignende præstationer fra politikerne, når de er på skærmen, påpegede han.
Det problematiske her er jeg helt enig i, og det generer mig voldsomt, når nyhedsmængden og Breaking News overskrifterne i vidt omfang optages af sportslige emner, for sporten er en niche med magt til en forførende proportionsforvrængning i min optik. Den æder sig ind i utålelig grad. Tv sporten larmer og den lammer.
– Det fællesskabsdannende ved sportsbegivenhederne KAN selvfølgelig noget, også række ud på tværs af etnisk herkomst, nævnte Sørine Godtfredsen, der havde glædet sig ved at se Dannebrog i brug i byens gader.
– Der går stammekultur i den, dem og os, og det er fint, at det kanaliseres ud gennem det sportslige, så længe sportsånd råder, og kræfterne ikke kammer over. Sporten er en form for leg. Men sport er ikke åndfuldt, det rækker ikke ud over noget, der er større end os selv, påpeger hun.
Og måske sidder der nogle af vores nærmeste, børn og ægtefæller, som bliver forsømt, når der råbes, skriges og skåles foran skærmen, mens vi indfanges af spændingen, dramaet, her og nu.
Debattørerne var enige om, at en vis bevidsthed om, hvordan vi bruger vores tid måske var meget godt, så ikke nærvær og relationer udkonkurreres i de nemmere stunder foran fjernsynet, der er det lette valg.
Foran fjernsynet holdes medmenneskene på afstand, og dermed den gensidige udveksling, handling og samtale om tilværelsens indhold.
Mellem Himmel og Jord
Håndboldkampen er slut. Hos Mississippi Kunst og Kultur på Thyholm kan du svinge ind og gå på opdagelse i fem kunstneres tolkning af vores tid. Indonesiskfødte Awang Behartawan har beskæftiget sig med vilkårene under pandemien, og med kulturtræk på tværs af verdensdele, med de store gentagelser i matematikkens fraktaler og naturens mønstre, som vi selv er en del af. Naturen og arternes indflydelse på hinanden rører også penslerne hos hans landsmand Dadi Setiyadi.
Hos græskfødte Evi Apostolou kommer vi ind under huden, ind i et sjæleligt spændingsfelt mellem krop og kunst, når hun viser tegninger og malerier bl.a. fra serierne My Precious Ones, Deception, og Eaten by the Birds.
Bente Kallehauge bor i Troldhede og arbejder med uld og filtekunst. På udstillingen viser hun et tværsnit af muligheder med dette materiale i både portrætter og abstrakte værker, samt i eksempler på fx lampedesign. Fra det nordjyske Hirtshals er hentet værker i akryl og bronze, skabt af Morten Lykke, der også sætter tidens trends til debat.
God fordybelse. Der er fire uger til at opleve den aktuelle udstilling. God fornøjelse.
Mississippi Kunst & Kultur
Jupitervej 26, Uglev, Thyholm
Frem til 5. september