Maleren Jacob Dahlgren tager hver dag et billede af sig selv iført en stribet trøje og lægger det på Instagram og Tumbir. Så er dagens arbejde begyndt – der er skabt et Painture Abstract, som han benævner det.
På udstillingen vises en del af dette faste daglige ar-bejdsritual i form af en video, sammensat af 10 års fotos af kunstneren, iført stribet bluse, alene eller sammen med familie og venner. Det er hastigt og flimrende, fordi billeder hele tiden skifter sammen med farverne og striberne i de bluser, han har båret den pågældende dag.
Det flimrende går igen på hele udstillingen
Der er sat trøjer frem i udstillingslokalet i mange størrelser og farver, også i børne-størrelser, og gæsterne opfordres til selv at blive en del af flimret ved at tage en stribet trøje på.
Fjersyn bliver ofte kaldt flimmerkassen. Her bliver det taget bogstaveligt. Der er sat fjernsyn op med videofilm af striber, overført og optaget fra stribede malerier, som kunstneren tidligere har lavet. Videofilmene skifter hurtigt for øjnene af os, og efter kort tid er man nødt til at kigge væk for ikke at blive svimmel.
Man kigger så hen på en væg dekoreret med dartskiver, men opdager hurtigt, at det også hurtigt kommer til at flimre lidt.
714 dartskiver er hængt op og klar til brug for kast med pile. Det er der mange, der benytter sig af. På den måde ændrer værket sig hele tiden, fordi de røde og grønne pile sidder fast i de bløde dartskiver, indtil vagten tager en kost, hiver alle pilene ned, og man starter forfra med det rene, monotome værk, og igen med muligheden for at sætte sit eget midlertidige præg på kunstværket.
Det er en udstilling, som er skabt med øje for en god oplevelse. Badevægte venter på at blive brugt, så gå en tur på en sti formet som et 8 tal, dannet af 279 sort/hvide blanke vægte placeret, så ens vægt danser rundt på displayet ved berøringen af fødderne, eller gå ind i et kunstværk, lavet af et umådeligt antal satin bånd i et væld af farver, sat op på aluminiumstænger, så de danner et stort, tæt kvadrat af bånd. Når man går ind i det, taber man orienteringen. Lyden fra lokalet forsvinder. Et øjeblik er man helt alene og bliver lidt usikker, indtil der øjnes lys forude, og man kan tumle ud igen. Især børnene i rummet virker meget fascinerede af dette værk, fordi det er flot og sjovt og med en lille indbygget gysen, hvis de vover sig igennem det.
Udstillingen er rigtig fin, og dens styrke er, at beskuerne dårligt kan undgå at blive inddraget i værkerne. Det påvirker både børn og voksne og giver en umiddelbar oplevelse. Art is Life og kunsten ses i alt, også i de mest hverdagsagtige ting, hvis man drejer perspektivet lidt, som Jacob Dahlgren viser blik for.
Ydermere er der på samme etage et studie med værksteder, hvor store og små kan være kreative i workshops og arbejde videre med nogle af oplevelserne. Jacob Dahlgren og CC har et naturligt greb i det, der har fokus på beskuerens inddragelse i værkerne.
Copenhagen Comtemporary Art,
Refshaleøen 173 A, København K
Frem til 1. juni
