Jontahan Meese, SCHLEIMO BILL ITEA, 2014-2016 ∏. Bureau Jonathan Meese.

Sikke mange tissemænd

Af Mette Trolle Rasmussen - 20. Nov 2017

Er det sjov, farver og mandeleg eller dyb alvor og sydende samfundskritik? Ja, det er det hele. Og det er en forrygende flot og sanselig udstilling. Det er en sjældent flot sammensat og i fællesskab bearbejdet udstilling. Det er ikke bare 3 kunstnere, der har leveret diverse værker. De kan hver især, men i denne udstilling har de også et fælles mål. Og de skaber er fælles sprog.

Tal R, Daniel Richter og Jonathan Meese har til den store nye sal skabt et gesamtværk, og det er på vej herind, jeg hører en mor sige ”sikke mange tissemænd” og hun var i øvrigt god til at stille åbne spørgsmål, som ”hvad mon kunstnerne ønsker os at se”? Hvad mener de mon med det? Der blev ikke proppet tolkninger ned over børnene, der blev skabt kommende kunstkendere og givet redskaber til at se og opleve. I denne udstilling kan alle være med, blot man ikke bliver ramt af den hellige forargelse og lukker af.

Tissemænd er der godt nok man-ge, nogle mere diskrete end andre. I den store totalt iscenesatte sal er der værker af store svulstige pølser i balletskørt, med tissemænd påmalet. Der er burgere og fritter med det hele. Vi vil have mer og mer, til vi kvæles i det. Værkerne er skabt med kontraster og humor og materialerne er såvel plastic som naturmaterialer. Smukt, grimt og for meget. Der er mange referencer fra 80´rne og op til i dag, forbrugersamfund, magtsymboler og mandesamfund. Diktatorer og revolutionshelte. Er vi blevet klogere, har vi lært af historien?

Det er et absurd og voldsomt værk, ikke noget rart spejl, der holdes foran os, men det blødes op af leg og humor og malerier med ord og tekster og referencer til deres egen kunstscene. Der tyder på en dejlig uhøjtidelig selvopfattelse og ironisk distance til kunstparnasset. I denne sal har mange malerier et let tegneserieagtigt udtryk, der giver godt nedtonet samspil til det svulstige. Et par selvportrætter finder man også. Vi er jo alle del af samfundet, med og imod. Eller er det bare signaturmalerier? Der er en voldsom energi og symbiose mellem de tre.

I fløje og rum op til den store sal er der flere klassiske store malerier af de tre kunstnere, hvor de træder frem som individuelle kunstnere, men de forholder sig stadig til temaet. Vores overforbrug, sexualiseringen af alt, magtmisbrug og absurditeter. Er vi ved at udslette os selv?

Tal R (f. 1967)

Dansk kunstner, født i Israel dansk mor og tjekkisk far. Kosmopolit, med tydelige referencer til både europæisk og mellemøstlig kunst/ ornamentik. Er bl.a. kendt for sit naivistiske, legende sprog og ud-forskning af ornament og komposition.

Tal er velrepræsenteret på danske kunstmuseer, ikke mindst på Holstebro Kunstmuseum, der også har haft mange udstillinger med ham som omdrejningspunkt. Ikke mindst fordi museet er kreativt mht. udstilling og sammensætning opleves det ikke som overkill. Der er et usædvanligt stærkt samspil mellem de Tal R, Meese og Richter.

Jonathan Meese (f. 1970)

Tysk kunstner, født i Japan af walisisk far og tysk mor. Læste i midt 90érne på kunstakademiet med bl.a. Daniel Richter og er således bindeleddet mellem de tre kunstnere. Arbejder ligesom Tal R med maleri, skulptur, collage og installation. De to kunstnere har tidligere arbejdet sammen. Meese er kendt for historiske referencer til store personligheder og mytiske figurer. Jonathan Meese er også repræsenteret i Holstebro Kunstmuseums samling.

Daniel Richter (f. 1962)

Tysk kunstner, stod m.fl. for tysk ekspressionismes genoplivning si-den 80érne og studerede på kunstakademiet i Hamburg i 90érne. Og er en af tysk samtidskunsts centrale skikkelser. Richter beskrives som havende baggrund i den tyske autonome punkerbevægelse fra 80érne. Massemediernes rå billedvirkelighed og det det moderne menneskes livsvilkår er centrale omdrejningspunkter for ham. Rischter har undervist på kunstakademiet i Berlin og siden 2006 på kunstakademiet i Wien.

Filmen “The man who fell to Earth”

Udstillingstitlen refererer til en film ”The man who fell to Earth”, medvirkende her er David Bowie og der er til udstillingen også skabt en film instrueret af Emma Leth med referencer til samme. The Man who fell from Earth handler iflg. museets formidlingsfolder om ”korrumperingen af såvel den ikkejordiske som den menneskelige natur med hang til lyster og laster. Den er et sindbillede på klimakrise, grådighed og magtfuldkommen bekæmpelse af det fremmedartede.” Dette udgangspunkt må siges at være mere aktuelt nu end nogensinde. Udstillingen er endnu et pletskud og skal senere videre til Finland.

Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2 A, Holstebro
Frem til 7. januar 2018

Daniel Richter, GONZO, 2015.
Artikel fra: Nr. 10 / 2017 – Nov. / Dec.