25. Jun 2015

ARKEN har skabt en publikumssucces ved at præsentere os for flere end
400 kunstgenstande fra Bjørn Wiinblads hånd. Vi går gennem mange sale
og bliver i godt humør, men bliver vi klogere på det spændingsfelt,
som han placerede sig i mellem industriel design og kunst?

Af Ove Bjørn
ovebjoernp@mail.dk

’Næsten hver aften sidder jeg på mit værksted og maler og hører musik. Den lykke, når man begynder på noget, og det så pludselig er, som om ens hænder arbejder af sig selv, og man forbavset sidder og ser på. Det er skønt. Det er en stor vidunderlig gave at flå lov til at skabe. Hvad enten man tegner, skriver eller laver musik, så er det at skabe en stor glæde’. Ordene er Bjørn Winblads i et interview med Kim Flyvbjerg i maj måned 2004. I deres meget korte form kunne ordene mageligt udtrykke den samlede oplevelse af gensynet med den spændende kunstner. Vi bliver præsenteret for et bombardement af glæde, skønhed og luksus i et sandt overflødighedshorn med værker af vidt forskellig art: tegninger, plakater, bogillustrationer, tallerkener, springvand, keramik, kjoler, bronzeskulpturer og billedtæpper.
De fleste af os mener nok, vi kender Bjørn Wiinblad, for alle har vi købt ham, glædet os over ham og så smidt ham bort. Derfor er det med en vis usikkerhed, at man går ind i ARKENS univers af Wiinblad. Men allerede i det første rum, hvor en venligt smilende kunstner i en kæmpe fotostat byder os velkommen, er scenen sat. Skulle nogen tvivle, da må de overgive sig i det næste rum, som med en fotografisk flot bagvæg illuderer, at vi er i kunstnerens private dagligstue. Helt på samme måde da vi ved vejs ende står i hans spisestue med kakler i loftet, service på bordet og de skæve stole om bordet. Det er bare godt! Et fornemt trompe l’oeil arbejde.

Skønhed og glæde
Han var en sand mester i at skabe værker, som førte mange tusindevis af familier ind i spændende og anderledes verdener så langt fra deres kendte hverdage med alskens problemer. Hos Wiinblad var der ingen hverdag, der var ingen problemer, der var ingen trivialitet. Alt var glæde, lykke og skønhed. Det var dette tydelige budskab, han ville kaste ind i menigmands stressede og omskiftelige hverdag.
Han valgte helt bevidst at skabe ting, der kunne gøre vores daglige liv rigere og smukkere med den åbenbare risiko for, at et nok så paradisisk univers og nok så megen skønhed kunne blive kedelig og uvedkommende. Det blev det aldrig for ham selv, og hans enorme produktion over seks årtier vidner da også om livsglæde og overrumpling helt ned i detaljen; hver eneste streg er gjort i glæde. Selv kaldte han sig designer med den tilgang til arbejdet, at der ikke behøvede at være nogen afstand mellem det artistiske raffinement og den umiddelbare appel til det store publikum, blot den håndværksmæssige kvalitet var i orden. Med hans egne ord så lagde han lige så mange tanker, lige så mange overvejelser, lige så stor iver efter at gøre det rigtige i arbejdet, når han lavede indpakningspapir, som når han skabte en dekoration til Den kongelige Ballet.

Kunst og profit
At han fyldte private hjem over hele verden med sin glæde og skønhed, det betød ikke en anerkendelse i parnasset, hvor man rynkede på næsen og vurderede hans kunst som business og simpel køb-og-smid-bort brugskunst lavet på en fabrik og ikke i et atelier. Så ganske uforeneligt med seriøs kunst. Wiinblad figurerer da heller ikke i de kunstbøger, som foregiver at behandle vor tids danske kunst; her melder man hus forbi, præcis som vores kunstmuseer, dog med undtagelse af Designmuseum Danmark. Måske også fordi hans udtryk ikke havde sit udspring i noget dansk, han var grænseløs, han var universel, han var kosmopolit i en globaliseret verden.
Når det lykkes for ARKEN at præsentere os for et så stort og nuanceret oeuvre, er det primært fordi Wiinblad i privaten, Det Blå Hus i Lyngby, gemte et uendeligt antal skitser og værker, som museet nu har lånt. Huset var fra 1966 og til hans død det meget private rum, hvor han levede og arbejdede og altid med et rend af private gæster og forretningsforbindelser. Alle oplevede de at komme ind i en Aladdins hule, og sådan er det momentvis også at gå rundt mellem hans produktion på ARKEN. Her er de kunstgenstande, de brugsting, som vi husker fra hans udstillinger i bolighuset Illum i 60’erne og hans eget hus i Ny Østergade i 70’erne. Hans flotte lågkrukker er ganske uforlignelige, lige som de fire store billedtæpper vævet i teknik à la gobelin gør indtryk. H

Denne herlighed
Hvor god en oplevelse det end er, så er det alligevel, som om der mangler noget: Kan vi finde personen bag al denne herlighed? Vi må selv ud fra det store og flotte udvalg af værker søge at skabe vort eget billede af ham. At glæden ved livet og skønheden ved menneskeligt samvær er helt afgørende tilgange til kunstneren Wiinblad og mennesket Bjørn, det er der ingen tvivl om. Men vi bliver ikke meget klogere på den kunsthistoriske kontekst. Hvem stod han på skuldrene af? Hvorfor anerkendte parnasset ham ikke. Hvorfra fik han sine finurlige inspirationer?
Men måske skal sådanne spørgsmål slet ikke stilles. For blot det at komme ind i hans univers gennemsyret af kunstnerens ubetingede glæde og hans ubestridelige håndværk, er en sjælden oplevelse. Køb gerne det gode katalog og tag det med hjem til fordybelse i skønhed og mystik.

 

Artikel fra: Nr. 06 / 2015 – Juni / Aug.