Af Bo Gorzelak Pedersen
bogope@gmail.com
Det er umiddelbart svært at komme i tanker om en mindre provokerende maler end nationalklenodiet Theodor Philipsen (1840-1920), hele Danmarks ko-maler. Randers Kunstmuseums imponerende, nye udstilling, ”Lyset og farvens mester – Theodor Philipsen”, er provokerende uprovokerende og fuldstændig fantastisk. Intet mindre.
Museet har samlet et anseeligt antal malerier, og de besøgende får lov til at følge Philipsen fra begyndelsen af hans malerkarriere gennem impressionismen og frem til de senere hovedværker. Det er – som museets introduktion også kalder det – en ”rejse” gennem Theodor Philipsens værk, og det er både interessant og dybt bevægende. Det starter talentfuldt, men lidt gumpetungt og dunkelt, men pludselig frisættes det i kaskader af farver og lys. Det er køer det meste af vejen, ko på stien, ko på marken, ko i stalden, og som man følger Philipsen i hans udvikling, kan man godt få en mistanke om, at han i perioder enten er blevet lidt ko-manisk, eller at han bare har forholdt sig ironisk til sig selv. Nogle af (især de senere) malerier er svært befolkede af kreaturer.
Men det handler ikke om køer, ikke egentlig. Det handler om maleri og om et inderligt kunstnerisk engagement. Det er rørende at følge og se, hvordan Theodor Philipsen gennem en insisteren på sit motiv og en stor sanselighed formår at male sig frem i lyset. Til trods for, at udstillingen i en vis forstand bare byder på ko efter ko, mestendels, får man aldrig indtrykket af, at Philipsen undertiden kørte på automatpilot, eller at han tog det lidt let nogle gange. Hvert eneste maleri bærer vidnesbyrd om en fortsat kunstnerisk stræben. Også derfor byder udstillingen heller ikke på et eneste dårligt maleri, heller ikke selv om nogle af dem er mesterværker, og andre ikke er det, for de er alle ærlige og autentiske. De er alle skridt på rejsen.
Det er på en lidt bagvendt måde en modig satsning af Randers Kunstmuseum at kaste sig over noget så umodigt og ukontroversielt som Theodor Philipsen, og resultatet er blevet imponerende. Det er en på alle måder stor udstilling, som gør indtryk, ikke fordi den larmer eller forarger, men fordi den intimt og stille inviterer os til at følge en betagende kunstnerisk udvikling. Jeg anbefaler alle at se den.
Randers Kunstmuseums Forlag har i forbindelse med udstillingen udgivet et pragtværk om Theodor Philipsen skrevet af Finn Therman Frederiksen.
Stemannsgade 2, Randers C
Frem til 8. januar 2017
