Sikke et strålende sammenstød – J. F. Willumsen og Martin Bigum går i clinch med hinanden i storslået udstilling. Det bliver oftest mere til en koalition end en kollision. Men det slår gnister, når de sammen nærmer sig ilden!
Man forestiller sig de to ved siden af hinanden med pensel i hånd og tomme lærreder foran sig: Willumsen storskrydende og stridbar. Bigum mild og passiv-aggressiv. Men kraft og saft har de begge. Og møjsommeligt tillært teknik.
Tænk hvilken samtale og sammenstød de to kunne have om den kunstneriske fødsel. Både voldsomt og kærligt ville det være ”som et møl mod flammen”, der netop er den fatale titel på udstillingen i Frederikssund på Willumsens Museum.
Et århundrede i liv skiller dem, men ofte ikke i værk. Willumsen døde i 1958 og Bigum blev først født i 1966. Og dog er det, som tiden spiller dem og os et puds.
”En aften for nogle år siden opdagede jeg noget. En stribe af mine egne kataloger lå åbne på mit kontor tilfældigvis ved siden af nogle af Willumsens. Hver gang jeg passerede dem, greb jeg mig selv i at tænke: det er egentlig skægt, hvordan nogle af hans og mine værker minder om hinanden”, skriver Bigum i sin velkomst til udstillingens gæster.
Og hvor har han ret. Hele museet og tilbygningen åbenbarer et skatkammer af fælles gods og guld. Gennem syv forskellige temaer dukker Bigums værker op i sam- og modspil med Willumsens. Samtalerne begynder, nogle gange højrøstet, andre gange indforstået.
Det drejer sig om det, Willumsen kaldte fantasibiller og virkelighedsbilleder. Som han skrev i 1921, ”Da vi Kunstnere har to slags Øjne: de Indre og de Ydre, er det omtrent det samme for os.”
For Bigums vedkommende var hans produktion fra debuten i 1989 til omkring 2000 i høj grad opdigtede universer. Et godt eksempel er hans farvestrålende billede First Sight 2 fra 1991, der viser en baby bagfra svævende på vej ind i et kosmisk psykedelisk rum.
Willumsen svarer (eller er det ham, der spørger?) i ”En Moders Syn. To svævende drenge” fra 1909, hvor to nærmest serafiske drengeskikkelser vægtløst flyder i et himmelrum.
Det ikoniske billede af Edith Willumsen i En Bjergbestigerske fra 1904 kommenterer Bigum indirekte i sit værk Mountaineer fra 1995, der viser hans kutteklædte ART figur drattet omkuld i et sneklædt bjergområde. Ifølge hans egen tolkning er det en fremstilling af kunstens påståede død i 1990’erne.
Dialektikken mellem de to studier af vertikalitet peger også på forskellene: Willumsen dyrker det sejrende menneske på toppen med stolt patos. Bigum vender stemningen til selvironisk mondæn tristesse.
Men konklusionen er klar: kom afsted til Frederikssund.
Willumsens Museum
Jenriksvej 4, Frederikssund
Frem til 28. juli
