Rita Kernn-Larsen: Træpantomime, 1934. Foto: Erik Meistrup.

Stærkt norsk udspil på Randers Kunstmuseum

Af Erik Meistrup - 22. Feb 2020

Udstillingen er oprindelig kurateret af Stavanger Kunstmuseum, hvilket præger udstillingen stærkt. Efterfølgende er der sket en tilpasning til det danske publikum med f.eks. Peter Holst Henckel (med hans Flora Danica serie III, 2009) og Rune Bosse, mens Camilla Berner, Rita Kernn-Larsen og Danh Vo var med fra starten i Norge. Udstillingen indskriver sig i en stadig stærkere trend blandt kunstnere til at tage spørgsmålene om vores forhold til naturen op og belyse det fra forskellige vinkler.

Over eller med naturen?

Udstillingens udgangspunkt er den videnskabelige evolution, der fandt sted i 1600- og 1700-tallet, hvor man arbejdede med at systematisere naturen, så man efterfølgende kunne udnytte den mere effektivt. Det herskende ideal var – givet af Gud – at naturen var til for menneskernes udnyttelse.

Et ideal, vi fortsat har svært ved at frigøre os fra i.s.f. at skabe en ny filosofi og moral, hvor vi er en del af naturen og ikke over den. Særligt i en dansk sammenhæng er bondetankegangen noget, der gennemtrænger alt – alt skal nyttegøres. Bare se på slagsmålet om mere skov, hvor man har svært ved begrebet urørt skov. Eller som Camilla Berner siger: ”Vi har tillagt naturen en værdi og skelner mellem, hvad der er god og skidt natur.” Vi bruger f.eks. betegnelsen ’ukrudt’ for de planter, vi ikke kan bruge.

Flora Danica. Foto: Erik Meistrup.

Flora Danica

Et af klenodierne på udstillingen er professor i botanik og medicin Simoni Paullis et-bindsværk ”Flora Danica” fra 1648 på initiativ af Kong Christian IV. Bogen var tænkt som en slags lægehåndbog for synet på planter og var tæt knyttet til brugen af medicin og fødevarer.

I 1753 udkommer Carl von Linné værk ”Species plantarum” med en systematisk opdeling og navngivning (8000) af de kendte planter, hvis antal (26500) han mente var endeligt, fordi de var gudsskabte. I København var tyske Chr. Oeder i 1752 blevet ansat om professor i botanik, og det blev ham pålagt at skabe en ny udgave af Flora Danica. Udgivelsen startede i 1761 og varede i 122 år frem til 1883, før man var færdig, men så havde man også skabt et enestående værk, der bl.a. bestod af 3240 håndkolorerede kobberstik.

Flora for fruentimmere

Flora er navnet på den romersk gudinde for blomstring og forår, men er desuden det samlede begreb for mangfoldigheden af planter og betegner også et planteleksikon. Planter og specielt blomster har opnået en særlig tilknytning til kvindekønnet både ved, at kvinder gennem historien er blevet sammenlignet med og fået navn efter blomster, men også på den måde, at da kvinder endelig fik tilkæmpet sig en plads i kunstens verden, var det blomstermaleriet, som blev deres domæne. På udstillingen vises et oliemaleri af Sophie Henck (1822-93), og der er også et Rita Kernn-Larsen-maleri fra den surrealistiske periode. Uden nogen forklejning af de mandlige deltagere, er det kvinderne, der står stærkest i udstillingen.

Marit Victoria Wulff Andreassen: De Sidste Dages Hellige, 2019. Foto: Erik Meistrup.

Norske Gerd Tinglum er måske inspireret af filosoffen Rousseau, der skrev en håndbog (1771) ”Botanik for Fruentimmere”. Hun har knyttet en plante og en kvinde sammen, så de fremstår som et hele og kan ses som et slags epitafium over kvinder og deres skaberevner, der blev nægtet fuld udfoldelse (f.eks. Alma Maria Schindler, Marie Victorire Lemonie og Unica Zürn). Mari Victoria Wulff Andreassen fylder en hel væk med maleriet ’De Sidste Dages Hellige’. der kan opfattes som en mærkelig blomstrende organisme. Det står tæt på en store skulptur af Ingela Ihrman forestollende en gigantisk bjørneklo, der er tegn på vores uforstandighed (vi har selv slæbt denne invasive art ind i Europa som dekoration på sammen måde som hybenrosen og flere andre arter, der sluppet løs i naturen). Camilla Berner bidrager med værket ”Det almindelige bliver eksotisk og det eksotiske almindeligt” (2019), hvor hun på et rullestativ viser nogle af de planter, vi har importeret som stueplanter.

Slaveriet blomster

Udstillingens stærkeste udtryk er nok de syv plancher af Joscelyn Gardner fra serie Creole Portraits. Først ligner det bare gammeldags gengivelser, men ser man nærmere efter og læser teksten, åbenbares en afgrundsdyb umenneskelighed. Hver plante repræsenterer en mulighed for en kvindelig slave for at skaffe sig en abort fra en uønsket graviditet. Slaveejerne på de Dansk Vestindiske Øer eller Jamaica ville have billige slaveforøgelser (transporten over Atlanten var kostbar med mange døde), og kvinder blev derfor straffet hårdt med halslænker, som man ser eksempler på i tegningerne, hvor planter og en kunstfærdig frisure set bagfra smelter sammen til portrætter af virkelige kvindelige slaver fra dengang.

Rune Bosse. Foto på hahnemühlepapir. Tilhører kunstneren.. Foto: Erik Meistrup.

Imperialismens botanik

Udstillingen er tæt, og derfor er det ikke muligt at gennemså den fuldt ud, men jeg vil da godt fremhæve Roland Perssons ”Mouth of Medusa”, 2018, som er tro kopi af en sydamerikansk åkande, der er så stor, at den kan bære en person. Den blev sejlet til England i 1800-tallet, men først i 1951 kunne den præsenteres som symbol på videnskabens sejr over den vilde plante.

Det er en fremragende udstilling og godt, at Randers har etableret et sådant samarbejde med Stavanger Kunstmuseum. Et museum, der er kendt for gode udstillinger. Dette som et supplement til samarbejdet på tværs i Region Midt, der også har vist sig stærkt og produktivt.

Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2, Randers
Frem til 17. maj

Artikel fra: Nr. 02 / 2020 – Februar / Marts



Follow by Email
Facebook
Twitter