”Hans Horn og den evige krig” på Sønderborg Slot

Af Christa Conradsen - 16. Nov 2019

Forfatteren Tom Buk-Swienty fik en henvendelse fra en familie Horn, der sad inde med en lang række dagbøger, tegninger og malerier af deres afdøde far, Hans Horn. Han var oprindeligt tysker, født og opvokset i Kiel, årgang 1921. Buk-Swienty sagde ja, og det blev til bogen ”Det ensomme hjerte”, udgivet i 2018; i 2019 fulgte så udstillinger af Horns malerier og tegninger – først i galleriet Profilen i Århus, og nu på Slottet i Sønderborg.

Baggrunden

Født i 1921 – det betød at vokse op i mellemkrigstidens totalt forvirrede tid og dagligdagens knaphed og nød. Som 10-årig kom Hans Horn på gymnasiet (gymnasietiden i Tyskland strækker sig over 9 år). Et par år senere overtog Hitler magten. Gymnasiet var stærkt præget af nationalsocialismen. Horn tog følelsesmæssigt afstand fra den. Men medlemskab af ”Jung-Folk”, og senere ”Hitler-Jugend” , når man fyldte 15, var påkrævet. Horn havde forsøgt sig i stedet med et medlemskab i en illegal forening, Deutsche Jugendschaft, som fokuserede på musiske emner; men hans far fik en umiskendelig opfordring til, at sønnen skulle melde sig ind i HJ. Den overhængende trussel af ulykke for familien fik den unge Hans Horn til af føje sig.

Fra nu af var han, som alle øvrige drenge og unge mænd, fanget i nazismens maskineri. Ved krigens begyndelse kom Horn i arbejdslejer og blev derefter sendt til fronten. Han startede på ”smørfronten” (Danmark), kom derefter dog til østfronten, hvor han blev såret og sendt på rekreation. Han undgik at blive sendt tilbage til østfronten ved at få en stilling som lægehjælper i et feltlazaret i Tjekkiet. Her modtog lazarettet tusinder af sårede og døde fra østfronten. – Ubeskrivelige billeder, der havde sat sig i hans sind resten af livet.

Terapi

Man kunne diskutere, om malerierne og tegningerne er kunst, fordi de er en slags biografiske fortællinger i billeder og en form for personlig terapi. Tegningerne er ganske vist ofte tæt i nærheden af karikatur eller illustrationer til dagbøgerne. Men de er ikke ”kun” illustration eller satire. Horns tegnestreg er unik og vidner om en dygtig kunstnerisk tegner, ofte med et humoristisk tvist over tegningerne.

Hans malerier og andre arbejder på papir er dog aldeles ikke ”karikaturer”. De har virket som terapi for et martret sind, der trods et godt og meningsfuldt arbejds- og familieliv i flere årtier efter krigen ikke har kunnet slette krigens dæmoner ud af hukommelsen. Dæmonerne skulle ud – ikke i samtale med andre mennesker, men i form af malerier og dagbøger.

Kunst

Kunst kan være terapi, men er ikke lige med den, for kunst er meget mere. I Hans Horns tilfælde er værkerne af højeste kvalitet. Han bruger det groteske eller surrealistiske udtryk som udgangspunkt – hvilket jo er nærliggende pga. de ufattelige hændelser, han har været vidne til. Han bruger tilmed det naivistiske udtryk, så billederne er til at holde ud at se på, og de får et tilsyneladende formildnende skær. Der er ofte tale om forvrængede flade figurer, tegnet op med konturer og udfyldt med farver. Endelig kan man også tale om ekspressionistisk maleri, både hvad angår teknikken, men også det, at værkerne er krænget ud fra sjælens dybde. Billederne er også ofte fyldte med mønstre og kendte symboler, der optræder i forskønnede udformninger. At ”læse” detaljerne giver mange historiske aha- oplevelser.

Værkerne er malerisk imponerende, fordi de er en mikstur af forskellige stilarter og samtidigt opfylder de almindelige krav til kvalitativ billedkunst. Et naturtalent har udfoldet sig her, fuldstændigt på egne præmisser; det ses også tydeligt, at han besad en stor viden om kunstepokerne.

Hans Horn havde sagt nej til kristendommen, bruger dog dens figurer: en lidende Kristus, med amputerede ben, båret af en læge, i selskab med fangere i stribet tøj. Han ironiserer også på anden vis: Syngende engle med saligt lukkede øjne og viftende afstumpede vinger. Der er i alt en meget intens overensstemmelse mellem form og indhold, hvor historie og kunst forenes på autentisk vis.

Horns øvrige CV

Efter krigstiden blev han genforenet med sin lille familie. Hans Horn færdiggjorde sit lægestudium. I Flensborg havde han stiftet bekendtskab med Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. Efter endt studium i Tyskland i 1949 fik han vikariater på sygehusene i Sønderborg og Kolding. I 1952 flyttede familien til Danmark. De havde fået dansk statsborgerskab. Hans Horn var sygehuslæge på Ebeltoft Sygehus og arbejdede på Radiumstationen i Århus i et år, og derefter blev han ansat på sygehuset i Skagen. – Horn virkede også aktivt som musiker og begyndte at male. Familien boede i Skagen i 13 år. I 1966 flyttede de dog mod syd igen, til Sønderjylland, hvor han var læge i Padborg. 3 år efter fik han en blodprop i hjertet, og efter længere rekreation arbejdede han kun på deltid. Da var det, at han begyndte at skrive dagbog og male uafbrudt. Han var kendt som et belevent og humoristisk menneske, men… måtte stadigt leve med krigens uudslettelige billeder.

Udstillingen gør stort indtryk og skal absolut ses!

Sønderborg Slot
Sønderbro 1, Sønderborg
Frem til 15. marts 2020

Artikel fra: Nr. 10 / 2019 – November / December



Follow by Email
Facebook
Twitter