Galleri Kant - His Own Fall - Foto: af David Stjernholm, 2018

Autoritetens forvandlinger

Af Inge Schjødt - 28. Feb 2018

Udenfor skifter omgivelserne farve med det dalende sollys over Københavns Botaniske Have. Peter Ravn tørrer penslerne af efter en travl dag i atelieret. Nye billeder står til tørre på staffelierne. I skrivende stund er Peter Ravn udstillingsaktuel hos Galleri Kant i St. Kongensgade i København, og lørdag 3. marts åbner han en soloudstilling hos Kirk Gallery i Aalborg.

Motiver med habitklædte mænd med blanke sko, som ligger, kryber, falder – alene eller flere sammen – har igennem nogle år optaget Peter Ravns optik. En kreds af modne, maskuline, nøgterne og til tider neurotiske figurer befolker hans overbelyste, usentimentale, blankpolerede verden. Mændene er eksponenter for både magt og skrøbelighed i tilværelsen. Autoritetssymboler udfordres. I Ravns såvel afslørende som forsonende penselstrøg spores en rastløs energi, som bryder figurernes nedkølede isolation, og de sanser lige akkurat med det yderste af de rødsprængte næser, ører og fingerspidser, at livet sker for dem.

Rummet omkring mændene er langsomt under forvandling. Fra næsten tomme universer løber der linjer i landskabet. Som regel set i et overvåget Googlemaps perspektiv. Linjerne synes menneskeskabte, veje og landingsbaner, og enkelte bygningskroppe ligger som markerede fixpunkter, targets, måske. Men, her gives ikke nogen alt for håndfaste definitioner. Det er op til øjnene, der ser.

På de allernyeste motiver har linjerne nu ændret sig, og her antydes mere organiske elementer, ligesom figurernes beskæring i kompositionen går mere til kanten, og billedfladens autoritet brydes op på ny.

Alpine inspirationer

Til udstillingen His Own Fall hos Galleri Kant er der fremkommet en helt ny værkserie i 3D. Human Landscapes, hedder de. Skulpturerne er skabt af smukke, klassiske østrigske Lodenfrakker i jagtgrønne nuancer, fastgjort på en base af polystyren og gips, formet med de autentiske kantbesætninger og knapperne, så de nærmest illuderer øjne, der popper ud af den bølgende, på én gang kropslige og landskabslignende form.

Men, hvor kommer den inspiration fra?

Fornemmelsen for kvalitet ligger i blodet hos Peter Ravn – Peter Rothmeier Ravn, som er det fulde navn efter den sønderjyske slægt på farmoderens side.

– Hun var god til at sy, virkelig god, fortæller han. Jeg husker, at hun syede frakker til os af min oldefars gamle uldfrakke fra 1. verdenskrig. Og jeg så hende ofte sy om og skære til. Engang syede hun en ruskindsjakke med frynser til mig, hvor nålene på hendes gamle Pfaff-maskine knækkede hele tiden.
– Jeg har altid tegnet, fortæller Ravn og beretter om en opvækst med klaverspil og kunstinteresse i familien. – Den nonfigurative, modernistiske kunst virkede, da jeg var ung i 1970’erne som en lukket verden for mig. Så uddannelsesmæssigt gik jeg på Design instituttet på Kunstakademiets Arkitektskole, et år på designskolerne Syracuse University og Parsons School of Design i New York, og tog så afgang fra Afdelingen for Industriel Design herhjemme.

Musik og marketing

– Men for mig var det i rockmusikken, at kilden sprang! Jeg spillede selv musik og havde venner, der var musikere, og dem begyndte jeg at lave pladecovers for. På det tidspunkt var coveret et kunstnerisk udtryksmiddel, som gennemgik en eksplosiv udvikling fra før at have være et foto af nogle musikere, siger Peter Ravn, og fortæller om en tid med en musikbranche i en rivende udvikling, hvor tidens filosofiske og politiske tanker for ham primært gik gennem musikken. Her var et både kreativt og kunstnerisk spillerum.

Et pladeselskab spurgte, om han ville sætte nogle billeder på musikken, og sådan kom Ravn i gang med at skabe musikvideoer til en række legendariske navne på den danske musikscene.

– Men der gik for meget marketing i musikbranchen, og så forsvandt magien for mig, forklarer Peter Ravn, som derpå virkede i en kreativ del af tøjbranchen, primært med mærket Democrats, hvor der bl.a. blev skabt T-shirts med ikoniske tekster, men også for nogle velkendte brands, indtil konceptualiseringens lyserøde lasur også indhentede dem.

– Jeg fandt da, at jeg havde lyst til at fordybe mig et andet sted, og kunsten er den sidste bastion, hvor du er herre i din egen kreativitet, fastslår maleren Peter Ravn.

Fart og frigear

Omkring årtusindskiftet går Peter Ravn til billedkunsten. I 2004 får han optaget værker på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling. I 2005 og 2009 er hans billeder med på Forårsudstillingen på Charlottenborg. Fra 2009 udstiller han bl.a. på Gallery Poulsen i Kødbyen og deltager på Portræt.nu udstillinger på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum i Hillerød. Siden har han udstillet i både ind- og udland, bl.a. på biennalen i Brescia, i Rom, Napoli, samt Wroclaw i Polen, Hanoi i Vietnam og Oslo, Norge.

Ind imellem er der blevet tid til at skabe bl.a. bogværker for Gyldendal, eksempelvis den fotodokumentariske København Con Amore sammen med Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen. Et værk, som har haft direkte indflydelse på andre billedkunstnere som f.eks. maleren Jonna Pedersen, der har taget byens rå og poetiske puls til sig og skabt sine egne værker ud fra nogle af gadernes kulturperler, som fremstilles i bogen. Der er også skabt en serie plakater fra bogen af Peter Ravn.

Cirkler sluttes

Tilbage til Galleri Kant, til udstillingen His Own Fall og skulpturerne Human Landscapes. Udstillingen hos Galleri Kant er en både dramatisk og harmonisk symbiose. Ravns malerier og de mosgrønne skulpturer spiller så rent sammen med rummenes overflader og lyssætning, at det, på den vinterkolde søndagseftermiddag, klinger klart, som et klaverstykke af estiske Arvo Pärt.

– Det blev en voldsomt stærk oplevelse, da udstillingen hos Galleri Kant skulle installeres. Jeg har arbejdet meget med mine mænd, fortæller Peter Ravn. De bærer de her jakkesæt, men har slet ikke styr på deres gøren og laden. I værket The Perfect Storm står manden foran et inferno af røg, hvor hans store hånd i forgrunden kaster en skygge på hans skaldede hovede. Vegetationen, ressourcerne er forsvundet. Brænder vi det hele ned, har vi kun vores egen hånd at søge skygge under.

– Jeg har arbejdet med landskabet i flere motiver i mine malerier, og nu er jeg også gået ombord i det tredimensionelle, for at få kroppen og landskabet til at smelte sammen. Til skulpturerne har jeg kun haft de allerførste prøver i mit atelier i form af bunker af tøj. Jeg er egentlig ikke vild med Lodenfrakken som traditionel identitetsmarkør – i hvert fald ikke i den danske kontekst, som har noget irriterende Holte-agtigt over sig – men i de opsplittede, dekonstruerede genbrugs Lodenfrakker finder jeg noget af Alperne, og dem elsker jeg. Jeg skal altid ind i områdets elegante specialbutikker med den gedigne lokale beklædning, når jeg rejser dernede. De har de her grå og grønne farver, som nogen forbinder med militær, men som jo egentlig er naturens egne farver. Det er bjergsidernes græs og græssende får indlejret i klæde.

– Det her valkede materiale, hvor lanolinen bevares, selvom filtningsprocessen er med kogende sæbe, det er fascinerende. Også de små farvevariationer, der bevares i uldens overflade.

Selve formen under skulpturernes overflade blev skabt på et værksted et andet sted i byen, så mine malerier og skulpturerne mødte først hinanden, da vi fik tingene ind til Galleri Kant. Det var en kæmpeoplevelse!

– Den syntese, den samtale, som værkerne her har indledt, har fået mig til at se på det hele på en ny måde, og det kommer helt sikkert til at afføde noget nyt.

Til september udstiller Peter Ravn på
Munkeruphus i Nordsjælland

Frem til 4. marts //
Galleri Kant, St. Kongensgade 3, 1264 København K

Fra 3. marts //
KIRK Gallery, Danmarksgade 8, 9000 Aalborg

Peter Ravn – Human Landscape – Foto: Dorte Krogh, 2018
Peter Ravn – It Was His Own Fall, olie på lærred, 2018 – Foto: Dorte Krogh



Follow by Email
Facebook
Twitter