Piazza Santa Maria i Civita d´Antino. 1904. 73 x 84 cm. Bornholms Kunstmuseum.

Kristian Zahrtmann på Bornholm

Af Helene Høm - 17. Dec 2017

Her i 100-året for maleren Kristian Zahrtmanns død er hans kunst og personlighed genstand for årets sidste særudstilling på Bornholms Kunstmuseum, der fortsætter til april 2018, hvor man tager hul på en helt ny epoke i øen museumsliv.

Zahrtmann må være den mest betydningsfulde enkeltperson i øens kunsthistorie. Og er vurderingen af hans kunst skiftet voldsomt gennem årene, så står der ubetinget respekt om hans lærergerning for de store ” bornholmermalere”, der er forudsætningen for kunstmuseet.

Udstillingen består af egne værker samt billeder og genstande fra det kulturhistoriske museum i Rønne, der snart rykker ind i ny nabobygning på Helligdommen til 120 mio. kr. af den amerikanske stjernearkitekt James Carpenter, der også omfatter et underjordisk lysmuseum.

– På den måde er udstillingen en slags tyvstart på vores kommende naboskab, hvor vi aktuelt – udover malerier, grafik, tegninger – nærmest kan præsentere maleren in natura, idet vi råder over både fotografier, hans hat, palet og rejsekuffert, smiler Lars Kærulf Møller.

Første Biennale

Kristian Zahrtmann var født i Rønne, og han trak livet igennem lige så berømte kollegaer og elever til Bornholm. Og i 1895 var han f. eks. Danmarks repræsentant på den første Biennale i Venedig.

Året efter Zahrtmanns død – i 1918 – fik hans pompøse og ejendommelige maleri “Det mystiske Bryllup i Pistoia” fra 1894 hammerslag ved 81.500 kroner. På det tidspunkt Dan-marks dyreste maleri.

Men meget betegnende for tidernes skiftende syn på Zahrtmann kunne det i 1963 kun indbringe 44.000 kroner, hvor det erhvervedes af Bornholms Kunstmuseum. Og siden er pendulet igen svinget et par gange.

Maleriet har alene afstedkommet en hel bog, der udkom første gang i 1999 på italiensk i forbindelse med udstillingen “Kristian Zahrtmann og det mystiske Bryllup i Pistoia” på Pistoias rådhus.

Her oprulles det enorme forarbejde, der udover en lang række skitser, også omfattede litterære studier, overværelse af religiøse ceremonier, møder og samtaler, samt et indgående kendskab til især renæssancemalernes største værker.

Puslespil

Bl.a. genemgår kunsthistorikeren Mogens Lau, der gennem mange år var garant for kunstudstillingerne på Gudhjem Museums høje stade – de forskellige billedelementer og påpeger, at Zahrtmann har genbrugt dele og figurer fra tidligere malerier.

Altså at billedet på på bedste moderne sample-maner er opbygget som et puslespil af mange naturalistiske motiver, som Zahrtmann har afmalet fra vidt forskellige steder og kombineret på maleriet efter behov.

Lau fandt bl. a. frem til, at to af modellerne til Zahrt-manns utallige Leonora Chri-stina-billeder optræder som statister i det store maleri. Således den mandhaftige og voldsomt fyldige Madam Ul-lebølle.

Og også den senere favorit – en Fru Mynzberg – der havde en markant profil, et stolt løftet hoved, høje kindben og et særpræget vindøjet blik, som fik Zahrtmann til at mene, at hun med sin karakteristiske øjenfejl lignede alle Europas adelige fra 1500-1700.

Mandlige kvindemodeller

I det hele taget brød Zahrtmanns maskuline og mandhaftige kvindefigurer med samtidskunstens vanlige erotisering af den nøgne kvindekrop. Og ved i Leonora Christina at have en kvinde som helt i historiemaleriets genre.

Men privat var den modsætningsfyldte Zahrtmann – der med en aktuel betegnelse kan kaldes “queer” – svoren tilhænger af de rent mandlige fællesskaber og mente ikke, at kvinder var i stand til at blive gode kunstnere.

At betegne kvinder som det svage køn falder dog svært i forbindelse med Zahrtmanns respektindgydende fruestørrelser, hvortil han i øvrigt ofte brugte mandlige modeller.

Til maleriet “Susanne i badet” anvendte han for eksempel en ung artist. Derved kunne han variere det meget brugte motiv – og lade sin Susanne gå på hænder, hvilket naturligvis vakte stor forargelse og kaldte på karikaturer.

En samtidig avistegning viser således den lille korpulente Zahrtmann spadserende i Nyhavn med en stor skægget matros, hvor teksten lyder: “I morgen må De lade Dem barbere Jensen, for så skal De stå model til Venus”.

Bornholms Kunstmuseum
Otto Bruuns Pl. 1, Gudhjem
Frem til 2. april 2018

Zahrtmanns selvportræt i hjemmet, 1916 – året før hans død. Bornholms Knstmuseum.
Artikel fra: Nr. 11 / 2017 – Dec. / Jan.