David Onri Anderson, Ancient Blue Skyrophant. Farvestof af og gnidning med vilde violer, akryl og grafit på ugrundet lærred. 30 cm x 35,5 cm.

Blandt frugter og ånder

Af Markus Juul Kongstad - 24. Jul 2022

David Onri Anderson praktiserer natur-mystik på Nørrebro

Værkerne i BLAA Gallery er uden ramme og beskedne af størrelse, men alligevel fremstår de dragende. De er ubebyrdede af den slags detaljemylder og rumlige spidsfindigheder, der fordrer store formater. David Onri Anderson holder sig i udstillingen Homage til det grafiske, pastelpaletten og ugrundet lærred. Lige bortset fra når han gør det modsatte, med opfindsomme, fundne, skulpturelle tilføjelser til et lærred præget af mørkere farver. Et univers af natur, spiritualitet og dyb sanselighed. Anderson er fra Nashville, Tennessee, hvor han fik sin Bachelor of Fine Arts fra Watkins College of Art i 2016. Siden har han fået mange museale- og galleriudstillinger under bæltet, bl.a. på Alabama Museum of Modern Art og Atlanta Contemporary. Da jeg besøgte galleriet, var jeg så heldig at møde Anderson. Citaterne i artiklen er fra vores snak om udstillingen, som kan ses indtil d. 27/7 på BLAA Gallery.

David Onri Anderson, Great Growing Granny Smith. Akryl, grafit og gnidning med røgelse på ugrundet lærred. 35,5 cm x 30 cm.

Er det bare et æble?

I en del af Andersons værker præsenteres naturen som et mikrokosmos; træer, bananer og æbler tages helt tæt på, sættes i abstrakt kontekst og undersøges isoleret fra den fysiske virkelighed vi kender dem fra. Det titulære æble sprænger rammen i Great Growing Granny Smith, der altså ikke er en klassisk objektfremstilling – fokus er på sansningen og fortolkningen. Værkets former udtrykker en modsætning; skrællens pastelgrønne flader brydes af mørkere nuancer, og teksturen fremstår broget og uglat, mens æblets kød, der lader lærredets fibre stå frem, præges af geometrisk ornamentering, skarpe kontraster og præcise linjer. Inde under den uperfekte skræl udtrykkes en ophøjet orden og en ro. Denne splittelse finder sin gentagelse i flere former igennem udstillingen – det guddommelige og det verdslige, det indre og det ydre, det universelle og det individuelle. “Jeg tror på, at der er en kraft bag naturen, som kan spores ved at bruge min fantasi. Når jeg f.eks. ser sollys gennem blade, eller en sanselig tekstur, så får jeg en idé, som jeg kan bearbejde ved at skabe. Jeg bruger mytologi og transcendentalt sprog til at tale om det stemningsfulde i livet og det, der er større end livet, der konstant eksisterer som gentagelser. Tanken om en føniks og solens op- og nedgang bliver synonyme. F.eks. et inspirationsmoment, som alle kan have, men der er en overordnet ‘inspiration’. Jeg forsøger at nærme mig den spirituelle og psykologiske del af dette med billeder, materiale og farver”.

David Onri Anderson, Love Magic. Akryl på jord fra Yosemite på ugrundet lærred. 25,5 cm x 20 cm.

Testperson for æstetikken

Great Growing Granny Smith er et godt eksempel på form- og indholdsmæssige forhold, der gentages i udstillingen. Udover den ovenfor nævnte splittelse, så ses skarpe kontraster, det ugrundede lærreds fibre, grafisk fladevirkning, præcise linjer og geometrisk ornamentering også i det meste af udstillingen – i hvert fald i de figurative værker. Udstillingens abstrakte værker betoner forskellige virkemidler; fra Untitled (In Peace), hvis virkning nærmest udelukkende hviler på farve og struktur, til Love Magic, der inddrager tekstur som et tema i sig selv. Mens de figurative værker skaber betydning gennem genkendelige objekters associationer og udsmykninger/fordrejninger, så er de abstrakte værker mere indsnævrede – de har en minimalisme over sig, en ret elegant simplicitet. Ét værk, ét fokus; det er som om, at Anderson afprøver forskellige farve-, struktur-, tekstur- og materialevirkninger på beskueren. Denne eksperimenterende minimalisme handler om selve sansningen. Hvorvidt man synes, at det er spændende kunst må være en smagssag – men man må give Anderson, at han har skabt nogle meditative værker. “Jeg er interesseret i, at folk har en dyb, følelsesmæssig oplevelse med farver og med det, der sker på overfladen, som kan vendes indad. Jeg føler, at abstraktion i kunst kan skabe et rum uden en åbenlys dagsorden eller et praktisk formål; et rum, der kan være fyldt med radikal frihed, fuldstændig kaos eller bare muligheden for, at der sker noget – en ukendt form for praktikalitet. Du skal kunne tale dit eget sprog. For at gå dybere i mit sprog bruger jeg det, der er omkring mig og forsøger at være så selvforsynende som muligt; jeg prøver at fouragere og være i harmoni med årstiderne”.

Stilfærdigt skøn

Homage præsenterer en række værker, som ved første øjekast kunne synes rent dekorative, intetsigende. Men jeg håber, at mine og Andersons ord har vist, at værkerne stikker dybere. Ud over at være smukke, så præsenterer de nye, interessante perspektiver – både som enkeltstående værker, som helhed og som filosofi for en vej frem for kunst. Som først nævnt er værkerne effektfulde trods størrelsen. Men jeg kunne godt savne de store formater, wow-oplevelsen, som jeg ikke helt mener blev leveret. Den tilføjelse ville i min optik hæve udstillingen fra stilfærdigt skøn til bragende smuk.

Blaa Gallery
Blågårdsgade 29, København
Frem til 27. juli