AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Thomas Anderssons altertavle. Foto: Lars Svanholm.
Er det opstandelsen?

Af Lars Svanholm

Mariehøj Kirke i Silkeborgs sydlige bydel er et af de smukkeste og mest markante eksempler i Danmark på moderne kirkebyggeri. Kirken blev indviet i 1958 og altertavlen, som i sin hovedbestanddel bestod af et kors med et lam indkomponeret, var blevet til som et forlæg fra arkitekten Viggo Hardie-Fischer.
Det har hele tiden været meningen, at denne konstruktion skulle være midlertidig; men først for et par år siden kom der skred i en proces, der skulle sikre kirken en altertavle af en langt mere permanent karakter.
Efter flere tovtrækkerier og udlæg fra tre billekunstnere, faldt valget på Thomas Andersson, da en ny altertavle skulle forarbejdes – og blandt menighedsrådets medlemmer oplevede man på det tidspunkt en blanding af forventning og skepsis; hvilket vel ikke er så usædvanligt i forbindelse med sådanne projekter.
Kirkeudsmykninger er ofte komplicerede størrelser for kunstnere. Man er bundet til et bibelsk tema – og det er tilsyneladende ikke altid helt let at genskabe en illustrativ metafor til det skrevne ord. Ikke desto mindre har i massevis af samtidens kunstnere kastet sig over kirkeudsmykninger med vekslende held. Mest problematisk oplever man det, når f.eks. en ekspressionistisk maler går i kollision med rummet og laver noget, der udelukkende kan opleves som et billedligt statement, som ikke på nogen måde integrerer sig i kirkerummet.
Thomas Anderssons skulpturer er mange bekendt med, og aktuelt har han taget afsæt i en person, som i sin form samtidigt rummer både det lette og det tunge. Den 2,20 meter høje figur i patineret bronze, som er placeret på en plade af bøgetræ beklædt med bladguld, ses som en svævende figur, der symboliserer en vis skrøbelighed. Disse forhold giver associationer hen imod Jesu’ opstandelse, der som bekendt fandt sted nogle dage efter korsfæstelsen.
Thomas Anderssons figur står imponerende klart i kirkerummet og fungerer ved første øjekast som en silhuet, som dog åbner sig i takt med, at øjnene vænner sig til lyset i kirken. Dermed åbenbares skulpturens mange detaljer, som man så efterfølgende kan fordybe sig i under de kirkelige optrin.
Mariehøj Kirke
Almindsøvej 6, Silkeborg


Send til ven
NYHEDER
Krigen mod krigen fylder 3 år
En lang række soldater, svært bevæbnede og i fuld kampuniform, har taget opstilling ud mod gaden
- Læs mere...
Kunst i Kedelhuset
Tekstilkunstneren Kissa Tindal og keramikeren Marianne Fossgreen på Textilforum
- Læs mere...
Udkantsdanmark? - Eller - Danmark på en kant?
Særdeles spændende udstilling på ”Det Hemmelige Galleri” i Herning
- Læs mere...
Sys Hindsbo på Bornholm
Et lille galleri med en stor kunstner
- Læs mere...
Ikoner og kunst som kikhuller ind til noget større
Krinkelkrogen i Herning, det kunstnerstyrede galleri, viser i august Aase Toft separat.
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Filmisk enkelhed
Kan man flytte kampesten ved tankens kraft alene?
Af Lars Pryds
Verden i kontrast
Maleri og skulpturer, inspiration og fordybelse
Af Lars Lisberg
Objects og monsters
En god udstilling med glaskunstneren Karin Mørch
Af Inger de Stricker
KUNSTKALENDER - 318 Arr.
ANNONCE