Nr. 07 / 2010 - Aug. / sept.
· Nyeste nummer
· Tidligere numre

Er det opstandelsen?

Af Lars Svanholm

Mariehøj Kirke i Silkeborgs sydlige bydel er et af de smukkeste og mest markante eksempler i Danmark på moderne kirkebyggeri. Kirken blev indviet i 1958 og altertavlen, som i sin hovedbestanddel bestod af et kors med et lam indkomponeret, var blevet til som et forlæg fra arkitekten Viggo Hardie-Fischer.
Det har hele tiden været meningen, at denne konstruktion skulle være midlertidig; men først for et par år siden kom der skred i en proces, der skulle sikre kirken en altertavle af en langt mere permanent karakter.
Efter flere tovtrækkerier og udlæg fra tre billekunstnere, faldt valget på Thomas Andersson, da en ny altertavle skulle forarbejdes – og blandt menighedsrådets medlemmer oplevede man på det tidspunkt en blanding af forventning og skepsis; hvilket vel ikke er så usædvanligt i forbindelse med sådanne projekter.
Kirkeudsmykninger er ofte komplicerede størrelser for kunstnere. Man er bundet til et bibelsk tema – og det er tilsyneladende ikke altid helt let at genskabe en illustrativ metafor til det skrevne ord. Ikke desto mindre har i massevis af samtidens kunstnere kastet sig over kirkeudsmykninger med vekslende held. Mest problematisk oplever man det, når f.eks. en ekspressionistisk maler går i kollision med rummet og laver noget, der udelukkende kan opleves som et billedligt statement, som ikke på nogen måde integrerer sig i kirkerummet.
Thomas Anderssons skulpturer er mange bekendt med, og aktuelt har han taget afsæt i en person, som i sin form samtidigt rummer både det lette og det tunge. Den 2,20 meter høje figur i patineret bronze, som er placeret på en plade af bøgetræ beklædt med bladguld, ses som en svævende figur, der symboliserer en vis skrøbelighed. Disse forhold giver associationer hen imod Jesu’ opstandelse, der som bekendt fandt sted nogle dage efter korsfæstelsen.
Thomas Anderssons figur står imponerende klart i kirkerummet og fungerer ved første øjekast som en silhuet, som dog åbner sig i takt med, at øjnene vænner sig til lyset i kirken. Dermed åbenbares skulpturens mange detaljer, som man så efterfølgende kan fordybe sig i under de kirkelige optrin.


Send til ven