AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Brigitte Bardot and stars - Serial number 131 Jonna Pedersen.
Artmoney filial på Frederiksberg

Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk

Fredag 7. april åbner manden bag Artmoney-ideen, kunstneren Lars Christian Kræmmer, dørene for en kombination af filial, atelier og galleri på Rosenørns Alle 44 på Frederiksberg. Artmoney får fremover en fast base i gadeplan, hvor interesserede kan komme og kigge, veksle og få en snak om ideens muligheder. De mest gængse Artmoney er nok værker på papir, men Artmoney findes også i træ, glas og beton, collage, foto med mere. Så længe formatet på de 12x18 cm indgår, så går det an som Artmoney. Prisen pr. stk. er nu som før 200 kroner.

Gennem de snart 20 år, hvor dette symbol på kunstnerisk frihed har cirkuleret, er op mod 1500 kunstnere, en stribe entusiastiske samlere og omkring 200 formelle modtagere gået ind med tillid til den kunstneriske møntfod. For nylig har Frederiksberg Erhvervsråd og Frederiksberg Kommunes Kultur- og viceborgmester blåstemplet valutaen, og har anbefalet virksomheder i bydelen at tage imod Artmoney som en del af betalingen for varer og tjenesteydelser.

- Modtagerne fastsætter selv, hvor stor en andel af betalingen, de accepterer at få i Artmoney. Det beror på tilliden. De fleste går ind på 30 %, men det er i mødet og samtalen, at der skabes den synergi, der giver Artmoney det bedste udkomme - det som opstår i udvekslingen menneske til menneske.

Artmoneys netbutik
Valutaen har i dag sin egen webshop i Artmoney.org, hvormed kunstnere, samlere, butikker, hoteller, restauranter og andre virksomheder kan veksle kunst til mønt. På hjemmesiden kan man se, hvilke steder i Danmark, der har sagt ja til at modtage Artmoney. Her er også plads til at modtagerne kan vise eventuelle værker, som de ønsker at omsætte igen. Solgte Artmoney kan ses på de tilmeldte kunstneres sider på sitet, så webstedet giver et unikt indblik i Artmoneys mangfoldighed.

Der er fernisering hos Artmoney Gallery, Rosenørns Allé 44, 2000 Frederiksberg fredag 7. april kl. 15-18.

Du kan læse om Artmoney i næste nummer af Kunstavisen.

Artmoney Gallery
Rosenørns Allé 44
2000 Frederiksberg


Send til ven
NYHEDER
Landskaber i tyst længsel
Ulrik Møller på Brandts 13
- Læs mere...
Sommerudstilling 2017 på galleri Arte
Pia Skogberg har netop færdiggjort otte dug-friske heste i bronze. Det er unika-arbejder, dvs der findes kun det ene eksemplar af hver hest. Der vil samtidig blive vist billeder af to store anerkendte landskabsmalere, Birte Ohsten og Finn Have, og der er værker fra galleriets permanente samling, bl.a. Anita Houvenaeghel, Tine Hind og Felix Pedersen. 
- Læs mere...
Elementære forvandlinger
Eksperimenterende kunst af billedkunstnere Sarah Jo Fischer, Xenia Lassen og Jens Thordal
- Læs mere...
10 års jubilæumsudstilling
Galleri Arte, Frøstrup viser et brag af en jubilæumsudstilling
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Et land i sort/hvid
Krass Clement foto af byer og mennesker i Syrien
Af Orla Schantz
Together we get somewhere
Jacob Rantzau og Oscar Björck på Skagens Museum
Af Grethe Hagensen
Fremragende Tal R
Tal R’s værker fra de sidste to årtier på Louisiana 
Af Finn Storgaard
KUNSTKALENDER - 243 Arr.