AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Lumaprint af Jørgen Fabricius.
Kunstskolen Arcus - en succeshistorie

Af Tom Jørgensen
tom@kunstavisen.dk

Én af Cobra-kunstens store fortjenester var, at den hentede inspiration fra områder, som ikke tidligere var faldet ind under begrebet ”Billedkunst”. Foruden de forhistoriske artefakter fra bronzealderen frem til vikingetiden og kunst fra det, man dengang kaldte ”Den tredje verden”, var især Asger Jorn dybt fascineret af de kunstneriske frembringelser, som sindslidende skabte. Hér var der noget, som var ægte, spontant og fuldstændigt oprigtigt uden den akademiske opstyltethed, som Asger Jorn hadede som pesten.
I dag er der heldigvis mange, som har fået øjnene op for denne kunst skabt af mennesker, der har nogle særlige behov, men som samtidigt kan frembringe noget, som er på én gang anderledes, dybt personligt og almenmenneskeligt.

Kunst, der heler
Et sådant sted er Kunstskolen Arcus, der rent administrativt hører under Udviklingscenter Esbjerg i Esbjerg Kommune. Personalet er alle udøvende kunstnere, som har en pædagogisk, undervisningsmæssig og kunstnerisk uddannelse. Her tilbydes voksne med særlige behov en mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk.
Alle mennesker har godt af at udtrykke sig kreativt, og nytten af kreative og kunstneriske evner i de almene læringsprocesser er for længst blevet bevist af forskere. At kunst, det at male, tegne og modellere, kan have helende egenskaber for mennesker med f.eks. svære traumer, er en kendsgerning, der dagligt bruges i psykiatrien.

Den ægte vare
Jørgen Fabricius er elev på Arcus. Han maler og tegner intuitivt og spontant. Først tegnes et motiv op med blyant eller grafitstift på lærredet eller papiret. Tegninger, som i sig selv er et værk. Derefter begynder han at male med forhåndenværende kulører, akryl eller oliekridt. Som Marianne Skjølstrup, én af underviserne på Arcus fortæller, fordyber Jørgen sig i materialet, nynner ofte og pludselig forandres tegningen til noget ganske andet. Som oftest beder Jørgen om gul, hvid, og sort under processen. Jørgen kan ikke navne på farverne, medmindre underviserne nynner en melodi, hvori farven indgår. Han har intet forhold til tal og bogstaver, men elsker bøger i øvrigt.
Ser man på det færdige resultat, bliver man slået med forbløffelse. Dette er utrolige billeder. De minder om Cobra-kunstnernes frembringelser, men der er ikke tale om stilistisk lighed. Mere om en åndelig lighed. En lighed skabt af kunstnere, som har dybe kontakter til deres underbevidste, hvor sære og meget personlige syner dukker frem på lærredet. Det er frodigt, det er ægte, og det er pragtfuldt. Væsener kigger på os med store lysende øjne i den kosmiske nat. En drømmende, magisk stemning lægger sig over helheden, men det er en magi, som ikke virker fremmed for os. Snarere som at se ind i sin egen bevidsthed, sine egne drømme og sine egne erfaringer, hvor den rationelle bevidsthed for en gang skyld tager sig en pause og gør plads til det uventede, det fantastiske, det ekstatiske. Det kan godt være, at Jørgen Fabricius ikke siger så mange mennesker noget, men dette....det er altså den ægte vare.

Og så er han ikke den eneste spændende kunstner på Arcus. Noget, først og fremmest vestjyderne har kunnet se ved selvsyn, al den stund skolen har udstillet i såvel Esbjerg som i Varde og på Janus-Bygningen i Tistrup. Og Jørgen Fabricius, ja han har allerede solgt to malerier til Sydvestjysk Sygehus.

Læs mere om Arcus på deres Facebook-side: https://m.facebook.com/Kunstskolen-Arcus-1230598586965691/cus 

Send til ven

Maleri af Jørgen Fabricius.
NYHEDER
Afgang 2017
Kunsthal Charlottenborg åbnede denne weekend udstillingen Afgang 2017 med værker af 24 afgangselever, som netop i disse måneder færdiggør deres 6-årige uddannelse på Kunstakademiet i København. 
- Læs mere...
100 x Bjørn Eriksen
Maleren og komponisten Bjørn Eriksen fejrer 40 års kunstnerjubilæum og 60 års fødselsdag med en stor anerkendelse fra Statens Kunstfond. 
- Læs mere...
Niels Frank - øjeblikke
Niels Frank viser udstillingen ”øjeblikke” på Galleri Arte, Lildstrand
- Læs mere...
Mødet, der (skal) betyde(r) noget
Otobong Nkanga udstiller i Kunsthal Aarhus
- Læs mere...
Artmoney filial på Frederiksberg
Artmoney åbner filial på Frederiksberg
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Detlev Blunck
Stor særudstilling på Nivaagaard
Af Karen Hammer
Pissarro på Ordrupgaard
Danske malere i Dansk Vestindien
Af Ove Bjørn
Den Frodige Fynske have
150 års fejringen af Johannes Larsens fødsel
Af Lise-Lotte Blom
KUNSTKALENDER - 317 Arr.
ANNONCE